Modkraft har været domineret af hvide cis-mænd, men samtidig givet plads til nye perspektiver. »Kapitalisme er en ulækker ting, men det er manglende solidaritet med dem, som lægger under for den også«, siger Laura Tams, og foreslår en støttefond for progressive medier. (Opdateret)
Modkraft har spurgt tidligere journalister, redaktører, brugere og bidragsydere om deres reaktion på beslutningen om Modkrafts snarlige lukning.
Læs mere om den forestående lukning her
Laura Mølgaard Tams er redaktør og skribent på killjoy.dk, og har skrevet flere kommentarer på Modkraft.
Læs artiklen »Vi må selv organisere os for at lave transpolitik, der giver mening« hos Modkraft
Læs kommentaren »Glædelig kampdag til kystbanefeministerne« hos Modkraft
Det første, jeg tænkte, da jeg så, at Modkraft lukker den 1. Februar var…
– Åh nej, hvem er nu gået konkurs eller har besluttet sig for, at »kampen er vundet«?
Mit forhold til Modkraft har været, at…
– Modkraft har været en platform til at nå ud til folk, som er villige til at gå på gaden for de ting, jeg tror på, og i øvrigt en platform til at råbe op om eksklusion. Jeg ved ikke, hvor meget, det har rykket på den front, men jeg lærte i alt fald at skrive debatindlæg, og det må ikke undervurderes.
Det er vigtigt at have et medie, der samler den såkaldte venstrefløj, men…
– Jeg ville ikke kalde Modkraft et medie, der samler en venstrefløj. Folk er splittede ad helvede til, og har ukritisk internaliseret neoliberale værdier ind i amokløben identitetspolitiske projekter.
– Det er stadigvæk nemt for mig at se, at nogen har lidt mere hjemme end andre, informeret af den herskende hegemoni (hvid, cis, hetero, maskulin...). Om nogen er Modkraft et sted, hvor man kan udfordre og udpege den hegemoni og den usynlige neoliberalisme på »venstrefløjen« på dage, hvor man orker at uddanne »venstrefløjen«.
Når man kigger på det øvrige mediebillede synes jeg, at Modkraft har været…
– Modkraft giver platform til perspektiver, der ikke er plads til andre steder, og ikke mindst er det en platform, som ikke prøver at fremstille sig som »objektiv«. I modsætning til det øvrige mediebillede, har Modkraft virket som et projekt, der prioriterer dækning af social forandring over antal læsere og klik.
– Jeg ser Modkraft som en del af et opgør mod en traditionel tankegang om kvalitet som noget, man finder i strenge sproglige og formmæssige krav, faglige titler og en søgen mod »midten«.
Hvis jeg kunne bestemme, hvad der skulle ske med sitet efter 1. februar, så…
– Hvis det stod til mig, fik Modkraft en donations- og abonnementsbaseret finansiering, suppleret med reklamer i det omfang penge fra læserne ikke slår til. Således står den enkelte selv til at give sit til, at platformen forbliver uden finansiering ad den vej, hvis det er vigtigt for dem.
– Kapitalisme er en ulækker ting, men det er manglende solidaritet med dem, som lægger under for den også. Og så er det jo muligt at sætte begrænsninger for rammerne om og hvem, som må lave reklame, hvis det går så grelt.
– Derudover ville jeg kigge på mulighederne for at spare penge på modernisering af IT og administrativ procedure. Ikke dermed sagt, at der nødvendigvis er noget at komme efter, men jeg ved, at IT især ofte er unødvendigt dyrt.
Hvis jeg havde en stor pose penge til et progressivt medie, så ville jeg...
– Hvis jeg havde en masse penge, ville jeg lave en fond eller lignende til at støtte alle progressive/normkritiske medier som Marronage, Friktion, Killjoy og Modkraft - især de små, og uddele pengene til individuelle bidragsydere i tilføjelse til driftsbehov.
– Det mest realistiske er dog nok mere, at jeg kan lave eller støtte op om fundraising via killjoy på lang sigt.
Eftertanke - opdateret onsdag eftermiddag 25. januar
I betragtning af et nyligt blogindlæg, bliver jeg måske nødt til at uddybe mit budskab i »amokløben identitetspolitik«: Jeg er ikke af den opfattelse, at identitetspolitik kun føres af minoritetspersoner og feminister. Af alle kunstens bevægelser er den værste og mest verdensfjerne den identitetspolitik som føres af folk, som lader sig støde af magtkritikken i ord som manarchist og brocialist.
»Amokløben identitetspolitik« er først og fremmest en kritik af den hyppighed, hvormed hvide majoritetsmænd har sat sig i offerrollen og ekspertrollen på samme tid overfor normkritiske minoritetspersoner. Og hvis grunden til at Modkraft skal lukkes er en for lav kvalitet i indlæggene, vil jeg tilføje til andet sidste spørgsmål, at siden skulle drives videre uden blogs. Det burde øge kvaliteten.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96