Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Unge overfaldt tørklædeklædt kvinde

16. maj 2007 - 16:32

Unge overfaldt tørklædeklædt kvinde

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Martin Lindblom

Fredag den 11. maj overfaldt en gruppe unge i den nordsjællandske by Helsinge en 27-årige irakisk kvinde, der kom gående med sin 14 måneder gamle datter i barnevogn.

De unge startede med at råbe trusler efter hende, og da hun derfor skiftede fortov, fulgte en af dem efter hende og prøvede at flå hendes tørklæde af for til sidst at lå hende i nakken med et knytnæveslag, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Fik knust brillerne
Ingen af de bilister, der passerede, greb ind, før en 45-årig iransk kvinde stoppede sin bil og spurgte de unge, hvad de havde gang i.

Hun blev imidlertid også svinet til og slået i ansigtet, så hendes briller blev knust.

JPEG - 66.2 kb
En muslimsk kvinde blev overfaldet af unge, fordi hun bar tørklæde. Efter presseomtale vil politiet nu undersøge overfaldet. Arkivfoto: Mark Knudsen/Monsun

Da politiet kort efter mødte frem, gjorde betjentene intet for at finde de unge voldsmænd. Det skete med den begrundelse, at de to kvinder ikke ville tage på skadestuen. Ifølge Frederiksborg Amts Avis forklarede den 27-årige, at det var fordi hun ikke havde nogen til at se efter sine tre børn.

Medieomtale motiverede politiet
Og netop omtalen i den lokale presse fik politiet på andre tanker. Ifølge den vagthavende hos Nordsjællands Politi, Susanne Philipson, vil politiet nu lede efter de unge, men den manglende skadestuerapport kan få betydning for bevisførelsen.

Læs mere i Frederiksborg Amtsavis

Nu skal nærpolitiet i Helsinge identificere de unge, som den 27-årige kvinde udmærket ved hvem er. De hænger efter hendes udsagn ofte ved den lokale kiosk, hvorfra de tidligere har forulempet hende med tilråb.

Ifølge et notat fra Politiets Efterretningstjeneste skal politikredsene indberette alle forbrydelser, der kan have racistisk eller religiøst motiv. Politiet er tidligere blevet kritiseret for at tage for let på dette påbud, og har også fået indskærpet deres indberetningspligt.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96