Opbakningen i den amerikanske befolkning til landets militære invasion af Irak for knap to år siden er styrtdykket siden de amerikanske myndigheder for nyligt officielt opgav at finde de påståede irakiske masseødelæggelsesvåben.

Disse våben var ellers de krigsførende landes vægtigste argument for at erklære Irak krig. Således udtalte statsminister Anders Fogh Rasmussen fra folketingets talerstol de berømte ord:

»Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det.«

Siden har en række amerikanske toppolitikere krøbet til korset og hårdt presset indrømmet, at »deres efterretninger var forkerte«, som det hedder på diplomatsprog.

Allerede i sommeren 2003 indrømmede den amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz dog, at der blev fokuseret de påståede masseødelæggelsesvåben, fordi det var politisk bekvemt:

»Af bureaukratiske grunde landede vi på det ene punkt, masseødelæggelsesvåben, fordi det var den ene grund, alle kunne blive enige om«, udtalte Wolfowitz til magasinet Vanity Fair.

Jævnt dalende krigs-opbakning

Med den endelige konklusion om at der ganske enkelt ikke findes de påståede våben i Irak, er holdningen til invasionen svinget markant i den amerikanske befolkning. Krigen blev officielt indledt, fordi Irak udgjorde en trussel mod USA, og det var et argument, de fleste kunne forstå. Nu mener langt over halvdelen af amerikanerne imidlertid ikke, at det var værd at invadere Irak.

Siden oktober sidste år er støtten til krigen mod Irak dalet fra 44 procent til 39 procent. Og halvdelen af USA’s befolkning mener, at de amerikanske tropper skal forlade landet, selvom det ikke skal være lige med det samme. 47 procent mener, at tropperne bør trækkes hjem inden for et år, mens 49 procent er villige til at lade soldaterne blive længere.

Af Martin Lindblom/Monsun