Jeg vil være nysgerrig. En gang sidste år, mens denne krig var i støbeskeen, erklærede George W. Bush, at »vi bør være parate til at gå til angreb i hvilket som helst obskurt hjørne af verden«. Irak er altså et af verdens obskure hjørner. Tror Bush, at civilisationen fødtes i Texas, og at hans

landsmænd opfandt skriftsproget? Har han aldrig hørt tale om Ninivehs bibliotek, Babelstårnet, eller Babylons hængende haver? Har han ikke hørt en eneste af eventyrene om Bagdads 1001 nætter?

Hvem valgte ham til verdens præsident? Ingen bad mig om at stemme ved valget. Hvad med jer?

Valgte vi en døv præsident? En mand, der er ude af stand til at høre andet end ekkoet fra sig egen stemme? Døv overfor den uophørlige torden, der skabes af millioner og millioner af stemmer i verdens gader, der erklærer krigen fred?

Han har ikke engang været i stand til at huske Günter Grass’ kærlige råd. Den tyske skribent, der forstod, at Bush havde behov for at vise noget meget vigtigt overfor sin far, foreslog ham at rådføre sig med en psykoanalytiker frem for at bombe Irak.

I 1898 erklærede præsident William McKinley, at Gud havde givet ham det bud at beholde Filippinerne for at civilisere og kristne dets beboere. McKinley fortalte, at han talte med Gud, når han ved midnat vandrede i Det Hvide Hus’ korridorer. Mere end et århundrede senere forsikrer Bush, at Gud er på hans side i Iraks erobring. Hvornår og hvor modtog han det guddommelige ord?

Og hvorfor har Gud givet så modsatrettede ordrer til Bush og Paven i Rom?

Krigen blev erklæret i det internationale samfunds navn, det samfund, der ikke orker flere krige. Og, som traditionen byder, blev krigen erklæret i fredens navn.

Det er ikke for oliens skyld, siger de. Men hvis Irak producerede radiser i stedet for olie, hvem ville så finde på at invadere dette land?

Er Bush, Dick Cheney og den søde Condoleezza Rice reelt trådt tilbage fra deres høje stillinger i olieindustrien? Hvorfor Tony Blairs mani mod den irakiske diktator? Kunne det mon være, fordi Saddam Hussein for tredive år siden nationaliserede det britiske Iraq Petroleum Company? Hvor mange brønde forventer José María Aznar at modtage ved den næste deling?

Forbrugersamfundet, fordrukkent i olie, er i panik på grund af truende abstinenser. Den sorte eliksir findes billigst og måske i størst mængde i Irak.

Under en fredsdemonstration i New York spurgte et papskilt: »Hvorfor ligger vores olie under deres sand?«

De Forenede Stater har erklæret, at en langvarig militær besættelse er i vente efter sejren. Dets generaler vil påtage sig opgaven at skabe demokratiet i Irak.

Vil det være et demokrati lig dem, som de forærede Haiti, Den Dominikanske Republik og Nicaragua? De besatte Haiti i 19 år og grundlagde en militærmagt, der resulterede i Francoise Duvaliers diktatur. De besatte Den Dominikanske Republik i ni år og grundlagde Rafael Leónidas Trujillos diktatur. De besatte Nicaragua i 21 år og grundlagde Somozafamiliens diktatur.

Somoza-dynastiet, som marinekorpset satte på tronen, varede et halvt århundrede, før det i 1979 blev fejet væk af det folkelige raseri. Så steg præsident Ronald Reagan til hest og kastede sig ud i at redde sit truede land fra den sandinistiske revolution. Nicaragua, fattig selv blandt de fattige, havde i alt fem elevatorer og én rulletrappe, der var ude af drift. Men Reagan erklærede, at Nicaragua var en trussel; og mens han talte, viste fjernsynet et kort over De Forenede Stater, hvor alt syd for grænsen var malet rødt for at illustrere den overhængende invasionsfare. Kopierer Bush nu de taler, der skabte panikken? Siger Bush Irak, hvor Reagan sagde Nicaragua?

Avisernes overskrifter i dagene inden krigen: »USA er klar til modsætte sig angrebet«.

Rekordstort salg af isoleringstape, gasmasker, antistrålingspiller... Hvorfor er overfaldsmanden mere bange end offeret? Er det kun på grund af dette kollektive hysteri? Eller ryster det, fordi det kan ane konsekvenserne af dets handlinger? Og hvis den irakiske olie sætter ild til verden? Er

denne krig ikke den bedste vitamin, den internationale terrorisme kan bruge?

De siger, at Saddam Hussein forsyner Al Qaedas fanatikere. Bringer han føde til kragens rede, for at den skal rive hans øjne ud? De islamiske fundamentalister hader ham. Det er et satanisk land, der hvor man kan se Hollywoods film, hvor mange skoler underviser på engelsk, hvor det muslimske

flertal ikke forhindrer de kristne i at bære korset på brystet, og hvor det ikke er sjældent at se kvinder i bukser og vovede bluser.

Der var ingen iraker blandt terroristerne, som væltede tårnene i New York. De var næsten alle fra Saudi Arabien, USA’s bedste kunde i verden. Bin Laden selv er saudier, denne bandit, der flygter til hest ud i ørken forfulgt af satellitter, og som siger »Her!«, hver gang Bush har brug for hans tjeneste

som professionel trold.

Vidste De, at præsident Eisenhower i 1953 sagde, at den »forebyggende krig« var Hitlers opfindelse? Han forsikrede, at »ærligt talt, jeg ville ikke tage nogen alvorligt, som kom til mig med et sådant forslag«.

USA er det land i verden, som laver og sælger flest våben. Det er også det eneste land, som har brugt atombomber mod en civilbefolkning. Og er, per tradition, altid i krig med nogen.

Hvem truer verdensfreden? Irak?

Irak respekterer ikke FN’s resolutioner? Gør Bush, som lige har givet den internationale retsorden den mest spektakulære tackling? Gør Israel, et land som har specialiseret sig i at ignorere dem?

Irak har overtrådt 17 FN-resolutioner. Israel 65. Bombarderer Bush sin mest trofaste allierede?

Irak blev hærget i 1991 af Bush Seniors krig og udsultet af den efterfølgende blokade. Hvilke masseødelæggelsesvåben kan dette så ødelagte land gemme?

Israel, som siden 1967 har sat sig i besiddelse af palæstinensiske jorde, har i sin besiddelse et arsenal af atombomber som sikrer det straffriheden.

Og Pakistan, endnu en trofast allieret som oven i købet er en notorisk terrorist-rede, udstiller sine egne nukleare æg. Men det er Irak, der er fjenden, fordi det »muligvis besidder« disse våben. Hvis det havde dem, som Nordkorea erklærer at have dem, ville man så have mod til at angribe det?

Og de kemiske og biologiske våben? Hvem solgte Saddam Hussein materialerne til at producere de giftgasser som kvalte kurderne, og helikopterne til at sprede disse gasser? Hvorfor viser Bush os ikke fakturaerne?

Dengang han førte krig mod Iran, krig mod kurderne, var Saddam mindre diktator, end han er nu? Til og med Donald Rumsfeld besøgte ham i venskabeligt ærinde. Er det, fordi kurderne vækker følelser nu og ikke gjorde det før? Og hvorfor er det kun Iraks kurdere, som bevæger os, og ikke de langt flere kurdere som Tyrkiet ofrede?

Rumsfeld, nuværende forsvarsminister, erklærer, at hans land vil bruge »ikke-dødbringende« gasser mod Irak. Vil det være lige så lidt dødbringende gasser som dem, Vladimir Putin brugte forrige år i teateret i Moskva, og som dræbte flere end hundrede gidsler?

FN dækkede igennem nogle dage Picassos Guernica med et gardin, for at dette ubehagelige sceneri ikke skulle forstyrre Colin Powells trompetstød.

Hvor stort mon det gardin bliver, som skal skjule blodbadet i Irak, ifølge den totale censur som Pentagon har påtvunget krigskorrespondenterne?

Hvorhen vil de irakiske ofres sjæle vandre? Ifølge præsten Billy Graham, religiøs rådgiver og kortlægger af himmelhvælvet, er paradiset ret så lille: det måler ikke mere end 1.500 kvadratmil. Få vil være de udvalgte. Gæt selv: Hvilket land vil det være, der har købt næsten alle billetterne?

Og et sidste spørgsmål, som jeg låner fra John le Carre:

Vil de slå mange ihjel, far?

Ingen du kender, min kære. Kun udlændinge.

Eduardo Galeano er latinamerikansk forfatter. Oversættelse: Sven Gårn Hansen