Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Fredsaktivister tilslutter sig kurdisk guerilla

29. november 2005 - 10:46

Fredsaktivister tilslutter sig kurdisk guerilla

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af modkraft

Mens den tyrkiske stat forstærker sin militærindsats i Kurdistan og øger undertrykkelsen af den kurdiske civilbefolkning får den kurdiske guerilla voksende tilslutning.

Ifølge den kurdiske nyhedstjeneste Dozme sluttede 1.700 nye aktivister sig i 2005 til guerillaen. Og i søndags erklærede 527 aktivister fra den kurdiske fredsorganisation »De levende beskyttelsesskjolde«, at de har besluttet at kæmpe videre i guerillaen, skriver den tyske venstrefløjsavis Junge Welt.

Brutal repression

Siden efteråret 2004 har aktivister fra den kurdiske fredsbevægelse forsøgt at stille sig på tværs af de tyrkiske militæroperationer i det østlige Anatolien. De agiterede for gensidig våbenhvile og en politisk løsning af det kurdiske spørgsmål.

– Vi har forsøgt på enhver tænkelig måde at kæmpe med fredelige midler i Tyrkiet. Men hver gang blev vi udsat for brutal repression , begrundede aktivisternes talsmand, Serdar Mete, fredsaktivisternes beslutning om at gå ind i guerillaen.

Fredsaktivister tortureret

Fredsaktivisterne oplevede jævnligt, at de på vej ind i militære operationsområder blev stoppet af sikkerhedsstyrkerne og slæbt med til militærbaser. Under anklage for at være »terroristsympatisører« blev mange af dem udsat for tortur og idømt lange fængselsstraffe.

I august i år drog en del fredsaktivister så til guerilla-lejrene i de Nord-irakiske Kandil-bjerge for at diskutere om guerillaens politik og strategi for kurdernes befrielse.

Af Alfred Lang/autonom inforservice

Læs om »Tyrkiet og den kurdiske befrielseskamp« hos Internationalt Forum

Læs om guerillaorganisationen PKK på Leksikon.org

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96