Veganske gryder der buldrer i køkkenet. En flok tyske lesbiske der ligger og slapper af på gulvet i deres soveposer, mens en højlydt diskussion på spansk om gårsdagens demonstration foregår i den anden ende af lokalet. Det er nogle af de indtryk, arrangørerne af ”Anti-imperialistisk topmødemodstand” forventer vil møde folk, der dukker op i Kvindehuset i København mellem den 11. og 17. december. I den periode vil der nemlig være tryk på i døgndrift i huset i Gothersgade. Stedet vil fungere som info-point for aktivister fra ind- og udland, der er samlet i København i anledning af det danske EU-formandskabs afsluttende regeringskonference. Lesbiske, trans-, hetero- og biseksuelle kvinder vil kunne få information om forskellige modstandsaktiviteter. Der vil være mad, planlagte og spontane workshops, formidling af indkvartering og mulighed for at crashe efter strabadserne på gaden.

”Vi vil skabe et rum, hvor lesbiske, bi-, trans- og heterofeminister kan lave anti-imperialistisk arbejde, udvikle analyser og knytte kontakter. Det er ikke fordi, vi interesserer os helt vildt for EU, men vi ser topmødet som en kærkommen lejlighed til at udvikle en modstand, der retter sig bredt mod imperialistiske strukturer, hvor EU blot er en blandt mange institutioner,” fortæller Marie. Hun er sammen med Benta blandt de lesbiske, som deltager i anti-imperialisme-initiativet i Kvindehuset.

Vrangforestilling

Hvorfor laver I ikke jeres topmødemodstand sammen med resten af venstrefløjen, når nu det er det samme, I er imod?

”Generelt har den brede og kønsblandede venstrefløj tendens til at ignorere køn og seksualitet i deres anti-imperialistiske arbejde,” fortæller Marie. ”Tendensen er, at man kigger på de verdensomspændende økonomiske udbytningsstrukturer, som om de var køns- og seksualitetsneutrale. Hvis køn overhovedet bliver nævnt i analysen af imperialisme, er det altid som noget sekundært, hvor man fokuserer på kvindernes offerposition. F.eks. hvordan privatiseringen af den offentlige sektor rammer kvinder i omsorgsjob, eller hvordan de transnationale selskaber tvinger kvinder til at blive steriliseret i frihandelszonerne. Man skal selvfølgelig ikke negligere disse skadesvirkninger af imperialismen. Problemet er bare, at man ofte nøjes med at fastslå patriarkatets tilstedeværelse, men ikke ser på det som noget, der kan bekæmpes. På den måde holder man fast i nogle stereotype forestillinger om, hvad kvinder er og vil. Og det er nærmest umuligt at få åbnet op for en kritik af tvangsheteroseksualitet.”

Benta indskyder: ”Blandt heteroseksuelle er der jo generelt uvilje mod at betragte heteroideologi som en undertrykkelsesstruktur. Det betyder, at det, det kommer til at dreje sig om som homoseksuel i brede anti-imperialistiske bevægelser, er at kæmpe for at synliggøre, at der overhovedet er lesbiske tilstede – man når sjældent til at problematisere forestillingen om den naturlige heteroseksualitet.”

”Desuden lider mange på venstrefløjen og i homomiljøet af vrangforestillingen om, at homoseksuel praksis er en moderne opfindelse, der bedst kan udfolde sig i vestlige, kapitalistiske samfund.” ”Tænk bare på balladen efter Mermaid Pride sidste år eller på LBL’s Etniske Udvalg. I stedet for at opbygge en forestilling om Vestens lyksaligheder burde man forholde sig til, at homokulturens udfoldelsesmuligheder er spundet ind i den kapitalistiske varekultur. Vi bliver tolereret i den udstrækning, vi kan fungere som ikoner, der kan give flere penge eller stemmer i kassen.”

Privatmanse og imperialister

Hvordan er det så, at I mener at heteroseksualitet og imperialisme hænger sammen?

Marie svarer: ”Hvis man skal svare på et strukturelt plan, er heteroseksualitet forudsætningen for den patriarkalske arbejdsdeling, hvilket betyder, at damer udfører en masse lortearbejde, som andre profiterer af, både privatmanse og imperialister.”

Benta afbryder: ”Men nu skal det ikke bare handle om at få strukturerne til at passe sammen som ondsindede brikker i en genial plan. Det giver mere mening at sige, at mit liv ligesom de fleste andres liv er gennemsyret og angrebet af både kapitalistiske varestrukturer og heterosexisme – og begge de ting er jeg nødt til at forholde mig til for ikke at reproducere den ene, mens jeg bekæmper den anden. Derfor kan jeg ikke bare gå i socialistklubben om mandagen og så i lebbeklubben om onsdagen.”

Blandet forsamling

Hvis heteroseksuelle har så meget modvilje mod at tale om heterosexisme som I siger, hvorfor arbejder I så i et blandet forum, hvor der også indgår heteroseksuelle?

”Mine erfaringer siger mig, at det er nødvendigt at lave målrettet arbejde mod heterosexisme, for at skabe plads, og at man gør det lettest med folk, der ikke selv er heteroseksuelle. Derfor har jeg igennem en årrække været organiseret i en rent lesbisk sammenhæng. Det har givet mig en styrke, der gør, at jeg nu tør forsøge at lege med andre. Men forudsætningen er, at jeg hele tiden har mulighed for at trække mig tilbage til min lesbiske gruppe for at evaluere”, forklarer Benta.

”Der er også sket en udvikling af dele af den yderste venstrefløj, som gør, at den er blevet mere interessant at arbejde med,” uddyber Marie. ” For fem år siden forholdt store dele af den europæiske venstrefløj sig mest til delpunkter som eksempelvis miljø, men i dag er der større interesse for at forholde sig til gennemgribende strukturer. De heteroseksuelle, der er med i initiativet, har analyser, der minder om vores. De har en forståelse af seksualitet som en struktur. De ved så at sige, at de er heteroseksuelle. Det vil sige, at de forholder sig til deres position og har en forståelse for, hvad tvangsheteroseksualitet er.”

I mener altså, at I har formået at ophæve modsætningen mellem lesbiske og andre kvinder?

”Overhovedet ikke, men vi er i en sammenhæng, der ikke opfatter sig som et frirum, og som er villig til at arbejde med modsætningen. Det samme kan man sige gør sig gældende i min lesbiske gruppe. Vi kan ikke undsige os at være heterosexistiske overfor os selv og hinanden, det er man f.eks. hvis man bagateliserer andre lesbiskes oplevelser med tilråb på gaden og synes de overdriver deres harme ”for det var jo nok ikke så slemt” alligevel. Men vi har nogle forholdsvis gode redskaber til at gøre noget ved det,” siger Benta.

Pænhedsstrategi

Deltager I i nogle af de aktiviteter og demonstrationer, der planlægges af andre, der ligesom jer mobiliserer til topmødemodstanden, f.eks. Globale Rødder eller Initiativet for et andet Europa?

”Vi er ikke færdige med at diskutere, hvad vi samlet deltager i eller vil anbefale dem, der kommer i Kvindehuset, at deltage i,” fortæller Benta. ”Uden at gå for meget ind i de enkelte grupperingers aktionskodeks, kan man sige, at vi generelt har et problem med at deltage i noget, hvor der bliver taget afstand til meget aktivt selvforsvar. Både Globale Rødder og Initiativet for et andet Europa har været med til at udbrede den forestilling, at det er op til demonstranterne at afgøre, hvorvidt der bliver voldelige konfrontationer eller ej. Og begge grupper har været med til at sætte lighedstegn mellem militans og meningsløs vold, hvilket vi ikke kan acceptere. Det afpolitiserer virkelig modstanden og ender faktisk med få karakter af en kritik af de demonstrationer, der har været i andre lande.”

Marie tilføjer: ”Jeg synes, at modstanden mod EU-topmøderne i Danmark hidtil har været kendetegnet ved at ville appellere til pressen og den brede befolkning. Det gør det ret problematisk for politiske lesbiske at indgå i de mobiliseringer. Sådan en pænhedsstrategi har generelt en tendens til at marginalisere alle, der ikke opfører sig pænt. Den udelukker en politik, der problematiserer den brede befolkning. Det må en anti-heterosexistisk såvel som anti-imperialistisk politik i et europæisk land nødvendigvis gøre”.

”Vi adskiller os på den måde, at vi ikke interesserer os for pressen. Vi henvender os primært til aktivister, så vi bliver ikke mere udvandede, end det vi selv gør,” præciserer Benta

Rådden vin på brugte flasker

I bruger begrebet anti-imperialisme og ikke globalisering, ligesom de fleste andre.

Hvordan kan det være?

”Vi har diskuteret brugen af begreberne imperialisme og globalisering, og de to anti’er der hører til. Vi synes ikke, det er frugtbart at anvende ordet globalisering, for det bliver generelt brugt som et neutraliserende begreb, der nærmest kunne dække det at tage på interrail. Globalisering betegner en tendens eller en selvkørende bevægelse, som ingen forårsager, og som ikke rummer interessemodsætninger. Det kan man ikke være imod,” svarer Marie og fortsætter: ”Ved at snakke globalisering opdigter man faktisk en ny situation og tilslører de imperialistiske strukturer, som stadig gør sig gældende. Det er rådden vin på brugte flasker. Når venstrefløjen taler om globalisering i tide og utide, handler det om at få de lidt dumme uden en klasseanalyse med på vognen.”

”Kan du ikke sætte ”lidt dumme” i anførselstegn. Vi må jo også hellere fedte lidt for masserne – for en sikkerheds skyld,” griner Benta.

Anti-imperialistisk topmødemodstand: www.direkteaktion.dk/antiimp...

Gruppen kan kontaktes på: womenshouse@yahoo.com

Bemærk: Ingen adgang for mænd i Kvindehuset