Ifølge loven om ligebehandling og retspraksis må arbejdsgivere godt spørge kvinder om deres fremtidige planer med børn. Svaret må bare ikke bruges i vurderingen af, om kvinden skal ansættes eller ej.

Det er bare næsten umuligt at bevise, hvis det er tilfældet. Og det er det tilsyneladende i utroligt mange tilfælde, hvis man måler på antallet af henvendelser til HK og Mødrehjælpen.

– Det er et helt enormt stort problem. Det er svært at måle hvor mange, der bliver stillet private spørgsmål. Men hvis du spørger dem, der henvender sig hos os i Mødrehjælpen, vil du få svaret ja af den ene efter den anden, siger Eva Tufte, der er direktør i Mødrehjælpen til 3F.

Selvom det er ulovligt at bruge oplysninger om folks privatliv til en jobsamtale, udsættes især kvinder ofte for spørgsmål om, hvorvidt de planlægger at få børn.

Ingen beviser

Der findes ingen officielle tal på, hvor mange kvinder, der oplever at blive stillet spørgsmål om deres privatliv, og indtil videre har der ikke været kørt en eneste sag om diskrimination af kvinder i jobsamtaler i Ligestillingsnævnet.

Ifølge Hanne Christensen, juridisk medarbejder i HK, skyldes det, at sagerne oftest må opgives på forhånd, fordi kvinderne ikke kan bevise deres påstand.

– Hvis en kvinde kommer og siger: Jeg fik ikke jobbet, fordi jeg fortalte, at jeg var gravid. Så vil arbejdsgiveren sige: Det har jeg aldrig nogensinde lagt vægt på. Og det er jo påstand mod påstand, siger Hanne Christensen til 3F.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs mere hos 3F

Besøg Mødrehjælpen på nettet

Besøg HK på nettet