Da Indymedia, et netværk af uafhængige journalister og medieaktivister, der står bag godt 150 nyhedssider på Internettet, fik konfiskeret to servere i begyndelsen af oktober, var det startskuddet til en endeløs række af spekulationer og gætterier over, hvorfor det skete. På de to servere lå datamaterialet til flere af Indymedias websider sammen med en mængde andet Indymedia-relateret materiale.

De få mennesker, der måtte kende grunden til beslaglæggelsen, vil ikke sige noget. Eller også vil de kun sige noget, der er så uklart, at det bare bærer ved til konspirationsbålet. Et bål, der har påpeget, at beslaglæggelsen skete påfaldende tæt på både det amerikanske præsidentvalg og European Social Forum i London.

Men hvis beslaglæggelsen var ren og skær chikane eller måske ligefrem et forsøg på at lukke munden på Indymedia, kunne det så ikke være udført med større elegance og langt mere effektivt? For selv om flere af Indymedias websider blev berørt af beslaglæggelsen, var de hurtigt oppe at køre igen på andre servere.

Men konspirationsbålet har også affødt teorier, der tilsyneladende har indkredset sagens kerne.

Det italienske spor

Lad os starte med begyndelsen for så langsomt at forsøge at redde trådene ud – og måske til sidst forstå, hvorfor FBI-agenter en alt for tidlig morgentime i en ikke så fjern fremtid sniger sig rundt om københavnske gadehjørner i fuldt lovlige, men dog fordækte missioner.

Det hele begyndte d. 7. oktober i år, hvor den amerikanske computervirksomhed Rackspace Managed Hosting, der lever af at stille plads til rådighed til sider på Internettet, det man på moderne dansk kalder at hoste websider, fik konfiskeret to af deres servere med Indymedia-data fra deres kontor i London.

En uge efter beslaglæggelsen blev serverne returneret til Rackspace. Det er alt vi ved med sikkerhed.

Hvem der beslaglagde serverne, og hvorfor de blev beslaglagt, står stadig hen i det uvisse. Men der tegner sig efterhånden et spor, der går fra Italien og muligvis Schweiz via Frankrig over USA til England. Fra topmødedemonstrationer i Genova og bomber mod EU-kommissionens formand til digitale netværk i cyberspace.

At sporet går i den retning skyldes en række centrale udtalelser, der er fulgt i kølvandet på beslaglæggelsen. Og så det faktum, at nogen, vist nok FBI, allerede i september havde krævet, at en Indymedia-side med base i Nantes i Frankrig skulle fjerne fire billeder af to schweiziske politibetjente i forklædning under G8-topmødet i Genova i 2001. Efter sigende fordi billederne udgjorde en trussel mod betjentenes sikkerhed.

Ikke part i sagen

At der er så få informationer i sagen, skyldes først og fremmest at Indymedia ikke har fået nogen som helst oplysninger om baggrunden for beslaglæggelsen. Indymedia er ifølge en domstolsafgørelse i Texas ikke part i sagen og har derfor ikke ret til at få indblik, selvom alt det beslaglagte datamateriale tilhørte dem.

Rackspace er derimod part i sagen, men de har fået mundkurv på og er derfor kun kommet med én enkelt udmelding. En udmelding, der dog kaster lidt lys over sagen.

»I den konkrete sag angående Indymedia, handler Rackspace Managed Hosting, et amerikansk selskab med kontorer i London, i overensstemmelse med en retskendelse, der følger Mutual Legal Assistance Treaty (MLAT), der angiver procedurerne for, hvordan lande skal hjælpe hinanden i efterforskningen af eksempelvis international terrorisme, kidnapning og hvidvaskning af penge.

Rackspace handlede på baggrund af en kommissærs stævning, retmæssigt udstedt under Title 28, United States Code, Section 1782, i en efterforskning, der ikke stammer fra USA.

Rackspace handler som en god og samarbejdsvillig borger og samarbejder med de internationale myndigheder. Domstolen forbyder Rackspace at kommentere sagen yderligere«, skrev Rackspace i en meddelelse umiddelbart efter beslaglæggelsen.

Samtidig har FBI-agenten Joe Parris fortalt nyhedsbureauet AFP, at FBI på begæring af en ikke-amerikansk domstol har assisteret i sagen ved at aflevere en stævning til Rackspace. Han sagde videre om beslaglæggelsen, at »Rackspace havde Indymedia-dokumenterne på servere i Storbritannien. Der skete en kort forstyrrelse af Indymedias internetservice, da Rackspace kopierede de stævningsbegærede dokumenter fra deres server«.

Og nok så vigtigt har Parris pointeret, at »der ikke er nogen FBI-efterforskning i gang mod Indymedia«.

AFP citerer videre en anonym kilde i FBI for at sige, at »der var to forskellige begæringer fra to forskellige lande, som der ingen sammenhæng er mellem, udover at de begge angår Indymedia«.

De to lande skulle ifølge de mest sejlivede spekulationer være Italien og Schweiz, hvoraf sporet til Italien synes at være det varmeste. Men hvad man egentlig kan lægge i FBI-udtalelserne er meget uklart, da Parris siden hen har hævdet, at han er blevet fejlciteret. Og en anonym FBI-kilde er ikke meget mere troværdig end de hundredvis af spekulationer, der har udfoldet sig på diverse internetsider siden sagens start.

Bomber mod Prodi

Forbindelsen til Italien bekræftes af en dommer i Bologna. Hun hedder Marina Plazzi og skulle eftersigende have bekræftet, at hun har henvendt sig til en domstol i Texas, for at få informationer om Indymedias italienske nyhedsside. Den side ligger på serverne i London, men Rackspace har hovedkontor i Texas, hvilket kan forklare det amerikanske mellemled.

Marina Plazzi er leder af efterforskningen mod »Informal Anarcist Federation« (IAF), der er mistænkt for bombeattentater mod EU-kommissionens afgående formand, Romano Prodi. Plazzi hævder, at IAF har lagt meddelelser ud på Indymedias italienske nyhedsside, og der derfor er en forbindelse mellem terrorisme og Indymedia.

En sådan forbindelse kan være nøglen til at forstå, hvordan beslaglæggelsen kunne finde sted på et lovgyldigt grundlag og ikke mindst, hvorfor FBI har været involveret i sagen.

Selv nægter Indymedia, at der er en forbindelse mellem dem og IAF, men så længe Plazzi kan overbevise sin kollega fra Texas om forbindelsen, kan Indymedia skrive om sin uskyldighed på nok så mange nyhedssider, uden at det får den mindste betydning.

At det er vigtigt for den italienske dommer, at sandsynliggøre en forbindelse mellem Indymedia og IAF skyldes retshjælpskonventionerne. Det er dem, Rackspace henviser til i sin udtalelse med ordene »Mutual Legal Assistance Treaty«.

Det er bilaterale aftaler, som USA har indgået med andre lande og som gør, at aftaleparterne skal hjælpe hinanden i efterforskningen af sager om eksempelvis terrorisme. Sådanne aftaler har USA haft med Schweiz siden 1977, med Italien siden 1985 og med Storbritannien siden 1996.

De amerikanske aftaler giver langt videre beføjelser end de aftaler, der i øjeblikket findes internt mellem EU-landene. Eksempelvis kan de amerikanske aftaler bruges til bevissikring, hvilket endnu ikke er indbefattet i aftalerne mellem EU-landene. Det kan være forklaringen på, hvorfor Italien er gået gennem en amerikansk domstol, frem for at gå direkte til EU-kollegerne i London for at få serverne beslaglagt.

Flere spørgsmål end svar

Men selvom lovgrundlaget for beslaglæggelsen synes at være i orden, er der stadig en lang række ubesvarede spørgsmål.

Schweiziske myndigheder nægter, at de har krævet Indymedia-serverne udleveret, og idéen om at beslaglæggelsen skulle have forbindelse til de schweiziske betjente på den franske Indymedia-side, er dermed nok mere død end levende. Men hvem henviste den anonyme FBI-kilde så til, da den hævdede, at to lande havde interesse i serverne? Og var det overhovedet FBI, der i september bad Indymedia i Nantes fjerne billederne af de to betjente?

Har beslaglæggelsen overhovedet noget med de bombekastende anarkister at gøre? Eller er det bare et røgslør for det, de italienske myndigheder reelt er interesseret i: Viden om, hvilke beviser Indymedia ligger inde med imod det italienske politi i forbindelse med deres overgreb mod demonstranter under G8-topmødet i Genova i 2001? Det er en teori, der verserer med stadig stigende styrke i det italienske Indymedia-miljø.

Og hvad med de britiske myndigheder? Hvordan har de været involveret i sagen? Ifølge indenrigsminister Caroline Flint har de slet ikke været involveret. Hun har sagt, at »ingen britiske domstole har været involveret i sagen. Under de omstændigheder ser jeg ingen grund til at komme med en udtalelse«.

Betyder det, at FBI slet ikke har orienteret de britiske myndigheder om deres operation? Ifølge retshjælpskonventionerne mellem de to lande er det ikke nødvendigt, så længe Rackspace frivilligt udleverede serverne. Det er måske netop det, de har gjort, og derfor bruger formuleringen, at »Rackspace handler som en god og samarbejdsvillig borger« i deres kortfattede meddelelse?

Og hvordan kan en domstol i Texas vurdere, at Indymedia ikke er part i sagen, når nu alt materialet på serverne var deres? Det forstår Indymedia heller ikke, og har derfor anket afgørelsen i håb om at få indblik i den særdeles mørkelagte sag.

Og FBI-agenterne i Danmark? Det kan blive til virkelighed, hvis EU godkender de retshjælpskonventioner der pt. er i støbeskeen mellem EU og USA.

Retsligt samarbejde i og mellem EU og USA

At EU skal være ét retligt område, er ikke noget nyt. Det har længe været en ambition for de mest føderalistiske kræfter i EU, og gennem konventioner og rammeaftaler er EU i stadig større udstrækning kommet til at leve op til den ambition.

Efter terrorangrebene mod USA d. 11. september 2001 er der sat yderligere fart i harmoniseringerne af de europæiske landes retspraksisser. Men det er ikke kun internt i EU, der sker noget på den front. Flere aftaler mellem EU og USA om retlig assistance, der går videre end de aftaler, enkelte EU-lande allerede på nuværende tidspunkt har med USA, er under opsejling.

Øget harmonisering

Vedtagelsen af EU-arrestordren i 2002 betød, at borgere i EU-lande frit kan udleveres til andre EU-lande, også selv om det, de er anklaget for, ikke er strafbart i det land, de opholder sig i.

Senest har EU’s justitsministre lavet en principaftale om øget elektronisk overvågning, der betyder, at store mængder data om EU-borgerne skal gemmes i op til et år.

Og i forslagskassen ligger i øjeblikket et forslag om en rammeafgørelse om bevissikring, der lægger op til, at domstole på kryds og tværs af landegrænserne i EU skal kunne få udleveret oplysninger i en efterforskningsfase. Vedtages forslaget, kan det få den betydning, at de danske myndigheder skal udlevere oplysninger om danske borgere til andre EU-lande, som det danske politi ikke selv har adgang til. Indtil videre har Danmark dog sagt fra overfor det forslag.

Et andet forslag, der foreløbig er strandet i en langstrakt forhandlingsfase, er en aftale om en retshjælpskonvention mellem USA og EU. På flere punkter ligner den den aftale mellem USA og Storbritannien, som gjorde det muligt for FBI at beslaglægge Indymedias servere i London.

Hemmelige undersøgelser

Aftalen mellem Storbritannien og USA indebærer, at de to lande skal hjælpe hinanden i opklaringen af kriminalitet dels gennem udlevering af oplysninger og dels gennem beslaglæggelser og efterforskning. Aftalen understreger, at det land, der er blevet bedt om hjælp, skal holde begæringen hemmelig, hvis afsenderen af begæringen har bedt om det. Det kan forklare det uldne svar, som den britiske indenrigsminister har givet i Indymedia-sagen.

Retshjælpskonventionen mellem USA og EU er på nuværende tidspunkt blevet bremset af både det amerikanske senat, den amerikanske kongres og flere europæiske parlamenter. Alle har de forskellige indvendinger mod aftalen. Den lægger op til alt fra udveksling af informationer om bankkonti til etablering af fælles efterforskningshold og muligheden for, at kræve ransagninger på tværs af Atlanten.

I det øjeblik aftalen vedtages, kommer den til at gælde med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at USA kan få udleveret oplysninger og kræve ransagninger relateret til sager, der er ældre end datoen for retshjælpskonventionens vedtagelse.

Træder aftalen i kraft, kommer den til at gælde for alle EU-lande – også for dem, der på nuværende tidspunkt, som fx Danmark, ikke har bilaterale aftaler med USA på lignende områder.

Rasmus Burkal er medlem af redaktionen for tidsskriftet Salt. Artiklen er en sammenredigering af to artikler, der tidligere er bragt i Salt.