Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Ingen sexchikane på tandklinikken

18. maj 2004 - 19:22

Ingen sexchikane på tandklinikken

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af modkraft

Ifølge HK ligger sundhedsområdet - herunder tandklinikkerne - i top, når det gælder mobning og chikane. Derfor bliver emnet nu sat på dagsordenen på hver eneste arbejdsplads, når HK/Privat og Privatansatte Tandklinikassistenter udsender en vejledning om forebyggelse af mobning og sexchikane på privatejede tandklinikker.

Ingen aftaler

– HK/Privat har forgæves forsøgt at få lavet en aftale med Dansk Tandlægeforening om forebyggelse og behandling af mobning og chikane, men langvarige drøftelser førte ikke til noget resultat.

– Derfor har vi selv lavet vejledningen, som i øvrigt også kan læses på vore hjemmesider, oplyser arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen fra HK/Privat i en pressemeddelelse.

Både tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, HK-afdelinger, brancheklubber og tandlægerne vil modtage den nye vejledning, som indeholder en lang række gode råd til behandling af eventuelle problemer med mobning og sexchikane.

Af Martin Lindblom/Monsun

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96