Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Årets ti værste koncern–slyngler

6. februar 2004 - 15:48

Årets ti værste koncern–slyngler

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af modkraft

Multinational Monitor havde i år svært ved at vælge de ti værste koncerner for 2003, og indrømmer at være tryllebundet af »forskelligartetheden, omfanget og opfindsomheden i erhvervslivets aktioner, skandaler og forbrydelser.«

Alligevel lykkes øvelsen.

Listen har traditionelt slagside i retning af amerikanske koncerners skalten og valten. Der bliver - endnu ikke – ikke lavet en tilsvarende europæisk eller dansk liste.

Listen er i år:

Bayer

Måtte betale 250 millioner dollars i erstatning efter at have nægtet den offentlige sygesikring lovede rabatter på indkøb af medicin. Medicinalkoncernen står også med sagsanlæg fra patienter, der fik livsfarlige muskelsydomme af et anti-kolesterol middel, og risikerer kriminelle anklager for at have solgt medicinen selv efter, at interne undersøgelser havde vist de farlige bieffekter.

Boeing

I en storstilet øvelse i »erhvervslivets velfærdsstat« overtalte flyfabrikken Pentagon til at lease fly til en pris af 27,6 milliarder dollars – flere milliarder mere, end hvis Pentagon bare havde købt dem. Handelen går måske tilbage, efter at Boeing måtte fyre både sin egen og Pentagons chefforhandlere i aftalen – sidstsnævnte blev ansat i Boeing kort efter, at hun som ansat i Pentagon bestilte de dyre fly.

Brighthouse

Et rådgivende firma i reklamestrategi-branchen, der tilbyder virksomheder at bruge hospitalsudstyr til at scanne hjerner, for at måle reklamers effekt.

Clear Channel

En meget agressiv amerikansk radiokoncern, der æder eller maser små uafhængige radiostationer, foruden at være anklaget for 36 tilfælde af misvisende reklamer og uetisk journalistisk.

Diebold

En af USA’s største fabrikanter af afstemnings-maskiner kommer med på listen, fordi det er lykkedes selskabet at fremvise absolut ingen kvalifikationer for at deltage i USA’s demokratiske proces: selskabets direktør har arbejdet for præsident Bush som fund-raiser, computer-eksperter har vist, at dets maskiner er upålidelige, det er skødesløs med hemmelige vælgeroplysninger og det truer med at lægge sag an mod borgerretsaktivister, der oplyser om selskabets mangler.

Halliburton

Selskabet, der nu ejer det konsulentfirma, der planlagde privatiseringsbølgen i USA’s militær mens selskabets fhv. direktør Dick Cheney var forsvarsminister, har opnået en milliardomsætning på militære kontrakter i Irak, ofte til særdeles fordelagtig epriser.

HealthSouth

15 direktører i hospitalskoncernen har erklæret sig skyldige i en sag om kurssvindel til milliarder, mens generaldirektøren stadig stritter imod anklagerne. Ved hjælp af dygtige advokater er det lykkes selskabet at lkøægge skylden på enkeltpersoner, og går selv fri.

Inamed

Medicinalkoncernen forsøgte – men fik nægtet – at få lov til at markedsføre silokone-bryster uden at kunne fremvise de nødvendige udnersøgelser af langtidssikkerheden for kunderne.

Merrill Lynch

Ejendoms- og børsmæglerkoncernen fortsætter en mangeårig tradition med kurspleje: selskabet måtet betale 100 millioner dollars i bøder efter at dets rådgiver offetnmliugt roste aktier til skyerne, som de i private mails advarede særlige venner imod, og tre direktører er under anklage i Enron-skandalen.

Safeway

Koncernen, der er en af USA’s største supermarkedskæder, fortsætter den hårde linje overfor strejkende ansatte i kalifornien, med krav om at de skal betale stor ebeløb for at komme tilbage på arbejde, samt krav om at ansatte skal betale en større andel af deres sygeforsikring – 24.000-36.000 kroner om året.

Af Sven Gårn Hansen/Monsun

Besøg Multinational Monitor (engelsk)

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96