”De fire årstider” er en bog om kvinders krop og seksualitet igennem fire af livets årstider: pubertetspigen, den unge kvinde, den modne og den lidt ældre kvinde. Alle fire afsnit indeholder fakta og fortællinger relevant for den gældende perioder. Samtidig gennemgås emner som prostitution, porno, vold og lignende, der berører og interessere kvinder.

Forfatteren Birgit Pettersson er uddannet psykiater og læge med speciale indenfor medicinsk kvindeforskning. Hun har tidligere været med til at lave rødstrømpebladet ”Kvinder” og er en kendt debattør og forfatter inden for feltet kvinder og sundhed.

Hele bogen kan naturligvis læses af alle aldersgrupper, men afsnittene er rettet mod de enkelte ”årstider”, specielt det første til ”Den helt unge kvinde – seksualiteten vågner” virker rettet mod pubertetspigen. Sprogformen er direkte tale med forfatteren som afsender. Dette er uden tvivl tænkt som en positiv ting, men personligt oplever jeg ”nu-skal-du-bare-høre-min-pige”-stilen som tangerende det fordummende. Specielt idet denne stil ikke er entydig hele vejen igennem kapitlet, der af og til slår over i en ganske intellektualiserende stil.

Dette opvejes dog kraftigt af, at BP tager emner op i dette kapitel, der er ekstraordinært vigtige for netop denne aldersgruppe, hvor seksualiteten og selvbilledet/kønsidentiteten formes. Afsnit som ”Selvundertrykkelse”, ”Selvstændighed” og ”Et nej er et nej” er jo indlysende emner at tage med, og de behandles ligefremt og åbent hele vejen igennem. Med 90’ernes feministiske backlash er det nærmest blevet tabu overhovedet at antyde, at kvinder/piger stadig lider under selvundertrykkelse og ”pæne-piger-konplekser” og det er befriende at læse om disse så almindelige mekanismer hos unge kvinder (og ældre for den sags skyld…).

Primær og sekundær homoseksualitet

Kapitlet til ”Den unge voksne kvinde” omhandler bl.a. det udviklende seksualliv herunder emner som ”Lyst”, ”Seksuelle lege”, ”Orgasme-jagten” og ”Bi- og homoseksualitet”.

Og hvis vi lige dvæler lidt ved det sidste emne som også behandles kort i det første kapitel under afsnittet ”Kønsidentiteten. Med bogens titel ”Kvinder og seksualitet” har forfatteren åbenbart automatisk tænkt kvinder og heteroseksualitet , og dermed adskiller bogen sig meget lidt fra resten af ”Kvinde-kend-din-krop-genren”, det er desværre ikke overraskende, men temmelig ærgerligt.

Sjovt nok indleder BP afsnittet med et par linier om, at de fleste mennesker automatisk går ud fra, at seksuelle forhold er forhold mellem mænd og kvinder ”Men sådan er det langt fra”… Åbenbart ikke en erkendelse BP har valgt at følge op på i resten af bogen.

Udover det tales der i kapitlet om et aspekt af homoseksualitet jeg aldrig har hørt om, nemlig ”Primær og sekundær homoseksualitet” blandt mænd. Jeg vil ikke betvivle, at det er en diskussion, der finder sted inden for f.eks. lægekredse, men hvad den laver i denne bog står lidt uklart for mig. Jeg vil ikke gå yderligere ind i diskussionen her, men blot nævne at afsnittet er bogens absolut dårligste og at det lugter langt væk af uvidenhed og manglende orientering på området.

Voksenliv

Kapitel tre ”Den voksne kvinde – det daglige liv” omhandler bl.a. graviditet, fødsel og børn, utroskab osv. Det er godt, grundigt stof med respekt og forståelse for kvinders dobbelte arbejdsbyrde og travle hverdag. Kapitlet indeholder også et afsnit om vold i parforhold, et fænomen, der er en del af mange kvinders liv. BP har valgt at fokusere meget på grunden til, at så mange kvinder bliver i voldelige forhold.

Det er da også et aspekt som mange ikke-voldsramte kvinder dvæler ved, ligesom mange voldsramte vel også selv tænker tanken. Alligevel undres man en smule over stofprioriteringen, der meget vel kunne have drejet sig mere om handle muligheder og løsningsmodeller. De bliver i afsnittet reduceret til, at ”…vi lever i et samfund, hvor man kan få hjælp til at klare sig selv og et barn…”, en påstand som mange voldsramte, socialarbejdere og krisecentervagter sikkert vil kalde en sandhed med modifikationer.

Dog afrundes afsnittet flot med en opfordring til bl.a. sundhedssystemet om at reagere skarpere på f.eks. kvinders underlivssmerter, der ofte er psykosomatiske symptomer på vold og mishandling.

Kapitel fire er til den ældre kvinde og indeholder, som i kapitel et, forklaringer om, hvad der rent biologisk sker med kroppen i denne fase. Det mest befriende ved dette kapitel er den direkte og naturlige tilgang til ældre kvinders seksualitet og lyst, her er ingen tabuer og listen rundt om den varme grød. Også trætheden efter et langt liv, ensomheden ved det svære tab af partneren og tankerne omkring døden behandles fint og ligefremt. BP fremhæver bl.a. en svensk undersøgelse af ældre kvinders livsforhold i forhold til omsorgsfunktioner og social status. Meget tankevækkende.

Et must til reolen

I det hele taget er bogens absolutte force dens direkte og uformelle sprog, samt blandingen af medicinske/biologiske fakta og psykosocialt stof. Hele tonen i bogen understreges på fantastisk vis af Jo Selsings smukke billeder, der afgjort fortjener en udgivelse for sig selv. Billederne lugter langt væk af en grundlæggende og uhøjtidelig respekt for kvinder og deres seksualitet og jeg vil vove at påstå, at ingen mandlig fotograf, men dog heller ikke en hvilken som helst kvindelig, kunne have illustreret dette emne bedre.

Der er få, men vigtige mangler i bogen, som nævnt mener jeg, at afsnittet om homoseksualitet er mangelfuldt og klodset dækket. Det er et af de få steder i bogen, hvor jeg fornemmer et lille ”hul” i BP’s ellers store og imponerende viden. Men ellers er bogen meget anbefalelsesværdig og et stort fremskridt for genren i Danmark. Et helt oplagt must på bogreolen ved siden af Kvinde Kend Din Krop (den gamle udgave for Guds skyld!!)

Birgit Pettersson: ”De fire årstider – kvinder og seksualitet”. Fotos: Jo Selsing. Lindhardt og Ringhof 2002