Under de seneste finanslovsforhandlinger afsatte regeringen og Dansk Folkeparti ti millioner kroner til et nye koldkrigs-center under Forsvarsakademiet. Der skal ansættes en professor og fire forskere.
Forskningen skal handle om »påvirkningen fra Øst« og kulturdebatten under Den Kolde Krig.
De nye bevillinger til forskning var og er en hjertesag for Jesper Langballe fra Dansk Folkepari. Dengang lød kritikken som nu, at der var tale om bestilt forsknings-arbejde.
»Nyttige idioter« og »røde lejesvende«
Poul Villaume er professor ved Københavns Universitet. Han har forsket i sikkerhedspolitik og Den Kolde Krig.
Han siger til Jyllands-Posten, at han ikke vil søge den nye stilling.
– Det er en politisk beslutning, og det bidrager til den øgede politisering af koldkrigsforskningen, siger Poul Villaume om grundlaget for det nye center, og fortsætter:
– Det gælder om at finde de nyttige idioter, eller de røde lejesvende, og det finder jeg ikke særligt interessant.
Professor Thorsten Berring Olesen er enig med Poul Villaume. Selv hvis han havde tid, ville han ikke søge stillingen på det nye center.
Dermed kan det blive svært for regeringen og Dansk Folkeparti at få besat stillingerne og udført det bestilte arbejde.
Af Linda Hansen/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96