Jack the Ripper på fri fod

Information citerede den 20. januar den indiske forfatter Arundhati Roy:

– Saddam Hussein bør helt sikkert stilles for en domstol for sine forbrydelser mod menneskeheden. Men det bør hans kumpaner i USA og Europa også. At bifalde det amerikanske militær for at have fanget Saddam, er det samme som at glorificere Jack the Ripper for at flå indvoldene ud af Boston-kvæleren.

Roy talte til 2.000 deltagere i det alternative Mumbai Resistance 2004. Mumbai Resitance er indkaldt af blandt andre kommunistiske partier, der betragter WSF som reformistisk og og et dække for imperialistiske interesser, repræsenteret af store vestlige NGO’er som OxFam og Action Aid.

Blandt de mest konkrete resultater af WSF var dog en samling omkring en international aktionsdag for fred den 20. marts, som samlede støtte i begge »lejre« i Mumbai.

Læs sluterklæring fra Mumbai Resistance

Læs den amerikanske fredsgruppe ANSWER’s oplæg til aktionsdag

Reformeret cheføkonom

Den traditionelle kritik af globaliseirngens økonomiske aspekter var også tilstede på forummet. Nobelpristageren Joseph Stiglitz, der var cheføkonom for Verdensbanken fra 1997 til 2000, krævede reform af WTO, så u-lande får lov at prioritere jobskabelse i deres økonomiske politik.

– Essensen af økonomisk globalisering er, at den bør bringe jobsikkerhed. Hvis der var en sådan forpligtelse, kunne udviklingslandene have åbnet markeder ved eksplicit at kræve jobmuligheder i bytte for markedsadgang, sagde han på et af Forummets mest velbesøgte seminarer.

Se artikel på Common Dreams

Nyrup taler til bevægelsen

I en konference organiseret af NGO’en Solidar talte en række ledere fra den socialdemokratiske Socialistisk Internationale, heriblandt Poul Nyrup Rasmussen, om nødvendigheden af reformer af WTO og IMF, så de bliver bedre integreret i FN og tager mere hensyn til beskæftigelse og faglige interesser.

Læs artiklen på ATTAC-Danmark (ATTAC har også en række andre mødereportager, herunder stiftelsen af ATTAC Indien).

ATTAC’s internationale hjemmeside har samlet en række workshop-oplæg og artikler.

Resistance

Dette WSF var det første, hvor en klar opposition til WSF lavede alternativt og parrallelt møde.

– Vi vil skærpe kampen mod imperialistisk globalisering og krig. De (WSF)ønsker bare at installere en sikkerhedsventil her og der, sagde en af udbryderne, Rona Wilson, til OneWorld. Rona Wilson er aktiv i All India People’s Resistance Forum.

Læs artiklen »Anti-World Social Forum Movement Gains Momentum«

Reform vs systemændring

Shri Shiva Sundar fra All India Revolutionary Students’ Federation forklarer På Indymedia India:

– Ifølge (WSF) består imperialistisk globalisering stort set af et sæt politiske instrumenter, der blev gennemført overalt i verden efter 1991 – disse kaldes samlet frimarkedspolitik. For os er globalisering en reaktion fra en kriseramt imperialisme som system. Så WSF ser på et sæt politikker, og deres kamp vil være rettet mod at ændre disse politikker, hvilket ikke vil kræve en ændring af systemet.

Læs interviewet »World Bank loves World Social Forum«

Besøg Mumbai Resistance

Trotskister og lakajer

På IndyMedia India er der slået en række kritiske indlæg op, der er langt mere uforbeholdne i deres kritik. »En farce«, »trotskister«, »imperialistiske lakajer« og »et kondom for voldtægt« er nogle af de anvendte beskrivelser.

Indlæggene indeholder også sønderlemmende kritik af de vestlige NGO’er, der i stor udstrækning fianansierer, men også er aktive deltagere på WSF. Ifølge kritikkerne er de »private firmaer bag en humanitær facade«, der burde lægge deres penge og ellers tie stille.

Læs mere på Indymedia India

Gaden vigtigst

WSF’s svar på kritikken er, at forummet er et »rum for diskussion« frem for en bevægelse. Fælles politik og handlingsprogrammer vil føre til ensretning og tabet af mangfoldighed og åbenhed.

Et måske mindre forudindtaget, men også kritisk, indtryk af WSF, der accepterer denne grundlæggende forståelse af WSF, kan fås på New Standard News, der har inviteret en række bidragydere til at lave en løbende logbog. Flere kommer fra kredsen omkring det kendte amerikanske netmagasin Znet.

Flere af bidragyderne her gør opmærksom på, at mange flere fattige deltagere i dette WSF end i de forrige, der blev afholdt i Brasilien – men at de mest mødes på gaderne udenfor konferencesalene, og ikke høres så meget indenfor, blandt andet fordi så få forstår det engelske, som møderne føres på.

»Dette er et sprog problem såvel som et klasseproblem og et resourceproblem (fra arrangørenes synspunkt). Alligevel er der en følelse af befrielse i luften«, skriver Milan Rai.

Flere bidragydere er enige om, at Forummets væsentligste betydning er de uformelle møder på gaden mellem medlemmer af et hav af forskellige folkelige bevægelser fra Indien, Asien og – i mindre målestok – resten af verden.

»Ja, der er disorganisation og forsinkelser, men der er ufravigelig fornemmelse af et massivt fremskridt ved dannelsen af dette levende alternative åbne rum. Et fremskridt for Syd, skabt for det meste af Syd«.

Følg weblogbogen på New Standard News

Demokratisk underskud

Milan Rai er kritisk overfor Assembly of Social Movements (ASM), et slags efterskrift til WSF, der vedtager en sluterklæring med et handlingsprogram, som »det åbne rum« i selve WSF afstår fra for at undgå afstemninger, politiske magtkampe og manøvrer. Presset for at få indflydelse på ASM’s fællesudtalelse fører alligevel til, at WSF præges af manæøvre – uden at der er udviklet nogen demokratisk struktur til at styre dem, mener Rai og giver et eksempel:

»Der var et slagsmål – med en udemokratisk procedure – i Anti-krigsforsamlingen om denne forsamlings sluterklæring, for en stor del fordi denne udtalelse skulle forelægges ASM. Så blev Anti-krigsforsamlingens udtalelse skåret i stykker, efter at den blev indgivet til ASM’s skrivegruppe. Så var der et kortvarigt men smertefuldt slagsmål i ASM over den endelige erklæring, som endte uden afgørelse. Dernæst blev sagen givet videre til en »styregruppe«, som mødtes i morges for at vurdere alle synspunkter og formulere en ny erklæring.

Det er ikke demokrati. Det er ikke deltagelse. Det er ikke konsensus.

For det første: hvad er den endelige erklærings egentlige værdi? Det blev foreslået, at dens vigtigste betydning var at indkalde til en international aktionsdag den 20. marts mod USA’s og Storbritanniens besættelse af Irak. Men hvis det er det, der er brug for, hvorfor ikke bare skrive en aktionsopfordring og få underskrifter fra hver gruppe og person, der deltager i WSF og som vil, eller har mandat til, at skrive den under?«

Læs artiklen på New Standard News

Af Sven Gårn Hansen/Monsun

Læs foregående artikel på Modkraft