Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Kult-journalist censureret

18. juni 2004 - 19:01

Kult-journalist censureret

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af modkraft

»Ikke engang Adolf Hitlers mest fordærvede grusomheder har chokeret mig så grimt, som disse fotografier gjorde.«

Sådan skrev den berømte og berygtede journalist og forfatter, Hunter S. Thompson, i en klumme umiddelbart efter offentliggørrelsen af tortur-billederne fra Abu Ghraib-fængslet i Irak.

Den amerikanske drøm i aktion

Men den salve var simpelthen for stærk kost for hans amerikanske redaktør på ESPN.com. Ordlyden i Hunter S. Thompsons klumme blev ændret til en noget mildere udgave:

»Disse skræmmende digitale snapshots af den amerikanske drøm i aktion på fremmed grund er værre end noget, jeg nogensinde ville kunne forestille mig.«

Thompsons litterære gennembrud var »Fear and loathing in Las Vegas«, som udkom første gang i 1972, men han har siden 1960’erne gjort sig bemærket på grund af sin hårde kritik af de skiftende regeringer i det Hvide Hus.

»De er Ku Klux Klan«

Senest har han således skærpet sin kritik af den amerikanske tortur i Irak i en sådan grad, at han for første gang nogensinde er blevet direkte censureret.

Tidligere har især præsident Nixon stået for skud, men heller ikke Bush-administrationen er gået fri.

I hans nyeste bog, »Kingdom Of Fear«, som er en aktuel bestseller i USA, skriver den kontroversielle journalist om præsident Georg W. Bush og hans stab:

»Hvem stemmer dog på disse uærlige røvhuller? De er racister og hadefulde - de er Ku Klux Klan. Jeg pisser ned i halsen på disse nazi’er«.

Hunter S. Thompson, født 1937 i Louisville, USA, er manden bag den såkaldte »Gonzo«-journalistik, hvor journalisten selv skaber en historie. Man kan kalde det skønlitteratur forklædt som journalistik eller det modsatte. Hans bøger er en blanding af genrer, og ingen kan sige, hvad der er »sandt«, og hvad der er opdigtet.

Læs mere hos fagbladet Journalisten

Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96