Ingen ved præcist, hvor mange voldelige overfald med racistisk baggrund, der forekommer i Danmark. Og selvom Politiet Efterretningstjeneste (PET) i 13 år har registreret formodede fremmedfjendske forbrydelser, tyder alt på, at de såkaldte mørketal er langt højere, end de officielle tal.
Ifølge et notat fra PET skal landets politikredse indberette »alle kriminelle forhold med mulig racistisk baggrund«. Med racistisk menes der ifølge notatet »adfærd, som helt eller delvist er begrundet i gerningsmandens forestillinger om forskelle på personer på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse«.
Indberetningsordningen »omfatter ethvert kriminelt forhold med mulig racistisk baggrund«, og det er tilstrækkelig anledning til indberetning, »at det kriminelle forhold muligt er racistisk begrundet«, hedder det i notatet.
Desuden understreges vigtigheden af, at »alle kriminelle forhold, hvor blot den svageste mistanke om racistiske motiver består, indberettes«, og indberetningen skal foretages, »så snart mistanke om det kriminelle forholds racistiske baggrund foreligger«.
Formålet med indberetningerne er bl.a. at »tilvejebringe grundlag for en orientering af offentligheden« om emnet.
Ser man på dagspressens dækning, går det imidlertid ikke særlig godt med orienteringen af offentligheden, og målt på en række tilfældigt udvalgte eksempler ser det ud til, at ordningen enten ikke er forstået eller ignoreres ude i politikredsene.
Og hvor indvandrerunges vold kan virke overeksponeret i den danske presse, forekommer etniske danskeres vold mod indvandrere og deres danske venner som et overset problem.
Da to unge mænd med indvandrerbaggrund i august 2003 knivdræbte en turist på Nørrebro i København, flød samtlige landsdækkende medier – både skrevne og elektroniske – over med reportager, interviews, analyser og ledere om emnet.
Dagbladet BT optrykte endda en »efterlysningsplakat«, der hængtes op i kvarteret, mens TV2 stik imod al god presseetik tilbød lokale unge 1.000 kroner hver for at fortælle, hvad de vidste.
Dagbladet Politiken gik i en anden retning og oprettede midlertidigt en lokal redaktion i kvarteret, der udgav en særavis om bydelen, hvori de forsøgte at levere et mere nuanceret billede af Indre Nørrebro.
Lige så meget opmærksomhed kan der ikke forventes, når volden rammer folk med indvandrerbaggrund.
Da en kun 14-årig irakisk dreng i marts 2004 blev sparket og slået adskillige gange i ansigtet af en 23-årig dansker, blev det til fem linier i Ekstra Bladet under overskriften »23-årig racist overfaldt irakisk dreng«.
Episoden, der hører under Kalundborg Politi, er ikke indberettet til PET, for ifølge politimester Kim Kristiansen var der slet ikke tale om racisme.
Drengen havde anmeldt den 23-årige for biltyveri, og episoden blev derfor registreret som overfald på et vidne, hvilket giver en meget højere straf. Den 23-årige forklarede overfaldet med, at han »ikke brød sig om drengens udseende«, men det var ifølge politimesteren bare for at dække over den reelle forklaring.
I midten af november 2004 beskrev en kvinde i et læserbrev i Politiken, hvordan hendes danske søn sammen med syv venner måtte flygte gennem gaderne i Sakskøbing, fordi nogle af sønnens venner var indvandrere.
Drengene i alderen 13-15 år var på vej hjem efter en klubfest, da de pludselig blev overfaldet med sten og flasker af en større gruppe danskere. To af de overfaldne drenge flygtede ind på et værtshus for at ringe til politiet. Det blev de nægtet. Til gengæld blev der puffet til dem, og en af værtshusgæsterne fulgte op med: »Hvad så – er I perkersvin kommet her for at lave ballade?«.
Kvinden fortalte efterfølgende til Modkraft.dk, at hendes søn nu er bange for at gå ud, også i Nykøbing Falster, hvor de bor, på grund af trusler fra racistiske danskere, der mener, at den 15-årige danske dreng er en »perkerelsker«.
Ingen landsdækkende medier beskæftigede sig med episoden, og politiet i Sakskøbing oplyser, at episoden ikke er indberettet til PET:
– Der var slet ikke noget racistisk i det, siger vicepolitikommissær Lau Jensen til tidsskriftet Salt.
– Det drejer sig om nogle utilpassede unge, der ikke bryder sig om nogle andre unge, som så skulle jages ud af byen. Vi har ikke i vores efterforskning fundet noget, der hverken lugter eller smager af racisme, forklarer stationslederen.
Lidt mere mediedækning fik en episode senere på måneden, da en 23-årig mand fra Bosnien blev stukket ned foran en grillbar i Esbjerg. En 38-årig dansk mand provokerede den 23-årige med racistisk tilsvining, da han trådte ind på grillbaren.
Da bosnieren vendte om for at gå sin vej, smækkede danskeren døren i ryggen på ham, fulgte efter ham ud på gaden, og stak uden videre en kniv to gange i maven på ham. Den 23-årige fik perforeret milt og mavesæk, og var i overhængende livsfare.
Episoden blev nævnt en enkelt gang med seks linier i gratisavisen Urban, og i en lidt større notits i BT, men uden at det racistiske motiv blev nævnt.
Kun Jydske Vestkysten bragte over to dage en omtale af overfaldet, hvor det på andendagen blev nævnt, at knivstikkeren var racist.
Esbjerg Politi kan ikke umiddelbart oplyse, om episoden er indberettet til PET, men Vicepolitidirektør Børge Bogø, mener det er tilfældet, »selvom det ikke var direkte racistisk, men mere ovre i fornærmelig adfærd«, som han siger.
– Det var nogle fuldebøtter, og andet er der ikke i det, siger han til Salt.
Helt grelt står det imidlertid til, da den lille vestsjællandske by Svebølle få dage senere danner rammen om et bestialsk overfald på fire mænd fra Burundi. De fire har været på værtshus, hvor en dansk mand har forsøgt at slå kasketten af den ene afrikaner.
Da de forlader værtshuset, venter mindst to mænd på dem i en bil uden for. Da afrikanerne træder ud på parkeringspladsen bliver en af dem kørt ned og senere indlagt på intensiv afdeling til observation for brud på nakkehvirvlen.
En anden af afrikanerne bliver slået med en ølflaske og bidt af en hund, som gerningsmændene pudser på ham, da de står ud af bilen.
Til TV2 Øst udtaler vicepolitikommissær Christian Møller fra Kalundborg Politi:
»Vi kan have en mistanke om, at der er racistiske motiver til påkørslen, men vi ved det ikke endnu«.
Det brutale overfald omtales ikke i nogen landsdækkende medier, og er endnu ikke indberettet til PET – i modstrid med retningslinjerne i notatet fra PET.
– Først når efterforskningen er færdig, tages der stilling til det, siger politimester Kim Christiansen til Salt.
– Indtil videre er der ikke grundlag for at antage, at der er racistiske undertoner. De overfaldne siger ikke noget om racisme, og at fire afrikanere overfaldes, er jo ikke i sig selv racistisk, oplyser politimester Kim Christiansen.
Ifølge politimesteren mangler der fortsat, mere end tre måneder efter forbrydelsen, »enkelte afhøringer«.
PET’s statistik
Alene fra 1. januar 2001 og til 11. september-terroren i USA samme år registrerede PET 46 tilfælde af ildspåsættelser, vold, hærværk og trusler, og i de følgende to måneder yderligere 44 tilfælde, heraf mange ildspåsættelser.
Da PET begyndte sin registrering i efteråret 1992 , skyldtes det en tilsvarende bølge af overfald på flygtninge og indvandrere og angreb på asylcentre og indvandrerbutikker i Danmark 1992-1993. Dengang registrerede PET gennem 18 måneder »en snes bombesager, en snes brandstiftelser og en snes alvorlige voldssager af racistisk karakter«.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96