Det Mærsk-ejede firma Bridge Intermodal Transportation, S.A. (BIT) findes blandt andet i El Salvador, Costa Rica og Den Dominikanske Republik. I 2000 indførte firmaet en regel om, at alle, der blev ansat skulle gennemgå en løgnedetektor-test. Sprøsgmålene i testen gik bl.a. på om man var pædofil, kriminel eller medlem af en fagforening.
Året efter gennemførtes en omfattende faglig protestaktion, hvor 300 lastbiler blokerede grænserne til Honduras og Guatemala. Mærsk fyrede omgående 100 chauffører, og yderligere 280 medlemmer i Maersk Sealand forlod efterfølgende mere eller mindre frivilligt fagforeningen, skriver SiD.dk.
Mærsk afviser overfor SiD at chaufførerne blev fyret på grund af medlemsskab af fagforeninger, og mener i øvrigt ikke at der er nogen problemer mellem firmaet og de ansatte længere.
Cahufførerne fortæller imidlertid, at forholdene er blevet forværret, og at de fortsat trues til at droppe fagforeningerne.
Af Martin Lindblom/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96