Den fysiske manifestation af kampen om historien var to demonstrationer indenfor et geografisk lille område i det indre Hamburg.

Der var en større antifascistisk markering på 3.500-4.000 personer. Demonstrationen blev splittet af politiet med heftig brug af vandkanoner på den i forvejen regnvåde kolde eftermiddag i Hamburg. Tysk politi ville forhindre de mange antifascister, en ligelig blanding af kvinder og mænd, i at komme for nær den fascistiske demonstration, der talte 500 til 600 fortrinsvist yngre, sortklædte mænd.

Ofre og skyld

Var fronterne i Hamburgs gader trukket hårdt op, har det samme været tilfældet med debatten blandt historikere, politikere og menigmand og -kvinde i Tyskland.

Der er voldsomme uenigheder om hvad der egentlig hændte under Anden Verdenskrig til ligeså ophedet uenighed om, det overhovedet skal diskuteres.

Genforeningen af de to Tysklande har ikke ændret på den betændte byld, der brister, hver gang krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået af tyskere under Anden Verdenskrig er til debat.

Ofte er diskussionen blevet simplificeret voldsomt til spørgsmålet om skyld – og om skylden deltes af alle tyskere eller blot SS-soldater og højere placerede personer i nazi-regimets magtapparat.

Det var nazisterne

Siden 1995 har en vandreudstilling om værnemagtens – dvs. ikke SS-enheder – og deres krigsforbrydelser skabt voldsomme protester på gadeplan, sendt stridende historikere i totterne på hinanden og åbnet for forsøg på at flytte fokus på tyskere som ofre under krigen i stedet. Udstillingen hedder »Verbrechen der Wehrmacht«, Værnemagtens Forbrydelser.

Den overordnede debat drejer sig om »den kollektive erindring«, som kan koges ned til dét, der udpeges som det vigtigste at erindre: Tyskernes fælles skyld? »Almindelige« tyskere som nazisternes ofre? Tyskerne som krigens, og især russernes, ofre?

Og derfor er krigsforbrydelserne, hvem der stod bag og omfanget stadig en åben slagmark i Tyskland. Konservative kræfter arbejder f.eks på at oprette mindesmærker, museer og højtideligheder for de tyskere, der var bosat i Polen og endnu længere mod øst, som blev deporteret og forfulgt af de fremrykkende sovjet-tropper. De samme kræfter vender sig mod udstillingen om værnemagtens forbrydelser.

Din bedstefar – helt eller forbryder?

Vandreudstillingen har – nærmest pr. automatik – fået Tysklands nazister til at demonstrere i hver by, udstillingen har gæstet. En af nazisternes paroler har hver gang lydt: »Bedstefar var ikke forbryder!«

Hermed forsøger de at gøre spørgsmålet om værnemagtens rolle i krigsforbrydelser til et individuelt og personligt spørgsmål. Udstillingens mål er selvsagt et andet. Den tager udgangspunkt i de daværende konventioner om krigsførelse, da fokus er rettet mod værnemagtens strategier i forbindelse med krigen på vestfronten. Det er dokumentation af deportationer og terror mod civilbefolkningen i områderne som del af en militær strategi.

Kildekritik

Udstillingen har siden premieren udskiftet mindre dele af indholdet. Massiv kritik fra historikere om uredelig brug af kilder fik arrangørerne, Hamburger Instituttet for Socialforskning, til at nedsætte et udvalg, der skulle gennemgå udstillingen minutiøst.

Dommen fra panelet – af alment respekterede forskere – lød på flere tilfælde af upræcise kildeangivelser, indholdsmæssige fejl og beskrivelser, der var for malende og subjektive. Panelets overordnede konklusion var, at der ikke var tale om forfalskninger, som nogle kritikere havde påstået. Bl.a. at billeder af dræbte civile var beviser på ugerninger begået af sovjetiske tropper, ikke tyske.

Gennemblødte nazister

Lørdag eftermiddag på en smal gade i Hamburg står nazisternes parole »Bedstefar var ikke forbryder!« på skilte med billeder af en tungsindigt udseende værnemagtsoldat i uniform, præget med rød gotisk skrift. Personerne, der bærer skiltene er næsten alle skaldede teenagere i sorte bomber-jakker.

Alderen gør selvsagt, at de unge mænd ikke har egne oplevelser fra krigen. Men de er villige til at lade sig fornærme af utilfredse beboere og moddemonstranter, mens de gennemblødte af regnen tilbringer eftermiddagen beskyttet bag politiets rækker. For at ændre erindringen.

Udstillingen om værnemagtens forbrydelser slutter i marts måned. Der forventes der atter protester på gadeplan.

Af Linda Hansen/Monsun

Læs tidligere artikel på Modkraft.dk om de nazistiske netværks mobilisering i Tyskland

Besøg hjemmesiden for »Verbrechen der Wehrmacht« (på tysk og engelsk)

Billeder fra den anti-fasctiske demonstration på tysk Indymedia

Flere billeder fra tysk Indymedia