Udsigten til at skulle trække i skudsikre veste betyder, at erfarne diplomater fra den amerikanske udenrigstjeneste takker nej til opgaver i kaotiske områder som Irak og Afghanistan, skriver New York Times.
Den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice forsikrede ellers onsdag den 7. februar om det modsatte, nemlig at de statsansatte meldte sig frivilligt i stort antal.
Men statsansatte siger til New York Times, at de der melder sig er yngre, mindre afprøvede embedsmænd, ikke erfarne, modne diplomater.
Steve Kashkett, næstformand i The American Foreign Service Association, en organisation for statsansatte, siger til avisen, at »vores folk fortsætter med at vise stort mod ved at melde sig til tjeneste i Irak«. Men han tilføjer, at »der er helt legitime spørgsmål tilbage om mulighederne for ubevæbnede, civile diplomater med at føre genopbygning og demokrati-skabende mission ud i livet midt i en aktiv krigszone«.
Ifølge avisen gider diplomater, der har hjemmeboende børn, ikke engang overveje stillingerne i de urolige områder, og de, der lader sig overtale, insisterer på at bo i de sikre zoner, eksempelvis den såkaldte Grønne Zone i Irak, hvor den amerikanske ambassade og den irakiske regering også er placeret.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96