To meget forskellige vers/omkvæd fra Røde Mor. Den første sang er nok kendt af de fleste. Ja, det er lige før, de spiller den i DR’s program: De ringer vi spiller. Det andet omkvæd er lidt mindre kendt. Men det er dog meget dækkende for det, som Røde Mor var.

For Røde Mor-kollektivet forstod alt, lige fra stormagtspolitik til livet bag hjemmets fire vægge, som politik!

Olav Haarsløfs og Thomas Kruses bog Røde Mor er historien om kunstnerkollektivet Røde Mor: Lige fra Troels Triers Rock Cirkus og Agit Prop (en blanding af argumenterende propagandistisk multicirkus og rockkoncert) over Dea Trier Mørchs- og Yukari Ochiai’s linoleumssnit til Andreas Trier Mørchs sort/hvide fotografier og alle de andre som i årenes løb kiggede forbi!

Men ikke kun værkerne bliver behandlet. Hele kollektivets liv fra fødsel til grav bliver behandlet.

Det er historien om, hvordan kollektivet blev ”født”, levede i et politisk bestemt univers, skændtes og splittedes, og genforenedes og forøgedes med andre i de få år, kollektivet eksisterede.

Lige fra fødslen i en tid præget af store politiske tanker og omvæltninger, som var den gødning, Røde Mor kunne blomstre op af. Til de meget tankevækkende beskrivelser af de politiske opgør og splittelser, opture og nedture. Altså: Selve det liv, som gjorde Røde Mor til det, hun blev.

Røde Mor fortæller om en svunden tid, hvor kunst skulle have en mening. Det skulle ikke bare være kunst for kunstens skyld. For: ”dem der ikke vælger side, vælger også side” og: ”den kunst, som ikke har et frit proletarisk budskab, taler magtens sprog”.

Eller som de selv formulerede det i et manifest dengang i foråret 1969:

Med bogen ønsker forfatterne Olav Harsløf og Thomas Kruse med egne ord: ”at give 68’erne et tåreblændet gensyn, og for de ubesmittede efterkommere en anledning til undren og interesse”.

Det er lykkedes!

Bogen blev udgivet i oktober 2004 i forlængelse af 30 års-jubilæet (som blev fejret med koncerter og billedudstillinger i 2002 og 2003).

Og det er blevet en flot bog. Skrevet i et let og tilgængeligt, men alligevel fængende sprog. Med mange flotte illustrationer, aftryk og billeder, som dog på grund af opsætningen til tider bliver meget forstyrrende for sammenhængen.

Forfatterne formår at tage os med hele vejen gennem Røde mors politiske tanker. Fra det at bo i byen anonymt dør om dør, til hvorfor kunsten skulle være fri proletarisk og også have et budskab. Fra troen på kommunismen (som beskrevet af Marx og Lenin), til de antiimperialistiske tanker, de faglige kampe og kønsdebatten.

Gennem nederlaget i 1972, som virkeligt ændrede nogle ting i kollektivets opfattelse af sig selv og deres politiske praksis. Til selve opbygningen af Røde mor-kollektivet, bestående af professionelle og amatører, og ikke mindst tankerne om valget af materialer og udtryksformer.

Det er en bog som giver anledning til eftertanke, og jeg er glad for at have den stående på min reol. Den vil blive taget ned igen og igen og blive læst, nærstuderet og give argumenter til diskussioner!

Men alligevel sidder jeg nu, hvor jeg har læst bogen og lagt den fra mig, tilbage med nogle ubesvarede spørgsmål:

Hvad er der sket med Che Guevaras sætning: ”Ord, der ikke fører til handling, er ligegyldige”? Er den kommet på museum? Kan man blive for gammel til at være revolutionær? - For træt? - For kendt? Kan man sælge sin drøm?

Kort sagt: Er I taget på rekreation?

Frans Sørensen er 29 år, faguddannet skovarbejder og har været politisk aktiv siden starten af 1990’erne.

Anmeldelsen bliver også bragt i det venstresocialistiske tidsskrift Solidaritet.

Olav Haarsløf og Thomas Kruse: Røde Mor. Husets Forlag/Systime. 159 sider. ISBN: 87-7483-515-7. 285 kr.