Den ’nødvendige klapjagt’ på de såkaldte ’rockere’ eskaleredes ultimo september 2002 til om muligt uhørte massehysteriske højder. Den endelige løsning på ’rockerproblemet’ skal findes, for enhver pris! Aldrig har så mange danskere været så enige om at bruge så uretfærdige og så retsstatsundergravende midler for at komme en så lille og så forhadt minoritet så endegyldigt til livs. Løgnene og manipulationen er endeløs. Der er tale om en folkedansk syndebukke-hetz så massiv og så vellykket, at Hitler og Goebbels ville have været grønne af misundelse. ’Forbyd, udryd, stress dem, jag dem’, lyder de oppiskede krav med én dansk folkestemme. Fra justitsminister og politikere over politi og presse til kommuner og lokalsamfund. Folkehadet er legitimeret af den totale enighed, udrensningen nødvendiggjort, for et trygt og rent Danmark.

Ingen journalister eller intellektuelle konfronterer retsstatens fjender med det faktum, at selveste Chefkriminalinspektør Per Larsen én gang for alle har slået fast, at ”Vi kan ikke med nogen som helst vægt i vores dokumentation påstå, at rockergrupperne er del af et organiseret kriminalitetsmønster.” (Information, 23.7.96).

Ingen går i dybden med de mange udokumenterede og bevisligt løgnagtige beskyldninger om ’rockerkriminalitet’, selv ikke når Rigspolitiets pressechef, Søren Kragh Pedersen, ganske sigende indrømmer, at: "Det er i dag et kendt fænomen, at personer undskylder sig med trusler fra rockerne, når de er blevet snuppet i forbindelse med kriminalitet. (…)Vi har kendskab til konkrete sager, hvor rockerne tilsyneladende uretmæssigt er blevet hængt ud”. (Jyllands-Posten 26.07.02)

Ingen problematiserer, at de toneangivende kræfter blandt politikere, politi og presse i deres skruppelløse jagt på stemmer, magtmidler og solgte aviser, fortsatte ufortrødent med at arbejde nidkært på rockerfjendebilledet og løgnene om dummebøderne, efter at ’Foreningen Dummebødekontoret’ i juni 2002 gjorde sin entre, for således blot at fortie/undertrykke sandheden om at foreningen kan og vil formidle kontakt mellem skræmte og dummebøde-plagede danskere og grupperne Hells Angels og Bandidos, som er direkte imod dummebøderne og som er villige til at gribe ind overfor bøller, der misbruger deres navne, og dermed afhjælpe den folkelige utryghed betragteligt.

(http://www.dummebode.netfirms.com/offer.htm)

Ingen borer i politiets motiver til at dyrke ’rockertruslen’ så flittigt, alle fortrænger/fortier, at et udvalg under Justitsministeriet med repræsentanter for politi, anklagemyndighed og fængselsvæsen, i 1995 forfalskede tallene særdeles groft for HA-medlemmers kriminalitet i rapporten Organiseret kriminalitet, og dermed bevisligt forsøgte med løgn at manipulere Folketingets Retsudvalg til at udvide politiets magtbeføjelser og midler hinsides det i en retsstat forsvarlige. Adskillige af de daværende medlemmer af Folketingets Retsudvalg lovede ligefrem at undersøge sagen, fordi den netop “rokker ved fundamentale retsprincipper,” men dette bevidste forsøg på at undergrave det danske retssamfund har ikke fået nogen konsekvenser overhovedet. (Weekendavisen 25.8.95).

Ingen undersøger politiets motiver til at ignorere Dan Lynges advarsler om raketangreb i det tætbeboede titangade-kvarter 6.10.96, ingen trækker de nødvendige historiske paralleller til den tyske rigsdagsbrand 27.2.33 og terrorangrebet 11.9.01, til trods for at alle de tre ulyksalige voldshandlinger på samme måde blev misbrugt skamløst af frihedens fjender til at indføre antidemokratiske lovtiltag, som undergraver de fundamentale retssikkerhedsgarantier og selveste ligheden for loven.

Ingen overvejer, hvor skadeligt det bliver for hele det danske samfund, når en relativt ufarlig, påfaldende lovlydig, nærmest småborgerlig, apolitisk og meget synlig bikerkultur forvandles til en hadefuld, voldelig, usynlig undergrundshær af stolte, stærke og solidariske mennesker, som systematisk har fået smadret muligheden for familie, arbejde og venner; som ikke længere har noget at leve for, bortset fra hævn over det samfund, der ødelagde alt hvad de har kært.

Og slet ingen har da på én gang muligheden for og modet til at gøre klart for hr. og fru Skræmt, at dehumaniserende skræmmekampagner, hvor upopulære enkeltgrupper bruges til at undergrave retssikkerheden for alle, er den klassiske nazistiske fremgangsmåde, og at når vi først kaster os ud på retsstatens farlige glidebane mod politistaten kan ingen nogensinde vide sig sikre igen. Ingen ser hvad vi skyller ud med det blodige badevand.

Også i 1997 var forbudstankerne stærkt fremme. Der var delte meninger, selv blandt landets politimestre, om hvorvidt et regulært rockerforbud var hensigtsmæssigt eller ej, men hvad det i realiteten indebærer blev måske mest præcist forklaret af dr.jur. Henning Koch: ”Forbudet kan være en måde at aflive den subkultur, fordi man slår den sociale struktur og normsættet i stykker.” (Politiken, 7.6.97).

Politimester, Bent Jørgensen fastslog rammende: ”Spørgsmålet er, om samfundet kan bære, at man forbyder folk at være sammen med deres kammerater. Det er et politisk spørgsmål. Hvis politiet kan bestemme, at de og de personer ikke må ses, så er det forholdsvis let at administrere. Så kan de straffes, blot de ses. Hvis det skal virke effektivt, så skal man gå langt. Og det tror jeg ikke, dansk mentalitet er til.” (Politiken, 14.6.97). Fem år er gået. Massiv, systematisk, uimodsagt rocker-dehumanisering i medierne har tilvejebragt den rette mentalitet. Nu er vi klar til at udrense de onde umenneskelige skadedyr.

Kommentaren har tidligere været bragt i Weekendavisen 4.10.02