Før de sidste deltagere luskede af med rygsække, liggeunderlag og tasker på gåben, cykel eller på vej til ventende busser, sluttede Danmarks Sociale Forum med fire timers oplæg, nytænkning i gruppearbejde og oplæg, der blotlagde intense oplevelser og kernen i komplekse konflikter.

»De sociale fora er en kraft i sig selv«

Starten på afslutningen var oplæsning. Blandt andet af ordene:

»Politisk sprog, som brugt af politikere, vover sig aldrig ud i nogle af disse territorier, siden størstedelen af politikere, i henhold til de beviser vi har adgang til, ikke er interesserede i sandhed, men i magt og bevarelsen af denne magt.

For at bevare magten, er det essentielt, at folk forbliver i uvidenhed om sandheden, selv sandheden om deres egne liv. Hvad der omgiver os, er derfor et omfattende spind af løgne, som vi fodres med«.

Ordene er den engelske dramatiker Harold Pinters. Nærmere bestemt fra hans takketale for modtagelsen af Nobelprisen i litteratur i 2005.

Harold Pinter er vred. På USA. På hans hjemland Storbritannien – »den dikkende lammehale«. Vred på alle dem, der i såkaldte kampe for frihed og demokrati kaster vrag på netop frihed og demokrati. Og på sandheden.

Talen blev læst op af skuespilleren Morten Grunwald, borgerlig og medlem af tænketanken CEPOS, og fungerede som oplæg til den afsluttende øvelse i at få demokratiske idéer, forestået af Ditlev Nissen fra »Utopiske Horisonter«, der laver sociale forsøg, konfliktløsning og fremtidsværksteder.

Meningen med øvelsen er, at vi skal gøre brug af et andet politisk sprog end de politikere, som Pinter er ude efter i sin tale.

Konkret gik øvelsen ud på at finde sammen i fem-personers grupper, skifte grupper undervejs og formulere korte budskaber om, hvorfor vi forestiller os, at Danmarks Sociale forum kan bidrage til, at en anden verden bliver mulig.

Et af budskaberne lød:

»De sociale fora er en kraft i sig selv. Netværk med handling.«

Budskaberne bliver senere lagt ud på Danmarks Sociale Forums hjemmeside.

Lugten af brændt hud

Næste punkt på programmet var Irak-veteranen Tina Garnaez, der var knap et år i Irak. De ting hun så, oplevede og gjorde i Irak, betød, at hun besluttede at bruge sin stemme mod krigen og USA’s udenrigspolitik.

– Det er nemt at tro på de ting, du ser i aviserne og filmene. Men at være der, at høre folks skrig, at se blodet på dine hænder og lugten af brændt hud.

De billeder går ikke væk.

– Jeg vågner med mareridt, og jeg ønsker at min mor skal gøre det godt igen. Men det kan hun ikke.

Den opfattelse Tina Gernaez selv havde, og som mange andre stadig giver udtryk for, er langt væk fra den virkelighed, soldaterne i Irak oplever, forklarede veteranen.

Tina Garnaez afsluttede med en erklæring, hvor hun krævede, at de amerikanske tropper skulle ud af Irak nu.

Billeder fra Spaniens strande

Tony Bunyan fra engelske Statewatch, tegnede et Europa-billede, hvor menneskerettighederne indskrænkes med øget brug af overvågning, og et Europa omgivet med høje mure.

Tony Bunyan forklarede, at EU’s officielle opfattelse siden 11. september 2001 er, at den har forsvaret vores livsstil. Men det er den hvide middelklasses livsstil, der bliver forsvaret, fortsatte han, og ruskede atter op i forsamlingen ved at pege på et billede af det lukkede EU:

– Billeder fra Spaniens strande. Billeder hvor nogle badede, og i baggrunden, omkring 50 meter væk, ligger liget af en død immigrant.

– Vores livsstil forsvares med en stadig mere restriktiv adgang til Europa, indskrænkninger i borgerrettigheder og mere overvågning.

Indlægget på det Sociale Forum var en lang kæde af eksemplerpå, hvor rettigheder er trådt under fode og hvilke yderligere initiativer der er på vej i EU-systemet.

Men Tony Bunyans svar er ikke afmagt. Han sluttede med at sige:

– Bliv ikke deprimeret over det, jeg fortæller, bliv vred. Du skal informere dig selv og fortælle det, du ved, videre.

Derefter optrådte folk-musikeren Anne Feeney og løftede stemningen med gospel.

Vær kontrær

Journalisten og kommentatoreren Georg Metz hang i sit indlæg fast i sammenhængskraften, og fik dekonstrueret højrefløjens kulturkamp – og undervejs fik han lanceret opskriften på, hvordan der skabes et fjendebillede:

– Det vil du utvivlsomt kunne finde ved at klone deltagerne i dette forum. Ryste den godt sammen med nogle, som vedkender sig at være kulturradikale, tilsæt noget venstrefløj og tilføj det hele noget god gammeldags humanisme eller bare venlighed, forståelse, solidaritet, respekt og omsorg for andre. Så har man et fjendebillede.

Georg Metz sendte en kraftig opfordring til publikum om at blive en del af et nyt kritisk beredskab og at være kontrære.

Per Schulz Jørgensen, der er formand for Den Alternative Velfærdskommission, synliggjorde den øgede ulighed i det danske samfund og krævede et Danmark, vi kan være bekendt.

– For det mål glider vist længer og længere væk.

Som andre inden ham, opfordrede Per Schulz Jørgensen til samarbejde på tværs af forskellige grupperinger.

Slutteligt delte Nanna Westerby fra SFU hendes nyvundne kampgejst med resten af det Sociale Forum. Gejsten var vundet på nogle af de mange uddannelsespolitiske workshops og møder, der fokuserede på udformningen af en mere offensiv strategi.

Social succes

Antalsmæssigt er dette års form ubetinget den største succes i de sociale foras historie i Danmark. Det er tredje gang, det afvikles.

Det første år var der 500 deltagere, anden gang 1.100 og denne gang hele 2.500 på Frederiksberg Gymnasium og Seminarium.

Indholdsmæssigt har programmet budt på stor diversitet – alt fra pædagogisk gennemgang af »oprindelseslandsprincippet« i Bolkenstein-direktivet til bredere spørgsmål om, hvordan vi vender kulturkampen.

Konceptet bag de sociale fora er, og har gennem hele levetiden været, udsat for megen kritik. Men bedømt på stemningen i den travle hal weekenden igennem, er der opbakning til flere fora.

Af Sune Hundebøll/Tidsskriftscentret.dk og Lars Ploug/Tidsskriftet SALT

Læs hle Harold Pinters tale på Kontradoxa

Besøg Social Forums hjemmeside