Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Ingen statsstøtte til holdninger

23. juni 2005 - 14:27

Ingen statsstøtte til holdninger

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af modkraft

Dansk Folkeparti krævede for et år siden, at Folkekirkens Nødhjælp skulle redegøre for en aktion. Aktionen foregik på Roskilde Festivalen og var kritisk over for Israels opførelse af den såkaldte sikkerhedsmur. Søren Espersen krævede en redegørelse for, om der var anvendt penge fra statsstøtten til den slags.

Rigsrevisionen undersøgte sagen og gjorde klart, at der ikke var indblandet statslige midler i mur-aktionen.

»Tager altid parti«

Men Dansk Folkeparti truer igen med at fratage organisationen støtten, hvis de ikke arbejder »upartisk«.

Det er Folkekirkens Nødhjælp ikke interesserede i. Uffe Gjerding er programkoordinator for Mellemøsten. Han siger til Modkraft:

– Vi tager altid parti.

– Vi tager parti for de fattige, undertrykte og de marginaliserede. Om det så er fattige i Indien, romaer i østeuropa eller palæstinenserne.

– Vi tager parti, men det er ikke parti-politik.

Det er ganske grundlæggende for Folkekirkens Nødhjælp. Uffe Gjerding siger:

– Hvis bistanden skal have en effekt, bliver man nødt til at kigge på de politiske forhold. det ligger jo i det at lave bistandsarbejde. Det må Dansk Folkeparti også kunne forstå.

»Ensidig propaganda«

Søren Espersen fra Dansk Folkeparti skriver i en pressemeddelelse:

Opførelsen af den israelske mur fik Folkekirkens Nødhjælp til at aktionere under sidste års Roskilde Festival.»Den enøjede, usminkede propaganda forekommer eksempelvis på Folkekirkens Nødhjælps website, og har gentagne gange givet sig udslag i diverse platte propaganda-aktioner, som har haft til formål at tilsværte Israel og nedgøre det israelske folk i danskernes omdømme«.

– Ja, det må jo stå for Søren Espersens regning, siger Uffe Gjerding. Han genkender langtfra billedet af ensidig dækning. Han fortsætter:

– Vi prøver at være balancerede. Vi kritiserer også det palæstinensiske selvstyre, når de indskrænker pressefriheden eller foretager henrettelser.

Uffe Gjerding afviser, at Folkekirkens Nødhjælp vil ændre på holdning eller handling som følge af Dansk Folkepartis anklager.

Af Linda Hansen/Monsun

Besøg Folkekirkens Nødhjælp

Læs »Israel raser over Roskilde Festivalen« på Modkraft.dk

Læs om »Netværket for Retfærdig Verdenshandel« med bl.a. Folkekirkens Nødhjælp

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96