Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Donald Rumsfeld ansvarlig for tortur

6. maj 2006 - 14:19

Donald Rumsfeld ansvarlig for tortur

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af modkraft

Så hård er kritikken fra Amnesty International i forbindelse en offentlig rapport om tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling af fanger og tilbageholdte i amerikanske fængsler - både i og udenfor USA.

Rapporten blev udgivet torsdag den 4. maj og er sent til medlemmer af FNs Torturkomité, der holder møde fra den 1. til den 19. maj i Geneve, blandt andet med forholdene i de amerikanske fængsler på dagsordenen.

Den amerikanske regering har sendt en 30 mand stor delegation til Geneve for at forsvare sit omdømme. Den amerikanske regering tager i en skriftlig rapport utvetydig afstand til brug af tortur under nogen omstændigheder.

Fire eksempler

På hjemmesiden for Amnesty International i Danmark er der imidlertid fire eksempler på amerikanske overtrædelser af den internationale lovgivning mod tortur.

Omar Khadr er barnefange på Guantánamo. Omar KhadrHan blev tilbageholdt, da han var 15 år gammel, og fik først en advokat og en militærretssag efter mere end tre års fangenskab. Omar har fortalt sin forsvarer, at han er blevet udsat for slag, isolation, ekstreme temperaturer og trusler om voldtægt.

Omar er en af mindst fire, muligvis ni, fanger, der var under 18 år, da de blev taget til fange og interneret på Guantánamo. Rapporter melder om tortur og selvmordsforsøg blandt de unge fanger.

En militær retssag, hvor Omar er anklaget for at have dræbt en amerikansk soldat i Afghanistan, begyndte i januar 2006. Han befinder sig stadig på Guantánamo.

Ahmed AgizaEgypteren Ahmed Agiza blev arresteret i Sverige i december 2001. Få timer efter førte CIA ham ud af landet, bedøvet, lænket og barfodet, mens det svenske sikkerhedspoliti SÄPO passivt så til. Agiza blev fløjet til Egypten, hvor han blev idømt 15 års fængsel for medlemskab af en organisation, der vil styrte den egyptiske regering med vold.

Han fik ingen forsvarer, og han siger, at han blev mishandlet før og under udleveringen af amerikanske agenter i Sverige og siden af sikkerhedsmyndighederne i Egypten.

Manadel al JamadiI maj 2005 anklagede FNs Torturkomité med denne sag i hånden Sverige for at bryde sine forpligtelser om ikke at udlevere til tortur.

Siden 2001 har ingen hørt om eller fra Agazi.

Irakeren Manadel al-Jamadi døde i Abu Ghraib i november 2003. Dødsattesten siger, at det skete efter »skader efter slag med et stumpt instrument, forværret af kompromitteret åndedræt«. Manadel var en såkaldt »spøgelsesfange«. Han blev fængslet af amerikanske styrker og efterladt uden registrering.

Jumah al DossariJumah al Dossari fra Bahrain har været fængslet og er blevet tortureret på Guantánamo siden 2001. Det vides ikke hvad han er anklaget for. Han er nu så skadet af torturen, at han ikke kan gå og derfor sidder i kørestol.

»Amerikanske marinesoldater urinerede på mig og andre fanger og skoddede cigaretter på min hud. En amerikansk soldat pressede mit hoved mod jorden, mens andre gik på mig. Jeg er blevet tvunget til at gå på pigtråd med bare fødder, og mit hoved er blevet presset ned i smadret glas. Jeg er blevet udsat for elektriske stød og blevet spyttet på og truet med døden«, har han fortalt Amnesty International.

Skrappeste straf: Fem måneder for mishandling med dødelige udgang

Amnesty Internationals nye rapport gennemgår også flere sager, hvor tilbageholdte i amerikansk varetægt i Afghanistan og Irak er døde under tortur. Indtil nu er der ikke anlagt sag mod nogen ansvarlige i den forbindelse.

– Den hårdeste dom for et torturrelateret dødsfald i amerikansk varetægt er indtil nu fem måneders fængsel – den samme dom, som man kan få i USA for at stjæle en cykel, siger Curt Goering fra Amnesty Internationals amerikanske afdeling.

– I den sag faldt dommen om fem måneders fængsel for at have overfaldet en 22-årig taxichauffør, som havde fået trukket en hætte over hovedet og var blevet lænket til gulvet, mens han blev sparket og slået til døde.

Regeringsansvar

– Mens regeringen fortsætter med at forsøge at hævde, at mishandlingen af tilbageholdte i amerikansk varetægt hovedsageligt skyldes enkelte »vildfarne« soldater, er der klare indikationer for det modsatte, siger Javier Xuniga fra Amnesty International i USA.

¬– Det meste tortur og mishandling stammer direkte fra officielt sanktionerede procedurer og fremgangsmåder – herunder afhøringsmetoder godkendt af forsvarsminister Donald Rumsfeld.

Rapporten opridser også sager, der handler om brud på Konventionen mod Tortur i USA selv, blandt andet mishandling og overdreven brug af magt fra politiets side, brutal brug af elektrochok-våben, umenneskelig eller nedværdigende isolationsforhold i såkaldte »højrisiko-fængsler« og overfald mod kvinder i fængselssystemet – blandt andet seksuelle overgreb fra mandlige vagter.

Eksport af kritisable forhold

Amerikanske forhold er sidst blevet behandlet i FNs Torturkomité i maj 2000.

Nogle af de forhold, som Komiteen kritiserede dengang – bl.a. brugen af elektrochokvåben og usædvanlig barske forhold i »højrisiko-fængslerne« – er siden blevet overført til brug af de amerikanske styrker uden for USA.

De er faktisk blevet brugt som model for behandlingen af tilbageholdte i sammenhæng med »krigen mod terror«, skriver Amnesty International.

– USA har længe haft en selektiv tilgang til de internationale regler, men i de sidste år, har den amerikanske regering taget hidtil uhørte skridt for at ignorere dets forpligtelser overfor internationale traktater, siger Javier Zuniga.

– Det truer med at underminere hele strukturen af internationale menneskerettighedslove – herunder enigheden om det betingede forbud mod tortur og andre grusomme, umenneskelig eller nedværdigende behandlinger og straffe.

Af Ole Wugge Christiansen/Monsun

Underskriv prostestbreve mod brug af tortur i »krigen mod terror« til præsident Bush på Amnesty Internationals hjemmeside

Læs rapporten fra Amnesty International (engelsk).

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96