Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Tøjfirma trues med terrorlov

19. januar 2006 - 14:51

Tøjfirma trues med terrorlov

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af modkraft

»Look great and stand up for freedom!«, er sloganet for tøjfirmaet Fighters+Lovers’ nye serie af t-shirts prydet med logoer fra den væbnede palæstinensiske venstrefløjsgruppe PFLP og den colombianske guerilla FARC.

»FARC og PFLP er globale brands, der er stærkt knyttet til hårdnakket kamp for frihed. Når du køber Fighters+Lovers, får du ikke bare en t-shirt, der rocker. Du viser samtidigt, at du er en del af en global kamp for frihed«, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Meget dum idé
Firmaet lover, at der bliver sendt ca. 35 kr. til en af de to bevægelser, hver gang kunderne i webshoppen fightersandlovers.com bestiller en t-shirt.

Men det kalder politiadvokat Michael Jørgensen ifølge radioprogrammet P2 Plus for »en meget dum ide at være med til«. Politiadvokaten truer med op til ti års fængsel til t-shirt folket, med henvisning til terrorpakkens paragraf 114a.

Nej til mundkurve
Firmaets PR-chef, Anna Düver, understreger overfor Modkraft.dk, at der først og fremmest er tale om at give, hvad hun kalder »en ny generation« mulighed for at sige fra overfor den danske regerings krænkelser af individuelle friheder.

– Vi laver streetwear til en generation, der brænder for forandringer. Vi er en del af et community, der siger fra overfor en samfundsudvikling, der bygger på kontrol, overvågning og mundkurve, siger Anna Düver.

– Kommunikation er nøglen til frigørelse. Derfor går noget af Fighters+Lovers’ profit til en radiostation drevet af FARC i Colombia, og til en printshop drevet af PFLP i Palæstina.

Firmaets kollektion bliver præsenteret fredag kl. 17.00 på det københavnske musiksted Stengade 30

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs pressemeddelelse fra Figthers+Lovers på Modkraft

Besøg webshoppen fightersandlovers.com

Deltag i debatten om FARC mm. på Modkraft

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96