ANALYSE: I stedet for at bringe Rio de Janeiro på verdenskortet ser det ud til, at de Olympiske Lege risikerer at bidrage til social ulighed og yderligere økonomisk krise, hvis de nyligt »valgte« politikere fortsætter højredrejningen.
Det er første gang, at en Sydamerikansk by er vært for Legene, og den daværende præsident Luiz Inácio Lula da Silva udtalte i 2009 at »Verden har anerkendt, at Brasiliens tid er kommet«
En imponerende økonomisk vækst og udbredt optimisme har siden måttet vige for finansiel krise, politisk uro, tvangsrydninger af fattige kvarterer, og bekymringer i forbindelse med Zika-virussen. Der kan således siges at være en del udfordringer for Brasilien forud for sommer-OL, der begynder i dag, den 5. august.
Mere end 10.500 atleter fra 206 lande gør sig i øjeblikket klar til de Olympiske Lege i Rio de Janeiro og fem andre brasilianske byer.
En omfattende korruptionsskandale om det statsejede oliefirma Petrobras førte sidste år til juridiske undersøgelser af et stort antal højt profilerede politikere og forretningsfolk. Efter store demonstrationer, hvor hovedsageligt personer fra Brasiliens øvre middelklasse krævede præsidenten Dilma Rousseff fra centrum-venstrepartiet PT afsat, er hun nu tiltalt i en rigsretsag for at dække over huller i regeringens økonomi.
Senatet stemte for at suspendere Rousseff i op til seks måneder på trods af, at hun ikke selv har forbindelse til den større korruptionssag. Flere brasilianske og internationale medier har omtalt processen som et »statskup«.
Læs mere om rigsretssagen i artiklen »Det civile kup« på Modkraft
Afsættelsen af Rousseff er problematisk af flere grunde. Michel Temer, der som formand for PT-regeringens tidligere støtteparti PMDB midlertidigt har overtaget præsidentposten, er selv under flere anklager for omfattende korruption og kan på grund af en dom for valgfusk ikke blive valgt til stillingen.
Roussefs støtter har anklaget de partier, der har stemt for hendes afsættelse, for at ville forhindre yderligere afsløringer af en række andre politikeres involvering i korruption. En uafhængig undersøgelse om Rousseff's formodede lovbrud iværksat af senatet selv, der retfærdiggjorde hele afsættelsesprocessen, har yderligere fundet hovedanklagerne mod Rousseff grundløse.
Derudover har Temer's regering allerede måttet afskedige tre ministre på grund af korruption.
På en optagelse, der for nyligt blev offentliggjort af landets største avis Folha de São Paulo høres det tydeligt at en af de afsatte ministre planlægger en sammensværgelse, der skal afsætte præsidenten og gøre en ende på undersøgelsen af korruption i Petrobras.
Derudover har det vakt stor opsigt, at et højtrangerende medlem af centrum-venstre partiet PSDB, der er en del af det besluttende flertal i den nye regering, rejste til Washington dagen efter Rousseffs afsættelse for at mødes med politikere og lobby-organisationer.
Dette har givet fornyet liv til mistanker om, at USA har spillet en rolle i indsatsen for at komme af med den selvproklamerede »socialistiske« PT-regering.
I så tilfælde ville det ikke være første gang USA ’hjalp’ et regimeskift på vej, da nyligt offentliggjorte NSA-arkiver viser, at landet mod nord aktivt støttede det militærkup, der førte til 21 års diktatur i Brasilien fra 1964 til 1985.
Ifølge et ligeledes nyt dokument, offentliggjort af WikiLeaks, har Temer, som nu står til at varetage præsidentposten indtil 2018, tidligere været politisk informant for den Amerikanske regering.
Til trods for at dette peger på en Amerikansk indblanding har Rousseff dog selv udtalt, at hun ikke tror, at Obamas regering har nogen indblanding i hendes afsættelse.
Hvis vi vender blikket mod det politiske, har den nye regering allerede varslet en højredrejning.
På bare én uge blev der igangsat en lang række tiltag, som tydeligvis har til formål at udviske den tidligere regerings indflydelse.
Andre omhandler blandt andet forslag om nedskæringer i de offentlige sundhedsydelser og støtten til fattige familier.
Derudover har regeringen bebudet privatisering af blandt andet postvæsenet, et stop for afmærkning af indfødte befolkningsgruppers områder, og en ny, vagere definition af slaveri.
Temer selv samt den nye regering hævder, at de varslede forandringer er nødvendige for at bringe Brasilien ud af den økonomiske krise. Kritikere peger derimod på, at regeringen vil ændre landets økonomi i tråd med neoliberale politikker, hvilket fremstår tydeligt i de foreslåede reformer af pensions- og arbejdsmarkedslovgivning.
Yderligere meddelte Reuters, at Paulo Leme, direktør for Goldman Sachs i Brasilien, er er kandidat til finansministerposten eller som fremtidig chef for nationalbanken.
Rent parlamentarisk markerer den nye regering også et skift.
Ministerkabinettet består nu udelukkende af hvide mænd, et radikalt afbræk fra de sidste tyve års udvikling, hvor et stigende antal kvinder og afro-brasilianere havde indtaget indflydelsesrige politiske poster i regeringen.
Det er dog ikke kun den turbulente parlamentariske situation, som er en del af det foruroligende billede forud for OL.
Beboere og organisationer, der arbejder i byens favelaer, kvarterer som huser byens fattige arbejderklasse, har for nyligt advaret om brud på menneskerettighederne.
I juli 2015 offentliggjordes en rapport, hvor en organisation på baggrund af tal fra Rios kommune hævdede, at 22.059 familier var blevet tvangsfjernet siden 2009 i forbindelse med forberedelserne til FIFA verdensmesterskabet i fodbold og de Olympiske Lege.
Rydningerne sker for at gøre plads til den omfattende infrastruktur, der kræves i forbindelse med værtskabet.
For at sikre tilrejsende under legene har regeringen derudover igangsat en omfattende kampagne, der skal »rense« Rio for gadebørn og andre uønskede elementer, som bliver smidt i overfyldte fængsler eller flyttet ud af byen.
Politiet har desuden, også under den tidligere PT-regering, været særdeles hårdhændet i bekæmpelsen af kriminalitet.
Siden 2008 har militærpolitiet således været skyld i 1.519 dødsfald ifølge Amnesty International, som i en rapport fra 2013 skrev, at »Rio de Janeiro er en fortælling om to byer. På den ene side er der glitter og glamour, designet til at imponere verden, og på den anden side er en by, præget af repressive politiinterventioner, der udsletter en betydelig del af en generation af unge, sorte og fattige mænd«.
En anden sikkerhedspolitik, igangsat af den forhenværende regering, har ligeledes til formål at »sikre« Rio før de internationale sportsbegivenheder.
UPP-strategien, som skulle gøre en ende på bevæbnede narkobanders kontrol over de negligerede favelaer, blev i begyndelsen rost for at bryde med tidligere tiders voldelige politiaktioner, der resulterede i utallige dødsfald.
Politiken har for eksempel skrevet om den nye »slumturisme«, som strategien har muliggjort.
I flere af byens favela-kvarterer har UPP-projektet dog resulteret i en gentrificeringsproces, som har gjort det nødvendigt for beboere at flytte væk fra centrum.
I andre kvarterer har projektet resulteret i en permanent militærbesættelse, som beboere kritiserer for at være en undtagelsestilstand, hvor repressiv vold er eskaleret og blevet dagligdag.
Politistyrkerne er hårdt pressede, da de er underbemidlede i den proklamerede »krig mod kriminalitet« og længe har været kendt for korruption.
I juni måned demonstrerede politiet sammen med brandmandskorpset i Rios internationale lufthavn, hvor de havde opsat et banner med skriften: »Velkommen til helvede. Politi og brandmænd bliver ikke betalt, hvem end der besøger Rio de Janeiro er ikke i sikkerhed«.
Sikkerhedspolitikken i Rio er således fra flere kanter kritiseret for at være symbolpolitik, der er til for turister, frem for at gøre noget fundamentalt ved byens kriminalitetsproblem, som tydeligvis grunder i byens store social ulighed og fattigdom.
Brasilien befinder sig altså ikke i en let situation, når de Olympiske Lege løber af stablen.
Oven i købet har Zika-virussen ramt Brasilien hårdt, og der er international diskussion af konsekvenserne i forhold til spredning af denne.
Det er anden gang på to år, at Brasilien er vært for en international megabegivenhed, og den politiske situation er mildest talt turbulent.
Under Verdensmesterskabet i fodbold i 2013 var der omfattende protester, hvilket ikke endnu har været tilfældet i år. Men protesterne viste, at en stor del af landets befolkning ikke er tilfredse med den politiske kurs, som særligt den nyligt tiltrådte regering har lagt.
Brasilien er det mest indflydelsesrige land i Sydamerika og en prominent aktør i BRICS-samarbejdet, der før den økonomiske krise blev spået af The Economist til at ville overgå England og Frankrig som verdens femtestørste økonomi.
Tiden vil vise, om dette potentiale er forbigået, men meget tyder på, at fremtidig vækst vil komme på bekostning af de fattigste grupper i landet.
Brasilien er ikke bare en »bananrepublik«, men står over for store demokratiske udfordringer.
I stedet for at bringe Rio de Janeiro på verdenskortet, ser det ud til, at de Olympiske Lege risikerer at bidrage til social ulighed og yderligere økonomisk krise, hvis de nyligt »valgte« politikere fortsætter højredrejningen.
Marcus Ferreira Larsen er antropolog, og lavede i 2015 feltarbejde i en favela i Rio de Janeiro.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96