Natten til fredag den 29. september blev en lov vedtaget i USA. Loven er blevet lynbehandlet, og skal træde i kraft snarest.

Loven omhandler den såkaldte krig mod terror – hvilke beføjelser USA har i kampen mod terror over hele verden. Loven kaldes et af de mest vidtgående skridt hidtil, og kritikerne er mange.

Analytikere peger på, at loven er hård, fordi den også indgår i indenrigspolitisk amerikansk politik – der skal være midtvejsvalg, og præsident Bush’ parti har brug for at vise, at de er ubøjelige i kampen mod terrorisme.

Men den amerikanske indenrigspolitik betyder ikke meget for de, der rammes af den nye lov. Det er bl.a. fangerne på Guantanamo, fanger i hemmelige fængsler, der flyves til tortur i forskellige lande og terror-mistænkte, der risikere tortur under forhør.

Intet af dette er nyt, men det er nu legaliseret med vedtagelsen af den nye terrorlov.

»En hån mod menneskerettigheder«

Bill Goodman er direktør for det anerkendte amerikanske Center for Forfatningsrettigheder i New York. Han er vred over vedtagelsen af en ny lov. Loven skal give mulighed for at fortsætte den såkaldte krig mod terror med de samme midler som hidtil – nu blot i legaliseret form. Og i nogle tilfælde med forringelser for bl.a. de tilbageholdte på Guantanamo-basen.

Om dem siger Bill Goodman til Danmarks Radio:

– De har ingen rettigheder, og loven fratager dem rettigheder, som de havde før.

Konklusionen fra Center for Forfatningsrettigheder er, at den nye lov er en »hån mod menneskerettigheder«. På centret vil frivillige advokater nu arbejde i mod loven. Den eneste chance er at få indbragt lovgivningen for Højesteret, der kan erklære den i strid med forfatningen.

Det er en tidskrævende proces, som ikke hjælper de personer, der rammes af loven nu.

Avisen The New York Times kalder loven »et lavpunkt i USA’s demokratiske historie«.

Amnesty International kalder loven »et gummistempel for tortur og andre krænkelser«.

Også Justitsministeren i Danmark og regeringen tager »skarpt afstand« fra den amerikanske lovgivning.

– Man går halvvejs terroristernes ærinde, sagde Lene Espersen i DR.

Hun tilføjer, at »det er meget problematisk, at man nærmest er halvvejs ude i at anerkende tortur som et middel i kamp mod terror«.

Muligheden for at tilbageholde personer på ubestemt tid kalder justitsministeren for »voldsomt krænkende«. Og det har hun tænkt sig at fortælle sin amerikanske kollega.

Uvist om tæv er tilladt

Et af de meget omdiskuterede punkter i den nye terrorlovgivning er, at præsidenten afgør tvivlstilfælde om metoder, der kan tages i anvendelse ved forhør.

Den demokratiske senator, John McCain, har en udlægning af lovens indhold, men den er ikke alle enige i.

I realiteten er det altså præsident Bush, der bestemmer, hvilke metoder, der er tortur og hvilke, der ikke er – og som dermed kan anvendes.

Blandt de metoder, der allerede er i brug, er at tilbageholde mad, forhindre søvn, udsætte mennesker for ekstrem nedkøling, simuleret drukning, slag på kroppen og i ansigtet, trusler om fysisk vold og brug af »stressende stillinger«.

Vejen til Guantanamo starter i Pakistan

De flere hundrede fanger på Guantanamo-basen har været et tilbagevendende problem for præsindet Bush på grund af pres fra det internationale samfund. Med den nye lov er der vedtaget en proces for håndtering af de mange fanger, der hidtil har været anbragt på ubestemt tid – uden mulighed for at bringe deres sag for en domstol.

I stedet for en retssag med ret til en forsvarer, adgang til bevismateriale og lignede rettigheder for den sigtede, skal der nu benyttes militærtribunaler. Det betyder, at der langt fra er samme retsgarantier for de sigtede, som ved en civil retssag. I yderste konsekvens kan en sigtet blive dømt til døden uden at have set beviserne, personen er dømt efter.

Det vækker yderligere harme i menneskerettighedsorganisationer, at vejen til Guantanamo-basen tilsyneladende er ret tilfældig for mange af fangerne. Således har Amnesty International dokumenteret, at nogle fanger er udleveret fra Pakistan. De er blevet anholdt ved massearrestationer og udleveret mod dusør til de amerikanske myndigheder.

– Vejen til Guantanamo starter bogstaveligt talt i Pakistan, siger seniordirektør i Amnesty Internationals forskningsafdeling, Claudio Cordone. Han mener, at det drejer sig om hundredvis af mennesker.

Fra massearrestationer i Pakistan går vejen til bl.a. den amerikanske Bagram luftbase, til et hemmeligt fængsel eller direkte til Guantanamo.

Den nye lovgivning betyder ikke, at den slags fanger får mulighed for at prøve deres sag ved et militærtribunal. De kan stadig tilbageholdes på ubestemt tid. Det er militæret, der bestemmer, hvem der skal bringes for tribunalet.

Amnesty International fremhæver bl.a. sagen om Mohamedou Slahi. Han skrev i december sidste år fra Guantanamo-lejren, hvor han er fange på ubestemt tid:

»Mit land udleverede mig til USA, som var jeg et stykke slik, sprang over alle retslige procedurer. De sendte mig til tortur i Jordan og derefter til Bagram og så til dette sted… Jeg har været holdt udenfor verden i mere end fire år, og jeg ved ikke rigtigt, hvad der foregår derude«.

For Mohamedou Slahi og de øvrige fanger på Guantanamo vil den nye lovgivning ikke ændre meget, men fjerne det håb, der har været om at borgerrettigheder også ville gælde for de indsatte i de hemmelige fængsler og andre steder, der rummer fanger i krigen mod terror.

Af Linda Hansen/Monsun

Pressemeddelelse fra Amnesty International (engelsk)

Læs tidligere artikel på Modkraft:

»Guantanamo-fanger udleveret mod dusører på 5.000 dollars«