Politiken kunne den 23.10.01 afsløre, at Saddam Hussein styrede et net af agenter i Danmark, og at disse agenter udgjorde en trussel mod herboende irakiske og kurdiske flygtninge. Det var noget af et scoop, og blev da også i de følgende uger fulgt op næsten daglig, i alt 15 større artikler, heraf flere forsider, sammenlagt næsten 1200 linjer.

Også reaktionerne var omfattende. Daværende justitsminister Frank Jensen lovede at sørge for, at agenterne ikke fik asyl her i landet. Daværende PET-chef Birgitte Stampe kunne citeres for, at PET holdt øje med mistænkelige irakere. Kurdiske og irakiske flygtninge udtrykte frygt for agenterne, som efter det oplyste skulle have et tæskehold til at straffe eller true kritikere af Saddam. Sagen blev taget op i folketinget. V og K krævede, at Frank Jensen sørgede for, at der ikke kom irakiske agenter ind i Danmark ”forklædt som flygtninge”(!).

Midt i Politikens optrævling af sagen udskriver Nyrup valg til folketinget. Saddams agenter bringes ind i valgkampen. De konservative kræver, at Udlændingestyrelsen for at afsløre agenter forklædt som flygtninge indkalder tusindvis af asylansøgere til særlige samtaler.

Så kommer imidlertid Politiken med et endnu større scoop: Få dage før valget kan man afslø-re, at den afhoppede irakiske hærchef lever på ’tålt ophold’ i Sorø! Det er mildt sagt ube-kvemt for den stakkels justitsminister, som aldrig har fået en hujende fis at vide af PET, men som straks sætter den lokale politimester til at indlede en undersøgelse af hærchefens meritter – og i øvrigt etablere dobbelt døgnvagt ved den treværelses i Sorø.

Allerede her forsvinder Saddams drabelige agenter fuldstændig ud af pressens og politikernes fokus. Besynderligt...

Endnu mærkeligere bliver det i januar, da Politiken oplyser, at USA påtænker at stille hær-chefen i spidsen for en aktion, som skal vælte Saddam – og det næsten samtidig oplyses, at overvågningen af lejligheden i Sorø er indstillet. Siden har jeg ventet på, at bladets kvikke journalister tager fat på de spørgsmål, man som forvirret læser nødvendigvis må stille. Da det ikke er sket, bliver jeg nødt til at appellere:

Kan Organet For Den Højeste Oplysning ikke hjælpe den stakkels læser til at få lidt sammenhæng i informationerne? Hvad er der blevet af Saddams herværende net af skrupelløse agenter? Sidder de blot med hænderne i skødet og venter på, at hærchefen vælter Saddam? Inddrog politiet vagtholdene i Sorø for at give dem lettere spil? Eller har de måske aldrig eksisteret? Og er det en redaktionel tommelfingerregel, at der ikke er grund til at regne med, at læsernes hukommelse rækker længere end tre måneder?

Bragt i Politiken 17.4.02