Almindelige mennesker, der blev mordere

Først i begyndelsen af 1990’erne begyndte historikere for alvor at tage fat på gerningspersonerne bag folkemordene under 2. Verdenskrig, den såkaldte Täterforschung.

I 2003 udgav den danske historiker Torben Jørgensen bogen »Stiftelsen«, der bl.a. kigger på, hvordan synet på massemorderne har formet sig siden 2. Verdenskrig.

I perioden efter krigen, hvor omfanget af folkemordet blev alment kendt blev de ansvarlige – både de administrative og de konkrete gerningsmænd, der skød, gassede og mishandlede, betragtet som afvigere eller psykopater.

Forestillingen om gerningsmændene som unormale galninge holdt sig i mange år. Indtil 1960, hvor forskningen tog en anden drejning, da gerningerne blev tolket som små dele af en større struktur.

Derved fremstod de horrible mord som slutresultatet af en bureaukratisk proces. Og gerningsmændene som ansigtsløse.

Især i Tyskland voldte det derfor megen debat og nogle steder vrede, at 1990’erne bragte en ny generation af historikere frem, der konkluderede at gerningsmændene var helt almindelige mennesker. Mennesker med familie og arbejde.

»Man vænnede sig til det«

I Torben Jørgensens bog »Stiftelsen« fremlæges historien om nazi-organisationen af samme navn. Stiftelsens arbejde var at dræbe handicappede i Tyskland. Handicappede mentes ikke, ifølge den nazistiske opfattelse af mennesker og samfund, at have værdi nok til at leve.

Derfor blev mindst 90.000 anstaltpatienter myrdet i hemmelighed fra 1939 til 1941.

En stor del af de ansatte i Stiftelsen kom til at arbejde i kz-lejre som Sobibór, Belzéc og Treblinka. Her døde omkring 1,8 millioner jøder.

Konklusionen er, at mændene og den lille gruppe kvinder i Stiftelsen ikke blev udvalgt, fordi de var psykopater eller voldelige. Det var almindelige mennesker, hvoraf nogle af dem opførte sig psykopatisk og brugte uhæmmet vold, mens andre forsøgte at undskylde gerningerne, fordi de jo bare var en lille brik i det store spil.

Franz Stangl var en af Stiftelsens mænd og i en periode leder af kz-lejren Sobibór. I et interview efter krigen sagde han om hans medvirken til mord på tusindvis af jøder:

»For at sige sandheden, så vænnede man sig til det (...). De (jøderne) var last. Jeg tror, det startede den dag, hvor jeg først så Totenlager i Treblinka. Jeg husker at Wirth stod der ved siden af gruberne fulde af blå-sorte lig. Det var en masse – en masse af råddent kød. Wirth sagde: »Hvad skal vi gøre med det affald?« Jeg tror, at det ubevidst fik mig til at begynde at se dem som last. (...) Jeg så dem sjældent som individer. De var altid een stor masse.«

(Wirth var leder i kz-lejren Treblinka. Red.)

Hvem kan blive gerningsmænd

Netop gerningsmændene er temaet for årets mindedag for folkedrab. Institut for Folkedrab, som er en del af Center For Menneskerettigheder peger på, at det ikke kun er en mærkedag pga. 60 året for sovjetiske troppers befrielse af Auschwitz.

2005 markerer, at det der for ti år siden blev massakreret over 7000 muslimske mænd og drenge i den bosniske by Srebrenica.

At det er 30 år siden, De Røde Khmerer overtog magten i Cambodja og indførte et kommunistisk rædselsregime, hvor omkring 1,7 millioner cambodjanere omkom af sult, tortur og tvangsarbejde.

Og netop hvem der stod bag mordene – bag skriveborde, ved gaskamre, bag geværer eller som apatiske tilskuere, er det centrale spørgsmål.

På hjemmesiden skriver Institut for Folkedrab:

»I Stalins Sovjetunionen angav og udleverede familie og venner hinanden. Under folkedrabet i Rwanda i 1994 slog mødre andre mødre ihjel med macheter. Børn myrdede gamle, og kvinder myrdede børn. I Cambodja vogtede børn i torturfængsler og i Auschwitz var der kvindelige vagter. Familiefædre slog andres børn ihjel, blot fordi de var jøder eller tutsier: Er alle disse gerningsmænd mennesker ligesom du og jeg?«

Instituttet opfordrer til at overveje hvem og hvad gerningsmænd er:

»Er gerningsmændene kun dem, som planlægger folkedrabet eller slår ihjel? Eller er gerningsmændene også dem, der skriver hadefulde taler eller transporterer fanger? Kan institutioner som kirker, militære enheder, intellektuelle eller medier blive gerningsmænd? Kan et land eller folk være gerningsmænd?«

Mindedag i København

Købehavns Kommune markerer Auschwitz-dagen med et stort arrangement på Rådhuset.

Der er taler ved ungdoms- og uddannelsesborgmester Per Bregengaard (Ø) og forhenværende statsminister Anker Jørgensen (S) og teater i form af en dramatisering af romanen »Undtagelsen« af Christian Jungersen.

Dertil er der musik af Alberte Winding og Benjamin Koppel og politisk debat i fire forskellige debatfora med Hanne Reintoft, Uffe Østergård, Mikael Rothstein, Paula Larrain, Rune Lund og Manu Sareen.

Alle er velkomne og det forgår fra klokken 19.00 til 21.00 på Københavns Rådhus.

Af Linda Hansen/Monsun

Læs om årets tema, baggrundsartikler og meget andet hos Institut for Folkedrab

Se pressemeddelelse fra Københavns Kommune om debatmøde

Se kampagnesiden www.27-1.dk