Efter Bunyans opfattelse virker meget af den indsats, der bliver betegnet som »krig mod terror«, ikke til at dæmme op for eller stoppe terror, men derimod udstrækker overvågningen og kontrollen sig til mennesker uden ondt i sinde, sagde han til de godt hundrede tilhører.

Tony Bunyan nærer ingen illusioner om, at den kontrol iver, som udfoldes af regeringer og efterretningstjenester, er brudt spontant ud som en følge af terrorangrebene i New York den 11. september 2001.

De terrorlove, der er vedtaget rundt om i de vestlige lande, og de mange europæiske initiativer til overvågning og kontrol, har ligget i skufferne i mange år, og angrebene i New York var mere anledningen end årsag til, at de blev taget frem, understregede Bunyan.

Argumenterne for overvågningen giver han heller ikke meget for. Han mener ikke, at terroristerne får magten, og at deres trussel mod vores åbne samfund er indirekte. Den trussel imødegås ikke ved at lukke samfundet. Og lukket, det bliver det, når frihedsrettigheder byttes for sikkerhed, pointerer han.

Et brand for indskrænkninger

Efter Tony Bunyan er det den amerikanske advokat og protestsanger, Anne Feeney, der tager ordet, og hun opsummerer sin holdning ved at citere en af de amerikanske forfatningsfædre, Benjamin Franklin, for følgende: »Den, der bytter frihed med sikkerhed, mister begge dele«.

Fyndigt og fælles for de fire paneldeltagere, der udover Bunyan og Feeney talte forsvarsadvokat og formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist og Christine Lundgaard fra Foreningen Oprør.

Hvor Feeneys oplæg tog udgangspunkt i forholdene i USA og den vulgære patriotisme, der præger livet derovre, karakteriserer Christine Lundgaard »krigen mod terror« som et brand, der sælger indskrænkninger af de politiske friheder.

Og ifølge Christine Lundgaard er det et effektivt brand: Krigen mod terror sælger folks ret til at bekæmpe voldelige og undertrykkende regimer.

Af Lars Ploug/SALT

Se Tidsskriftcentrets linksamling »Terrorlovgivning, overvågning og retssikkerhed«