Den massive militære indsats fra Israels side mod den Sydlibanesiske Hizbollah-milits blev allerede planlagt for over et år siden. Det skriver den amerikanske avis San Fransisco Chronicle.

Siden Israel trak sine tropper ud af Sydlibanon i 2000 har Hizbollah opbygget sin militære tilstedeværelse, og i realiteten blev de første israelske krigsforberedelser allerede gjort i maj 2000, siger Gerald Steinberg, der er professor i politisk videnskab på Bar-Ilan Universitetet, til avisen. Ifølge Steinberg er dette den krig, som Israel har været bedst forberedt på siden statens oprettelse i 1948.

I 2004 var den militære kampagne, der skulle vare omkring tre uger, som vi ser nu, allerede blevet skitseret, og i det seneste års tid eller to, er den blevet simuleret og øvet på overordnet plan, siger Gerald Steinberg.

Krigens tre faser

Ifølge San Fransisco Chronicle begyndte en anonym israelsk seniorofficer for omkring et år siden »off-the-record« at vise PowerPoint-præsentationer af planen for den nuværende operation til diplomater fra bl.a. USA, journalister og tænketanke.

I denne præsentation beskrev officeren en tre-ugers kampagne:

I den første uge ville det israelske militær koncentrere sig om at knuse Hizbollahs tungere langtrækkende missiler, bombe militsens kommando- og kontrolcentre og afbryde transport og kommunikationsveje.

I den anden uge skifter fokus til angreb på individuelle raketaffyringsramper og våbendepoter.

I den tredje uge bliver store landstyrker sat ind, men kun til at nedkæmpe mål udpeget på rekognoscerings missioner foretaget i takt med den militære kampagnes udvikling.

De militære planlæggere regnede med civile tab på begge sider.

Ifølge dette scenarium er der dog ingen planer om at genbesætte det sydlige Libanon i en længere periode. Men som alle planer kan den blive ændret af de konkrete omstændigheder, siger den tidligere oberst i den israelske militære efterretningstjeneste, Eran Lerman.

Ifølge Lerman strides to forskellige militære »skoler« om den fortsatte strategi. Den ene sværger til fortsatte luftbombardementer, mens den anden vil sætte landtropper ind. Luftangreb tager længere tid og kræver større systematik, mens en landbaseret invasion vil koste flere tab.

Flygtninge massakreres

Meget tyder på, at Israel følger den gamle plan om at invadere. I hele det sydlige Libanon har israelske fly kastet flyveblade ned, der opfordrer befolkningen til at flygte inden de israelske tropper rykker ind.

Men den sydlibanesiske civilbefolkning har meget dårlige erfaringer med flugten fra det israelske militær. I løbet af de seneste par uger, har israelsk artilleri og luftvåben flere gange angrebet civile flygtningekonvojer på vej væk fra Sydlibanon.

Broer, veje og køretøjer bliver bombet, mens flygtningene forsøger at slippe nordpå. Den libanesiske redaktør Hanady Salman fra avisen As-Safir beskriver i et brev, suppleret med rædselsvækkende billeder af dræbte børn, hvor umulig situationen er for de civile flygtninge:

»Problemet er, at dette er mennesker, som blev bedt om at forlade deres landsby, Ter Hafra, i morges i løbet af to timer, ellers…

Dem, der var i stand til at flygte søgte mod en FN-base, men der blev de afvist. Jeg tror, at efter Qana-massakren i 1996, hvor civile blev bombet efter at have søgt tilflugt i FN-hovedkvarteret, vil FN ikke have ansvaret for civiles liv«.

Det israelske luftangreb på flygtningekonvojen kostede 35 flygtninge livet, hvoraf de fleste var børn.

Israel anklages for krigsforbrydelser

De gentagne angreb på flygtningekonvojer og landsbyer har da også fået FN’s menneskerettigheds-kommissær, Louise Arbour, til at tale offentligt om muligheden for israelske krigsforbrydelser:

– Omfanget af drab i regionen og deres forudsigelighed kan antage karakter af personligt straffeansvar hos de involverede, særlig dem, der står for kommandoen og har kontrollen.

I en erklæring gjorde Louise Arbour det klart, at den internationale straffelov, der definerer krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden indebærer en forpligtelse til at beskytte civile under fjendtligheder.

Op mod 400 libanesere er dræbt siden den 12. juli, hovedsageligt civile. 33 israelere er dræbt, heraf 16 soldater.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs artikel i San Fransisco Chronicle (engelsk)

Læs artikel i The Observer: »Children die in convoy attack as Israel widens Lebanon assault«

Se fotos af massakre på civile

(advarsel: krigens ansigt er afskyeligt!)

Læs indlæg fra bl.a. Beirut på blog’en »The Angry Arab News Service«

Læs mere om situationen i Libanon på Indymedia Beirut (engelsk og arabisk)

Oversigt over links til rapporter direkte fra Libanon på Electronic Intifada (engelsk)

Se tidligere artikel på Modkraft: »Israels offensiv: Libanon kun første skridt«

Se tidligere artikel på Modkraft: »Libanon-krigen: Op ad bakke for fredsaktivister«