Minetu Larabas er initiativtager til en nyopstartet gruppe, der skal styrke saharwi-kvinders identitet og sprede oplysning om de farlige konsekvenser ved blegecreme, der er populært blandt unge kvinder i flygtningelejre i Algeriet. Ifølge hende bryder saharwi-kvinder ellers med nogle af de sociale normer og stereotyper, der tegnes af muslimske kvinder.

Minetu Larabas er saharwi og født og opvokset i flygtningelejren Dhakla i Algeriets ørken, hvor Vestsaharas oprindelige befolkning har boet de sidste 40 år, siden de blev fordrevet fra Vestsahara, da Marokko gennemførte en total besættelse med stor brutalitet i 1975 efter, at landet både havde været kolonialiseret af Frankrig, Spanien og herefter delt af Marokko og Mauritanien.  

Hun har rejst rundt i Europa og fortalt om kampen for saharwiernes rettigheder og er meget aktiv med at udbrede budskabet om kampen for Vestsaharas selvstændighed internationalt.

Hun er initiativtager til en ny kvindegruppe, der hedder Youth for Youth Development, der blandt andet arbejder for at skabe bevidsthed hos de unge kvinder i lejrene og oplyse om nogle af de farlige konsekvenser, som deres skønhedsidealer kan have.

Ifølge Minetu Larabas er der m­ange unge kvinder i flygtningelejrene, som tilstræber et skønhedsideal med en lysere hud og bruger blegecreme til at lysne huden. Der er også flere, der spiser piller, som bliver brugt til at opfede slagtedyr for at tage på og få rundere former.  

Kan skade fertiliteten

Foruden de stereotyper, som brugen af blegecreme reproducerer, kan der også være sundhedsskadelige konsekvenser.

Sundhedsfaglige advarer mod, at blegecreme kan give hudkræft, leverskader og de piller, som kvinderne spiser, kan skade fertiliteten og vanskeliggøre fødsler. Minetu Larabas beskriver også, at lægerne har svært ved at vaccinere kvinderne, fordi deres vener er svulmet op og fyldt med vand.

- Første skridt er, at vi gerne vil åbne til dialog og oplyse om blegecreme for at skabe bevidsthed om, at det kan være farligt, herefter vil vi gerne stille spørgsmålstegn ved, hvad det er for nogle psykologiske aspekter, der ligger bag behovet for at bruge blegecreme, for når vi spørger pigerne, hvorfor de gør det, nægter de det, fortæller Minetu Larabas.

WHO estimerer, at der er op mod 70% af alle kvinder i dele af Afrika, der lysner deres hud med blegecreme. I Nigeria er det eksempelvis helt op til 77%. Den internationale sundhedsorganisation har forbudt de aktive ingredienser i blegecremen fra at blive brugt i uregulerede hudprodukter. 

Socialt tabu

Minetu Larabas understreger, at blegecremen er et socialt tabu, og at der også er internationale kampagner, der har store udfordringer med at ændre på det. Derfor vil Youth for Youth Development også prøve at gå målrettet efter butikkerne, og prøve at stoppe, at de sælger de farlige produkter, samt uddele brochurer, der oplyser om de sundhedsfaglige konsekvenser og holde empowerment work- shops med de unge kvinder.

- Det er det samme princip, som når unge kvinder i Europa sætter deres helbred på spil for at blive tynde. Vi kommer til at fokusere på vores udseende i stedet for at dygtiggøre os og skabe social forandring. Men tænk på kvinderne her, der slet ikke har nogle faciliteter til at dyrke deres kropsideal og meget ringere adgang til oplysning om sundhed.

Feminisme i kampen for selvstændighed

Der bor omkring 200.000 saharwier fordelt i fem flygtningelejre i den algierske ørken, tæt på byen Tindouf. Lejrene er komplet opbygget som velfungerende stater med deres egne skoler, hospitaler og politiske system, hvor saharwierne lever i ekstrem fattigdom med svære vilkår for at tjene penge.

Men selvom størstedelen af lejrenes beboere udelukkende lever af nødhjælp, er der mange forskellige aktivistiske grupper, hvor folk arbejder frivilligt.

Kvinder har traditionelt haft en central plads i saharwiernes kultur, og kvindeorganisationen Womens Union, der startede siden 1975, er den ældste af de demokratiske organiseringer, der står for drift og politiske aktiviteter i lejrene.

Gennem tiden, har organiseringen lavet alt fra at bygge handicapcentre i lejrene til en kvindeklub i lejrene, hvor de udveksler information om sundhedsrelaterede problemstillinger og daglige erfaringer så som brug af solpaneler.

Flere af kvinderne i lejrene beskriver, at der er en parallel kamp for ligestilling og økonomisk ligestilling samtidig med, at de kæmper for national selvstændighed. Der er en tæt sammenhæng mellem, at ligestillingskampen blandt saharwierne, ifølge dem selv, er en naturlig del af kampen for befrielse, og at kvinderne stod for opbygningen af eksilsamfundet, da alle mændene var i krig.

Der er flere eksempler på, hvordan saharwierne bryder nogle af de stereptype billeder, der er af muslimske kvinder.

Minetu Labaras fortæller blandt andet, at det er mandens familie, der finansierer brylluppet, ligesom kvinden ikke bliver bebrejdet efter en skilsmisse, hvor der bliver holdt en fest til støtte for kvinden, som også bliver boende i huset og overtager tingene.

I dag er der meget af arbejdet i de forskellige kvindegrupper, der består af det, som Minetu Labaras laver; at udbrede historierne om saharwierne internationalt. Og for hende at styrke de unge kvinder i lejrenes identitet.

- Jeg bliver så trist, når jeg oplever, at nogle af de her unge kvinder, bliver så bevidst om at tænke på udseende, for det tager energien, som vi har brug for i kampen for social forandring og selvstændighed, siger Minetu Labaras og fortsætter med et budskab til feminister verden over.

- På Kvindernes Internationale Kampdag vil jeg sige til alle feminister internationalt, at vi har brug for dem i vores kamp, men de har også brug for os. Hvis de ser, hvordan kvinderne i lejrene efter flugt og mange års undertrykkelse formår at organisere sig, tror jeg, de vil blive imponerede. Men ingen kvinder er frie, før alle er frie.