Der har desværre spredt sig mange myter og ukorrekte oplysninger om den nye Europol-aftale, som Danmark ser ud til at få. EU-partierne har desværre ikke holdt sig tilbage med at sprede forkert information. I denne blog vil jeg forsøge at give svar på nogle af de centrale spørgsmål opklare de mest udbredte misforståelser. 

Vil Danmark forsat have adgang til registre i Europol med den nye skitserede aftale?
Ja. Danmark vil fremadrettet forsat få fuld adgang til alle registre Europol. Intet som helst ændrer sig på dette punkt med den nye aftale.

Er det i dag muligt for danske betjente på patrulje at søge direkte i Europols databaser? 
Nej. Patruljevogne og gadebetjente har i dag ikke mulighed for at søge i Europols databaser. 

Skal danske betjente eller efterforskere søge i Europols forbryderdatabase, skal de derfor ved hastesager ringe ind til Politigården og bede dem slå op i Europols database. Med den nye skitserede Europol-aftale vil det foregå på præcis samme måde. 

Den eneste forskel er, hvem som formelt er arbejdsgiver for den danske betjent, som modtager opkaldet og foretager søgningen i Europols database. Hvor de betjente, som foretager søgningen i dag, er ansat af dansk politi, vil de fremadrettet være ansat af Europol. Men der er forsat tale om danske betjente, og de vil forsat kunne sidde i fx København og lave søgningerne. Der vil side betjente, som kan foretage Europol-søgninger på vagt 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Præcis som i dag. 

Risikerer Dansk politi ikke forsinkelser ved hastesager, når man skal ringe ind til Politigården for at slå oplysninger op i Europols database?
Nej. Det vil ikke tage længere tid for dansk politi at søge i Europols databaser med den nye aftale. Søgningerne vil fremover foregå på præcis den samme måde som i dag og vil derfor også tage præcis lige så lang tid.

Rigspolitiet vurderer, at et par tusinde af de søgninger, som Dansk Politi foretager om året i Europols database, er målrettede søgninger. Dvs. sager, hvor en patruljevogn eller efterforskere ønsker at foretage en søgning i en konkret sag. Med den nye Europol-aftale vil dansk politi, i disse sager kunne få svar præcis lige så hurtigt som i dag. De vil ringe ind til det Nationale Efterforskningscenter (NEC), hvor en dansk betjent ansat af Europol vil foretage søgningen, præcis ligesom i dag. Med ca. 5 sager om dagen burde det være klart, at historier om lange telefonkøer intet har med virkeligheden at gøre. 

Der er i dag ifølge Rigspolitiet kun 100 ud af landet 10.000 danske betjente, som har direkte adgang til at søge i Europols databaser. Dvs. ca. 1 procent. Hvor mange, som forsat får direkte adgang med den nye Europol-aftale er endnu uklart, men Rigspolitiet har gjort klart, at der vil blive afsat de nøvendige ressourcer for at opreholde samme niveau som i dag. Så mon ikke det bliver omkring 100 betjente. 

Skal Danmark ligesom Norge anmode, før vi kan søge i Europols databaser?
Nej. Danmark har fuld og fri adgang til at søge i Europols databaser, når vi ønsker det og skal derfor ikke anmode om adgang ligesom Norge. 

Dansk politi vil uden problemer kunne foretage lige så mange søgninger i Europols databaser, som vi gør i dag. Der er ingen begrænsning på, hvor mange søgninger Danmark kan foretage, og vi skal ikke betale for søgninger. 

Dansk politi søger langt mere i Europols databaser end de øvrige EU-lande på vores størrelse. Alene i 2014 søge Dansk politi 71.481 gange. Kan Danmark med den nye skitserede aftale forsat have lige så mange søgninger i Europolsdatabase?

Ja. Størstedelen af de danske søgninger i Europols registre er i dag automatiserede søgninger, som foretages en gang i døgnet. Det forklarer det høje antal søgninger, Danmark foretager. I 2014 søgte Dansk Politi 71.481 gange i Europols forbryderdatabase – ca. 200 gange om dagen. Til sammenligning foretog Tyskland (hvor der vel og mærke bor 80 mio. mennesker) 63.000 søgninger på et år. Sverige søgte 1.200 gange efter beviser, og Holland, som ofte beskrives som knudepunkt for kriminalitet i Europa, brugte kun forbryderdatabasen 1.500 gange i 2014. De mange danske automatiserede søgninger foregår ved, at en dansk betjent én gang i døgnet scanner døgnrapporterne igennem for relevante oplysninger om udlændinge og herefter sammenkører det med Europols database. En såkaldt batch-køring. Denne procedure kan fortsætte fuldstændig uden problemer med den nye Europol-aftale. Der er derfor intet grundlag for at påstå, at antallet af danske søgninger i Europol-registeret vil blive mindre med den nye aftale.

Vil Danmark forsat være fuld med i det operationelle samarbejde i Europol og have danske betjente udstationeret som forbindelsesofficerer i Europols hovedkvarter i Haag? 
Ja. Danmark vil forsat være fuld med i det operationelle samarbejde i Europol og have danske betjente udstationerede som forbindelsesofficerer i Europols hovedkvarter i Haag.

Vil Danmark, med den nye skitserede Europol-aftale, forsat kunne deltage i møderne i Europols bestyrelse? 
Ja. Danmark blive tilknyttet Europols bestyrelse som observatør og vil forsat have taleret på møderne. Det er dog korrekt, at Danmark med den nye europol-aftale ikke længere vil have stemmeret i bestyrelsen. Rigspolitiet har dog oplyst, at man ikke er bekendt med, at der i bestyrelsen for Europol (Management Board) i de seneste 5 år har været foretaget afstemninger, hvor Danmarks stemme har været afgørende for beslutningen.

Summa Summarum: 
Tilbage står, at JA-partierne er blevet taget fuldstændig med bukserne nede. Al deres snak om, at vi ikke kunne få en aftale med Europol, var løgn. Vi kunne godt få en aftale med Europol og samtidig bevare vores retsforbehold, demokrati og retssikkerhed. Det må vi huske, næste gang de forsøger at gennemtvinge mere EU ved hjælp af skræmmekampagner.