En 34-årig tjetjensk mand blev i årene 2000-2001 tilbageholdt af russiske styrker fire gange. Det lykkedes manden ved hver tilfangetagelse at bliver løskøbt af sin familie, inden han slap ud af landet og opnåede opholdstilladelse i Norge.
Den tjetjenske mand tilbragte i alt ca. fem måneder i fangenskab. Han var bl.a. fængslet i den berygtede russiske undersøgelseslejr Chernokozovo, hvor han blev udsat for tortur. Under afhøringerne fik han sat bind for øjnene og blev lagt i håndjern. Han blev sparket og slået med køller og geværkolber, og det resulterede bl.a. i at han fik flere tænder slået ud og brækkede næsen.
Han fik også trukket en plastikpose ned over hovedet, indtil han mistede bevidstheden. Han blev desuden bagbundet og hængt op i den såkaldte »svale« - og i denne situation slået.
Flere gange blev han udsat for el-tortur med en hånddreven generator, og han blev snittet på arme og ben med en sløv kniv.
Den tilfangetagne mand blev beskyldt for at være tjetjensk soldat. De russiske soldater forsøgte at få ham til at underskrive et dokument, hvor han indrømmede det.
For at få underskriften benyttede de russiske soldater ikke kun fysisk tortur. De truede også mandens familie, behandlede ham nedværdigende og ydmygende og lod ham overvære tortur af medfanger.
Manden har i dag som 40-årig svære symptomer efter torturen. Han lider af hovedpine og svimmelhed. Han har susen for det ene øre, og han er øm i nakken, over lænden og i knæene. Han har svært ved at tygge på grund af manglen på tænder og han lider af urininkontinens. Han har smerter i skulder og arm efter slag og ophængning og højre arm fungerer dårligt. For at holde smerterne i ave må han tage smertestillende medicin.
Manden har desuden svære psykiske symptomer: Han lider af søvnløshed med hyppige opvågninger om natten og gentagne mareridt om torturen. Han er generelt angst, nervøs og i trist humør. Han lider af hyppige panikanfald, hvor han føler, at hans hals snører sig sammen, og hvor han ikke kan få vejret.
Han har desuden svært ved at huske og koncentrere sig. Han lider af flashbacks og genoplevelser af torturen i sin hverdag. Han bliver nemt irritabel og føler sig hele tiden på vagt. Han har derfor isoleret sig og sidder meget derhjemme.
Rusland under anklage
Den tjetjenske mands historie er kun én ud af 21 i en rapport af en dansk lægegruppe fra Amnesty International, der blev offentliggjort tirsdag den 28. november. Tilfældet er hverken det mest eller mindst grelle i rapporten »Torturfølger blandt tjetjenske flygtninge i Norge«.
Rapporter og beskyldninger om at de russiske militærstyrker og politi benytter sig af tortur, bortførsler og mord er ikke nye. Tidligere i november dokumenterede en anden lægelig rapport fra Amnesty International 114 tilfælde af tortur, der skal være begået af politiet alene i 2005 – og disse tilfælde dækker ikke det nordlige Kaukasus, hvor Tjetjenien og lovløsheden er mere udbredt end i resten af det nuværende Rusland.
En anden nylig offentliggjort rapport fra den russiske menneskerettighedsgruppe, Memorial, sætter tallet af bortførte og forsvundne i Tjetjenien siden 2002 til 1.947 mennesker. Heraf er knap 700 løsladt og knap 200 fundet dræbt – de resterende godt tusinde menneskers skæbne kendes ikke.
Antallet af registrerede bortførsler er dog faldet lidt. I 2002 kender Memorial til 539 tilfælde, mens der i 2005 blev registreret 320 forsvindinger.
Memorial mener, at bortførslerne udføres af både de tilbageværende tjetjenske oprørere, de russisk støttede myndigheder i Tjetjenien og russiske specialstyrker.
Lægelig dokumentation
Oplysningerne i den nye rapport fra den danske lægegruppe er derfor ikke overraskende eller splinternye. Men der har kun været sparsomme oplysninger om torturen og mishandlingen med lægelige oplysninger.
Det er den dokumentation, Amnesty ønsker at bringe frem med rapporten. Men organisationen skriver samtidig på hjemmeside, at rapporten også skal bruges til at øge presset på Rusland for at tillade FN adgang til at undersøge tilfælde af tortur, forsvindinger og andre menneskerettighedskrænkelser i Tjetjenien.
Rapporten koncentrerer sig derfor om at dokumentere, at der overensstemmelse mellem de beretninger, de 21 tjetjenske flygtninge i Norge har afgivet, og de objektive psykiske og fysiske fund, lægerne observerede ved undersøgelser i oktober 2005 og januar 2006.
Når det netop er tjetjenere i Norge, rapporten tager udgangspunkt i, skyldes det at der her opholder sig flere tusinde tjetjenske flygtninge.
Rapporten beskriver de objektive psykiske og fysiske fund hos 21 tjetjenere og sammenligner dem med de beretninger, de har afgivet om anholdelser i perioden fra 1995 til 2005.
Anholdelserne
Myndighederne, der har foretaget anholdelserne, har i alle tilfælde været russiske militær- eller politistyrker – i enkelte tilfælde har styrker under den tjetjenske præsident Akhmad Kadyrov dog også været inddraget.
Anholdelserne er blevet foretaget i hjemmet eller på gaden, hvor udvælgelsen af anholdte ind imellem virker tilfældig. I to tilfælde drejer det sig om masseanholdelser: I det ene blev patienter og sundhedspersonale på et tjetjensk hospital anholdt, i det andet blev en landsby omringet af russisk militær, lagt i håndjern og fik poser over hovedet.
Der er blevet anvendt vold, især i form af slag med hånd eller geværkolbe samt spark, ved over halvdelen af anholdelserne. De fleste militærfolk har været bevæbnede og i nogle tilfælde maskerede.
De anholdte er blevet ført væk i biler og lastbiler. De er blevet placeret i fængsler, militærbaser, huller i jorden, lagerbygninger, tomme civile huse eller i undersøgelseslejre – bl.a. i Chernokozovo-lejren.
Tilbageholdelserne har varet fra én dag til ca. et år. Flere af tjetjenerne er blevet tvunget til at underskrive tilståelses-erklæringer – og kun én er blevet tildelt en advokat og stillet for en dommer.
Torturen
De 21 tjetjenere fortæller alle, at de er blevet sparket og slået med geværkolber, jernstænger eller fyldte plastikflasker. De fleste har været udsat for el-tortur, nedværdigende behandling med bl.a. seksuelle krænkelser, og trusler mod deres familier og dem selv. Over halvdelen har desuden været vidne til grov tortur mod andre – og enkelte til henrettelser af medfanger.
Ni personer har været udsat for »nærkvælning« med en gasmaske, hvor torturbødlerne har lukket for ilttilførslen, eller ved at få trukket en pose ned over hovedet. En tredjedel har været udsat for ophængning, skinhenrettelse eller isolation.
Enkelte er blevet brændt med cigaretter, udsat for voldtægt, overhældt med koldt vand eller benzin, fået afrevet negle, filet tænderne ned til tandnerverne eller skåret med kniv.
Enkelte er desuden blevet skudt i hænder eller tæer – en enkelt er forsøgt henrettet af sine fangevogtere, men tilfældigvis fundet af en hyrde og derefter bragt på hospital.
Ti af de undersøgte fortalte, at de besvimede i forbindelse med torturen.
Følgevirkninger
Pinslerne er ikke stoppet med ophøret af torturen. Langt de fleste af de 21 undersøgte tjetjenere har psykiske og fysiske følgevirkninger. De fleste klagede over hovedpine og ledproblemer som fysiske eftervirkninger og søvnproblemer, mareridt og hukommelsesbesvær som psykiske følger.
En del af de undersøgte har desuden tilbagevendende flashbacks til torturen i deres dagligdag og lider af angst, nervøsitet og tristhed. Tre af tilfældene er af lægerne diagnostiseret med betegnelsen posttraumatisk stresssyndrom.
I den ’mildere’ ende af skildringerne kan en 59-årig tjetjensk mand fortælle om én tilbageholdelse i marts 2004. Han blev anholdt i sit hjem og tunget ud i en lastvogn af hætteklædte, bevæbnede militærfolk. Her blev han verbalt ydmyget og udsat for slag og spark, indtil han mistede bevidstheden. Derefter blev han smidt bevidstløs af vognen, fundet og bragt til et hospital.
Den 59-årige har i dag ikke synderlige fysiske men af hændelsen (bortset fra lejlighedsvise smerter i fødderne), men han lider af dårlig nattesøvn, mareridt og tilbagevendende erindringer om de voldsomme begivenheder.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96