Universitetsverdenen gennemgår i øjeblikket historiske forandringer, der indebærer en stram økonomistyring og en ændrede vilkår for de ansatte. Det har alvorlige konsekvenser, ikke mindst for en faggruppe, der traditionelt har opfattet sin position som noget særligt.

Fantasiverden

Einar B. Baldursson er arbejdspsyolog. Han har undersøgt vidensarbejdernes arbejdssituation, og netop offentliggjort resultaterne i Dansk Magisterforenings fagblad, Magisterbladet.

Konlusionerne er barske: Forestillingen om forskernes privilegerede elfenbenstårn står meget dårligt mål med virkeligheden, eller som Einar B. Baldursson formulerer det:

»Vores konklusion er, at de lever i en fuldstændig skizofren verden. På den side har de bygget en fantasi op om deres dagligdag. Fantasien hviler på nogle fortællinger om fortsat bemestring. De tror, de er herrer i et eller andet hus, som er deres eget. Undersøger man huset, viser det sig, at det ikke har meget med arbejdet at gøre.«

Forskerne bruger en stor del af deres energi på at opretholde illusionen om deres priviligerede arbejde.

»Det er en privat verden, hvor de indgår i samarbejder med andre, som de betragter som meget betydningsfulde, og tilsammen er de noget særligt. De værner om en illusion om en gammeldags, akademisk position med indflydelse på deres egen hverdag.

Kynisk og rutinemæssigt

De ansattes forestillingen om akademiker-arbejdet, passer da heller ikke med deres egne daglige erfaringer:

»På den anden side beskriver de deres dagligdag og deres arbejdsplads fuldstændig kynisk. De løfter rutinemæssigt deres undervisning, de betragter ledelsen som nogle, man ikke kan stole på, men hvis dagsorden heller ikke er sat af lederne.«

Modsætningen mellem dagligdagen og elfenbenstårnet holder ikke, siger arbejdspsykologen:

»På en lang række områder har de tilegnet sig en traditionel lønarbejderidentitet, men er altså samtidig indhyllet i en fantasiverden. Det holder ikke,« siger Baldursson til Magisterbladet.

Ingen individuelle løsninger

Og forskerne er udsatte; en stresset arbejdssituation er nemlig ganske farlig.

»For mennesker, der arbejder under hårdt pres og uansvarlige ledelser, er mit ønske, at de skifter job hurtigst muligt. Kan de ikke det, ønsker jeg for dem, at de må bryde sammen i en fart. De kan relativt let hjælpes«

Einar B. Baldursson understreger, at den eneste individuelle løsning på problemet, er at skifte job. Ikke en ideel situation, men det kan være en nødvendighed. For konsekvensen er dyster:

»Lykkes det dem derimod at fortsætte på jobbet i lang tid, fordi de løber og dyrker yoga og bruger al fritid til at reparere sig selv, risikerer de i stedet at havne i en depression. Og en depression er en af de mest smertefulde psykiske tilstande", siger altså arbejdspsykologen.

Af Anders Hassing/Monsun

Læs interviewet i Magisterbladet