Den omstridte Oprørs-appel kan nu læses på Folketingets hjemmeside. Den 24. februar gik Københavns Politi ellers i offensiven og truede en række internetudbydere til at slette appellen fra flere hjemmesider, herunder Enhedslistens hjemmeside www.ytringsfrihed.nu, der var oprettet til formålet.

Enhedslisten kalder politiets aktion for censur, og partiets retspolitiske ordfører, Line Barfod, har i den forbindelse stillet et skriftligt spørgsmål til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), hvori han bedes redegøre for, »hvordan politiets indgreb overfor ytringer og fjernelse af sider på internettet, som det har været tilfældet med nedenstående appel, stemmer overens med vores grundlæggende rettigheder om ytringsfrihed, som statsministeren taler varmt for i øjeblikket«.

Og nedenfor bringes så hele ordlyden af den appel, som myndighederne gør sig store anstrengelser for at få fjernet fra diverse hjemmesider.

Ifølge DR har justitsminister Lene Espersen (K) tidligere oplyst, at hjemmesider, som forsætter med at bringe appellen vil blive indbragt for retten.

Ulovlig censur

Et andet sted på appel-fronten er der også lagt op til konfrontation. Dagbladet Arbejderen, der fik fjernet appellen fra sin hjemmeside, hævder, at det var ulovligt, da politiet tvang internetudbyderen til at slette filen.

Arbejderen er nemlig anmeldt til Pressenævnet, og det betyder, at der træder en anden lovgivning i kraft, den såkaldte medieansvarslov, mener dagbladet.

Oluf Jørgensen, der er afdelingsforstander og mediejuridisk ekspert ved Journalisthøjskolen i Århus, mener, at det ifølge medieansvarsloven er avisens chefredaktør, der er ansvarlig for alt, hvad der står i avisen og på hjemmesiden. Ingen andre kan gøres ansvarlige, heller ikke en internetudbyder.

– Politiet er åbenbart ikke opmærksom på, at medieansvarsloven fastlægger meget klare ansvarsregler for pressen. Og den er jo vedtaget med det hovedformål at sikre ytringsfriheden, siger Oluf Jørgensen til Arbejderen.

Ifølge Oluf Jørgensen betyder det, at politiet ikke har ret til at blande sig, og ikke kan pålægge andre end den ansvarshavende redaktør ansvar for, hvad der står på hjemmesiden. Og

– Og hvis politiet ikke vil finde sig i det, må politiet gå til domstolene, siger han til Arbejderen.

Helt så sikre på konsekvenserne af medieansvarsloven er man ikke i Danske Dagblades Forening, DDF

– Spørgsmålet er, om medieansvarsloven står over den paragraf 16 i e-handelsloven, som politiet har brugt som juridisk grundlag for deres beslaglæggelse, siger chefjurist Holger Rosendal fra foreningen til Arbejderen.

Holger Rosendal kalder det for »uprøvet land«, og er meget interesseret i at få sagen afgjort ved en domstol.

– Vi er ikke interesseret i at politiet skyder genvej uden lovhjemmel, og vi vil derfor opfordre Arbejderen til at prøve sagen ved en domstol.

Dagbladet Arbejderen har desuden bedt om et møde med statsminister Anders Fogh Rasmussen om sagen. Fogh Rasmussen fungerer også som pressens minister.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs mere om Enhedslistens spørgsmål hos DR

Se Oprørs-appellen på Folketingets hjemmeside

Læs artiklen »Politiets censur ulovlig« i Dagbladet Arbejderen

Læs artikel på Modkraft: »Ytringsfrihed under pres«