Enkeltindivider og organiserede individer, fra traditionelle kommunister til venstresocialister, de unge i Globale Rødder og Rød Ungdom. Alle er i en overgangsfase, hvor vi tænker og diskuterer, hvor vi befinder os i denne krigsramte og sultende verden, og hvor vi gerne vil hen.

Venstrefløjen i Danmark deler disse overvejelser og spørgsmål med flere millioner over hele verden, fra Brasilien til USA, fra Tyskland til Kina. Vi er en del af en stor bevægelse. Og vi har brug for at komme tættere til hinanden.

Vi lever i en verden hovedsageligt skabt af storkapitalen, især fra hovedkvarteret i USA, i en epoke som vi kalder Den Permanente Krigs Tidsalder. Deres talsmænd (George Bush er i dag nr. l) taler om at føre flere krige flere forskellige steder over den næste generation. De er i gang med at føre os til Ragnarok. Det er på den baggrund, vi har udarbejdet et essay med ovenstående titel. Her er der kun plads og tålmodighed til et kort uddrag. Hvis nogen gerne vil have det hele, kan I skrive til Charlotte (charlotte-bo@sol.dk).

Vi mener, at en ny vej frem til en verden uden udnyttelse, ulighed, sult og krig må indebære følgende:

1. Opgør med den topstyrede statssocialisme (stalinisme), som fratager arbejderklassens/folkets ret og pligt til demokratisk medbestemmelse. Vi tager afstand fra de brutale og fremmedgørende regimer og disses styreformer.

2. Vi skal have som kernepunkt, at arbejderne og folket skal være aktivt medstemmende på alle de vigtige økonomiske, politiske og sociale områder, også udenrigspolitik og hvis landet skal i krig, i modsætning til hvordan det er under borgerlige regimer.

3. Vi skal definere og praktisere en broderlig/søsterlig etik, som vi her kalder revolutionære principper.

Revolutionære principper

1. Du skal elske din næste som dig selv

Det sagde de første revolutionære kristne. Vi revolutionære i dag siger det samme. Trangen til kærlighed og tryghed er en del af vores natur og grundlæggende behov. Vi lægger grunden nu til opbyggelsen af et nyt samfund ved vores daglige opførsel over for vores medmennesker.

2. Du skal elske dig selv

At elske sig selv handler om en grundlæggende følelse af og tro på, at jeg er noget værd i mig selv, og at enhver har noget at bidrage med. Hvis man ikke kan lide sig selv, kan man godt gøre sin nabo ondt. Vi skal lære at elske os selv – ellers kan vi ikke elske vores næste som os selv.

3. Vi skal være solidariske

I virkeligheden er solidaritet en del af den kærlighed, vi føler for andre. Solidaritet er ikke nødvendigvis så intim eller lidenskabelig som den personlige kærlighed, men med solidaritet viser vi hensyn og omsorg for vores medmennesker og handler aktivt for vores brødre og søstre her og i andre lande.

4. Vi skal være hensynsfulde overfor planeten

Vi viser vores solidaritet med vores medmennesker og vores fælles grundlag og afhængighed af denne planet ved at bruge de fælles ressourcer med omtanke og hensynsfuldhed.

5. Vi skal være fagligt stolte

Vi er gode til vores arbejde, og vi må være gode eksempler for vores medmennesker og dermed være i stand til at engagere og aktivere folk.

6. Vi skal have samarbejdsvilje

Vi har vores meninger, og dem skal vi prøve at indføre på en måde, som tager hensyn til vores medmenneskers meninger. Ved at samarbejde bliver fællesskabet styrket.

7. Vi skal søge sandheden

Åbenhed og ærlighed skal gennemsyre alt, hvad vi foretager os – fra dagligdags handlinger til regeringsledelse. Vi accepterer ikke løgn, fortielse og uærlighed.

8. Vi skal blive ved

Vores budskab kan være svært at modtage for de fleste af vores medmennesker i dag. Men, som Ivan Malinowski siger: “… vi skal skrive breve, som om de når adressaten” – og Arne Herløv Petersen: ”Man må blive ved med at sige dét, man tror er rigtigt, til man bliver blå i hovedet … og hvis det ellers er det rigtige, skal det nok trænge igennem en gang.”

9. Vi ønsker sol, salsa og sex

Vi er glade mennesker, der vil styrke livsmod og livsglæde. Langt de fleste mennesker ønsker at være glade og at være sammen med andre mennesker, der er. En politisk kultur, der fremhæver “det hele menneske”: liv, kreativitet og sanselighed er en del af den verden, vi vil skabe. Vi kan lige så godt begynde, mens vi lever.

10. Vi skal skabe håb

Som socialister, kommunister, marxister, filosofiske anarkister og andre revolutionære – tænker og handler vi med åbne øjne og sind. På trods af grådighed, fremmedgørelse og umenneskelighed skal vi med vores handlinger – små og store – skabe håb hos vores medmennesker om et bedre samfund og huske at fejre de sejre, vi opnår.

A. Statssocialismens sammenbrud

1. Der er mange årsager til statssocialismens sammenbrud i de lande, hvor det skete. Storkapitalen og dens imperialistiske regeringers konstante angreb i alle mulige former imod disse lande er den primære årsag. Socialismens mulighed for en positiv og hurtig udvikling blev forkrøblet af de undergravende handlinger.

2. De kommunistiske lederskaber nægtede at overføre beslutningsprocesserne fra toppen til bunden. Udover de udefrakommende angreb blev der begået uhensigtsmæssige fejl og ideologiske brud af de kommunistiske lederskaber. Disse brud er vigtige at anerkende i dag, så vi bedre kan undgå dem i vores fremtidige forsøg på at skabe socialisme.

3. Fremmedgørelsen af det enkelte individ og af arbejderklassen blev ikke tilstrækkeligt bekæmpet.

4. Undertrykkelse – og i nogle lande slaveri – blev retfærdiggjort med begrebet “folkefjende”.

5. Bureaukratiet blev selvstændiggjort og fik privilegier over befolkningen, og korruption blev en følge heraf.

6. De kommunistiske regeringer formåede ikke i væsentlig grad at afskaffe de kapitalistiske instrumenter i den økonomiske struktur og i regeringernes institutioner.

7. En etik baseret på lighed, solidaritet, broderskab og demokrati blev ikke indført.

B. Hvad må der gøres?

1. Fremtidens revolutionære skal bevidst handle for at afskaffe individets og arbejderklassens

fremmedgørelse i alle samfundets institutioner på alle niveauer.

2. Lederskabet skal sammen med arbejderklassens organisationer decentralisere magten og medvirke til, at kontrollen sker fra bunden. Det afgørende for socialismen er, at folket rent faktisk ejer, og føler at det ejer, produktionsmidlerne. Og at det er sammen med den centrale regerings institutioner som partner ved bestemmelsen af lokalpolitik og indenrigs- og udenrigspolitik.

3. Arbejderne skal søge sandheden, og lederskabet skal fortælle den, så alle har mulighed for selv at analysere forholdene. Det vigtige er, at menneskene dag for dag vinder mere bevidsthed om nødvendigheden af, at de integreres i det nye samfund og samtidig forstår deres egen betydning som dette samfunds motor.

4. Kontrol og balance er grundlaget for regeringssystemet under socialismen. Alle folkelige, økonomiske og regerende instanser skal fungere, så hver instans kan korrigere i overensstemmelse med samfundets lighedsværdier.

5. Individets evne og lyst til aktivt at deltage i beslutningsprocesser skal styrkes af de centrale og lokale institutioner gennem tilrettelagte læreprocesser, uddannelser og oplysninger. Videns-, erfarings- og ide-udveksling skal være fri og tilgængelig for alle.

6. Den enkelte skal have mulighed for at skabe sit eget subjektive liv og sit eget livsprojekt. Uenighedskultur skal give alle ret til at tænke selv, samtidig med at man bliver styrket i at føle tillid, oprigtighed og barmhjertighed for det andet menneske og i fællesskab. Systemet vil opmuntre den enkeltes livsytringer og lyst til at samarbejde. Læring, uddannelse, oplysning og kultur skal skabe forståelse for menneskers indbyrdes afhængighed af hinanden.