Afstemningen om Chavez som præsident eller ej, blev gennemtvunget af højreorienterede erhvervsorganisationer, partier og interessegrupper. En bestemmelse i Venezuelas forfatning – der blev indført af Chavez selv – kræver underskrifter fra 20 procent af de valgberettigede for at kræve folkeafstemning.

USA’s interesseområde

Nu er folkeafstemningen så afgjort. Om det vil skabe ro i Venezuela er mere tvivlsomt. Dels på grund af den interne polarisering mellem fattige og rige, for og imod præsidenten. Men også på grund af Venezuelas olieeksport og placering i USA’s »baghave«, der historisk har været et område, hvor USA gjorde sine interesser gældende.

Og i USA har Chavez’ politik ikke meget medhold. Chavez nægtede at deltage i frihandelsaftalen FTAA, forbød USA at benytte venezuelansk luftrum i forbindelse med militære operationer i Colombia, og endeligt har Chavez opretholdt de politiske og økonomiske relationer til Cuba, der stadig er underlagt blokade af USA.

Hugo Chavez har siden kuppet i april 2002 skarpt kritiseret USA for at stå bag kupforsøget og for at levere finansiel støtte til oppositionen.

Se video-optagelser fra Palacio de Miraflores i hovedstaden Caracas efter afstemningssejren

Læs baggrundsartikel på Modkraft.dk: Hugo Chavez: diktator eller reformator?

Læs baggrundsanalyse om kuppet i Venezuela i Kontradoxa

Af Linda Hansen/Monsun