Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Uenighed i Rød Ungdom i Norge

20. marts 2006 - 16:20

Uenighed i Rød Ungdom i Norge

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af modkraft

Rød Ungdom er i dag tilknyttet to moderpartier, Rød Valgallianse og Arbeidernes Kommunistparti. Det vil Maria Lungdgaard og andre medlemmer af organisationens centralstyre ændre på ved at bryde med AKP.

– Med Sosialistisk Venstreparti i regering og Rød Valgallianse som eneste parti til venstre for regeringen er det for dumt at sprede kræfterne, siger Maria Lungdgaard til det norske dagblad Klassekampen.

– Jeg er derfor glad for, at Rød Valgallianses leder, Torstein Dahle, siger, at han vil samle det, som kan krybe og gå til venstre for regeringen i ét parti. Det er netop den slags tanker, der er behov for nu, siger hun til avisen Klassekampen.

– Det repræsenterer en åbenhed, som AKPs leder Jorun Gulbrandsen ikke viser, siger Lungdgaard.

Et andet medlem af Rød Ungdoms centralstyre, Anna Blix, er uenig i den vurdering.

– Det er dumt af Rød Ungdom at splittes fra AKP, mens organisationerne har en samlingsproces, siger hun til Klassekampen.

– Rød Valgallianse, AKP og Rød Ungdom er ikke så forskellige, at det er nødvendigt at splitte, siger hun.

AKP har varslet at partiet måske vil etablere en ny ungdomsorganisation, hvis bruddet bliver en realitet.

Af Ole Wugge Christiansen/Monsun

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96