Den virkelige tragedie ved den forestående Irak-krig, som Hr. Fogh synes så ivrig efter at kaste Danmark ud i mod befolkningens ønske, er ikke at talløse uskyldige kvinder og børn bliver slået ihjel. Men det er slemt nok. Heller ikke at det vil skabe fjendskab og had mellem øst og vest. Men det er også slemt nok. Heller ikke at terrorismen vil eskalere voldsomt og sågar med et skær af global frihedskamp ramme talløse uskyldige kvinder, børn og krigsmodstandere i eksempelvis Danmark. Men det er da også slemt nok.

Den virkelige tragedie ved den forestående Irak-krig, består i at den øgede terrorisme i lighed med 11. september og den tyske Rigsdagsbrand vil blive brugt af skamløse tryghedsdemagoger som Bush, Fogh og Blair til, for vores ’eget bedste’, at omdanne verden til en global politistat, hvor had, frygt og mistro præger en dagligdag af overvågning, tvang, kontrol og knægtelse af de fundamentale retssikkerhedsprincipper som konstituerer den frie demokratiske retsstat. Der bliver tale om en ødelæggelse af den frihed uden hvilken menneskelig glæde og lykke ikke kan blomstre og intet liv er værd at leve. Denne ensretningens levende død kan kun undgås hvis fanatiske retssikkerhedsbevægelser og frihedselskere får sat denne politistatsproblematik for alvor på dagsordenen i medierne. Og får overbevist befolkningerne i det vestlige lande om at det er langt værre at være bange for politiet eller naboovervågningen, end for diverse rockere og terrorister, hvis reelle trussel mildest talt er skamløst overdrevet, og vel i bedste fald oppiskes for at afspore bekymringerne fra de virkelige politiske problemer. Kun således kan politikernes magtfuldkomne hasard-spilleri med talløse menneskeskæbner bringes til ophør. Kun hvis ’terrortruslen’ bliver overskygget af en endnu større, mere overhængende og farlig politistatstrussel kan dette massehysteriske amokløb standses.

Vi er med andre ord i den groteske situation at hvis vi ikke går på kompromis med vores akademiske forfængelighed og skingert skriger ’nazismen og fascismen kommer’, og uforsonligt kræver uafhængige, magtfulde kontrolorganer, der kan overvåge den udøvende magt og sikre retssikkerheden og borgernes ukrænkelighed mod myndighedernes magtmisbrug; så kommer ulven og så får vi netop overvågning og magtmisbrug, fascisme og nazisme. Men selvfølgelig i pænhedens og tryghedens navn. Paranoia, siger magthavernes pseudointellektuelle håndlangere, med fnysende foragt over vores uansvarligt barnlige sprogbrug. Jamen så giv os da den retssikkerhedskontrol og de klageinstanser og begynd at lytte til den juridiske sagkundskab, hvis I har så rent mel i posen. Hvad med at give os den form for tryghed? Hvad med at se i øjnene at op til 30 års frihedsberøvelse i Guantanamo på baggrund af mistanke, uden nogen folkeretslig kontrol, da i gudernes navn også for borgerlige mennesker er en utålelig politistatspraksis, som vores rædselsvækkende og dødsensfarlige V(O)C-regering alligevel accepterer. Selvfølgelig mere på grund af inkompetence, dumhed og kujonagtig følgagtighed overfor Bush-regimet end af noget "ondt" ønske. Men villigheden til at ofre danske statsborgeres retssikkerhed af bekvemmeligheds årsager fører til det samme politistatshelvede, uanset motiverne.

Ytringsfriheden til at råbe op og rasle med lænkerne har vi stadig i det omfang medierne ikke bedriver behagesyg selvcensur. Men hvor længe? Hvor længe vil antiintellektuelle og magtarrogante Bush- og Fogh-regimer tillade urentable skrigerier fra ufolkelige og virkelighedsfjerne akademiske abekatte? Vil vi bevare ytringsfriheden, den ægte intellektuelles stærkeste og helligste bastion, så skal den bruges til det yderste. Nu!

Bush, Blair, Fogh og co. er ved at realisere tvangsægteskabet mellem de frie demokratiske retsstater og den globale politistat. Speak now or be forever silent!