Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Dansk fredsvagt beskudt

31. marts 2004 - 17:14

Dansk fredsvagt beskudt

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af modkraft

Den danske fredsvagt blev ramt da hun, under ambulancetjeneste, ville hjælpe palæstinensiske civile.

– Folk blev beskudt, selvom de lå ned og på den måde ikke udgjorde en fare for militæret. Jeg lå også selv på jorden, da jeg flere gange blev ramt af gummikugler i ryggen, fortæller den 31 årige danske sygeplejestuderende, Helle Skousborg, til Palæstina Fredsvagter.

Hun blev selv ramt i nakken af en gummikugle og en tåregasgranat, hvorefter hun besvimede.

Den voldsomme episode udspillede sig under en demonstration i anledning af »Jordens Dag« i byen Beit Liqya, hvor omkring 200 palæstinensere var samlet. Her blev de demonstrerende, ifølge den danske fredsvagt, »meget voldsomt ... konfronteret af israelsk militær, der beskød dem direkte med gummikugler og tåregas«.

Helle Skousborg assisterer dagligt ambulancer fra UPMRC - Union of Palestinian Medical Relief Committees - i området omkring Ramallah og var under demonstrationen iført en synlig hvid UPMRC-vest, som giver hende en særlig status som redder.

Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun

Læs pressemeddelsen fra Palæstina Fredsvagten

Besøg International Solidarity Movements hjemmeside (på engelsk)

Læs mere om Palæstina på Modkraft

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96