At politifolk i kampens hede tager kvælertag på anholdte, er ikke helt så usædvanligt, som politiets talsmænd giver udtryk for.
Efter sagen på Christianshavns Torv natten til den 19. maj, hvor en ung mand får taget kvælertag af civilbetjente, har ledende politifolk kritiseret pressen for at fokusere på de »splitsekunder«, hvor den slags foregår og advarer mod »ensidig dækning af optøjer«.
Men at politifolk tager kvælertag er slet ikke ualmindeligt. Det bekræfter medlemmer af foreningen Forældre mod Politibrutalitet, vidner som Modkraft.dk har talt med samt fotodokumentation, som Modkraft.dk er i besiddelse af.
Da ugeavisen Socialisten Weekend i januar 2000 bragte billeder af en anholdt demonstrant, der blev holdt i et kvælertag, advarede flere speciallæger og en torturekspert mod at tage nogen form for kvælertag på anholdte.
Ifølge professor i kirurgi, Bent Sørensen, er enhver type kvælergreb ekstremt ubehageligt og panikfremmende for offeret, også selvom et konkret kvælertag ikke er direkte livsfarligt.
Da politiet skred ind mod demonstranter ved Faderhusets kirke i Rødovre i november 2006, blev der ligeledes taget kvælertag på en demonstrant i håndjern.
Denne episode – samt en betjents gentagne knippelslag mod siddende demonstranter – fik efterfølgende statsadvokaten til »af egen drift«, som det hedder, at undersøge sagen.
– Vi skal afklare, om der eventuelt er begået strafbar vold eller i øvrigt er udvist kritisabel adfærd i forbindelse med magtanvendelsen, udtalte statsadvokatassessor Henrik Plæhn til Politiken.dk. Denne undersøgelse er endnu ikke afsluttet.
Også i sagen fra Christianshavn har statsadvokaten indledt en undersøgelse, ligesom en episode fra en Ungdomshus-demonstration i september 2006 ligger på statsadvokatens bord.
I den aktuelle sag fra Christianshavn har den anholdte, Jon Ronnenberg, forklaret til Politiken.dk, at han uden et ord eller foregående varsel blev hevet med af en gruppe civilklædte mænd, der lægger ham i førergreb. Da han vrider sig for at komme fri, vælter en af betjentene.
– Derefter slår den fjerde mig i maven med en knippel, og ham, der væltede, kommer op og tager kvælertag på mig.
– Jeg kigger på ham for at sige, at han skal give slip. Men grebet er så stramt, at jeg ikke kan sige noget. Han har fat om adamsæblet, som blev trykket ind. Så bliver jeg slået i ryggen, så jeg kommer op at stå, og derefter igen i maven, og får slået al luften ud. Efter det hænger jeg bare og bliver slæbt hen ad gaden, mens han stadig holder fast om halsen, fortæller Jon Ronnenberg til Politiken.dk.
Læs artikel på Modkraft: »Politibrutalitet vækker harme og opsigt«
Læs artikel i Politiken.dk: »Amnesty kalder politiindsats ubehagelig«
Ifølge Jakob Lund Poulsen, formand for Advokatrådets Retsudvalg er kvælertag »en helt unødvendig magtanvendelse, som er særdeles farlig«.
– Et kvælertag kan aldrig være en nødvendig magtanvendelse som led i en anholdelse. Slet ikke, hvis der er tre betjente til at gennemføre den. Det er jo helt indlysende, siger han til Politiken.dk.
Den samme udmelding lød fra advokat Steen Bech i forbindelse med kvælertaget i 2000:
– Vi får jo gang på gang at vide i retten, at ethvert slag eller tryk mod struben er farligt, fordi det kan udløse chok. Det gælder også, hvis det f.eks. kun varer et sekund, fordi slaget mod struben kan medføre ophør af vejrtrækningen.
Dengang afviste daværende chefkriminalinspektør Kai Vittrup, at kvælertag skulle være et problem:
– Det er ikke noget, jeg synes, man skal fare rundt og gøre. Men i kampens hede kan man komme til at fortage nogle greb, der ikke lige helt stringent følger de givne bestemmelser. Der skal være en vis luft til det, udtalte han til avisen Socialisten Weekend.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96