Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Sahariansk Intifada

29. juni 2005 - 12:45

Sahariansk Intifada

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af modkraft

Efter årtiers løfter er tålmodigheden ved at være opbrugt i de saharianske flygtningelejre, og man overvejer en genoptagelse af den væbnede kamp mod den marokkanske besættelse af Vestsahara. I det besatte område er samtidig et oprør under udvikling.

I 1894 delte de europæiske stormagter Afrika imellem sig og det nuværende Vestsahara blev tildelt Spanien. Siden da har saharianerne kæmpet imod skiftende besættelsesmagter.

I 1970 udbrød et oprør i hovedstaden El Ayoun som blev nedkæmpet af det fascistiske Francos Spanske Fremmedlegion, og hundreder blev arresteret og lederne blev myrdet.

I midten af maj i år udbrød en saharianske Intifada i selv samme by. Også denne gang vendte den sig imod besættelsen, nu fra Marokkos side, og med krav om frihed og selvstændighed.

De marokkanske myndigheder har svaret igen med massearrestationer af demonstranter og fængsling af adskillige journalister. Der er foruden rapporteret om adskillige forsvindinger.

Militærmyndighederne har, udover at trække nye tropper til fra det sydlige Marokko, også forsøgt sig med bevæbning af marokkanske settlere med jernrør. De er blevet sat ind i El Aaiuns forstadsområder Maatallah og Zemla for at "slå ned på alt, hvad der rør sig" som et øjenvidne beretter.

Men til trods for at den oprindelige saharianske befolknning er i klart mindretal overfor den marokkanske besættelsesmagt (200.000 soldater og 150.000 civile mod 50.000 saharianere) har Intifadaen spredt sig til de to næststørste byer i Vestsahara, Smara og Dakhla.

Demonstrationer også i Marokko

Men også saharianere, der studerer i Marokko, demonstrerer. I hovedstaden Rabat og byerne Agadir og Fez gik studenterne på gaden med krav om løsladelse af politiske fanger, stop for undertrykkelsen i de besatte områder og selvvbestemmelse.

Reuters korrenspondent overværede således demonstrationerne ved Souisse Universitet i Rabat, hvor politiet svarede igen med arrestationer og ødelæggelse af dele af universitetsområdet. Ifølge Reuter blev omkring 12 personer såret af politiets kugler.

Men den marokkanske regering gør alt for at skjule oprøret. Alle journalister udenfor deres kontrol smides ud eller arresteres, således er Al Jazeeras korrenspondent, Razzak, smidt ud, ligesom to marokkanske journalister fra avisen Assahifa og et spansk TV-hold fra TVE.

Og i Spanien

I Sevilla og Almeria udbrød ligeledes demonstrationer med samme krav. Og samtidig vendte disse sig imod den spanske regering og EUs passivitet og manglende vilje til at presse Marokko til opgivelse af besættelsen.

Den spanske menneskerettighedsorganisation, SHRL, har samtidig fordømt Marokkos krænkelser af menneskerettighederne og "krænkelsen af den fundamentale ret til at demonstrere ... når det internationale samfund anerkender det saharianske folks ret til selvbestemmelse" og samtidig kræver frigivelse "af de politiske fanger i El Keinan og andre 33 arresterede fra Intifadaen".

I lighed med den palæstinensiske Intifada foregår den saharianske Intifada tilsyneladende udenfor befrielsesorganisationen POLISARIOs og den saharianske eksilregerings, SADRs, kontrol.

Samtidig er POLISARIO under pres fra dele af bebevægelsen, som er trætte er årtiers forhalingsmanøvre og løftebrud fra Marokko, FN, EU og andre, som har lovet folkeafstemning efter våbenhvilen i 1991.

Mange vil genoptage den væbnede kamp på den måde og med de midler, som man nu har til rådighed.

POLISARIO har stadig et stort og veltrænet militær til sin rådighed, som til trods for sin talmæssige underlegenhed kunne klare den marokkanske hær, inden den fik hjælp fra bl.a. USA og Frankrig. En logisk holdning set i lyset af at såvel USA som EU mere er optaget af at oprette gode forbindelser til det korrupte marokkanske regime end at arbejde for årtiers FN-resolutioner om ophævelse af besættelsen af Vestsahara.

Men også det officielle POLISARIO overvejer en optagelse af den væbnede kamp. I en reaktion på Marokkos afvisning af den sidste FN-fredsplan og FN og stormagternes (USA og EU) passivitet udtrykkker POLISARIOs chefforhandler Emhamed Khadad overfor Reuter, at man nu overvejer i POLISARIO om den væbnede kamp skal genoptages.

Olieselskaber under pres

Hvor Vestsahara tidligere var interessant for USA og EU-landene for sine rige fosfat-miner, gælder det nu fiskeområder og eventuelle olieforekomster.

Med hensyn til olien har alle selskaber undtagen det amerikanske Kerr McGee trukket sig ud efter en international kampagne, som har henvist til international lov, der forbyder udnyttelse af et besat lands naturrigdomme. Norsk, hollandsk og dansk (færøsk) firmaer der har bistået Kerr McGee med seimiske undersøgelser har alle trukket sig.

Forholdt forholdene i Vestsahara og FN (og Danmarks) officielle holdning erklærede således det færøske firma Thor, at det ikke havde været opmærksom på dette, at det aldrig ville bryde international lov og det derfor havde stoppet sine aktiviteter.

Michael Schølardt er aktiv i Internationalt Forum og medlem af redaktionen for Kontradoxa

Læs mere om Frente POLISARIO og Vestsahara på www.arso.org

Se også pressemeddelelse på Modkraft fra Frente POLISARIO (Vestsahara) i Danmark

Redaktion: 
Kontradoxa

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96