Advokatrådet føler sig sat uden for demokratisk indflydelse. I det mindste hvis, man skal tage et brev fra rådet sendt til Udlændige-, Integrations og Boligministeriet fredag den 4. december alvorligt.

Her beklager Advokatrådet sig over, at både rådet, offentlige institutioner og andre organisationer »reelt ikke har mulighed for at udfylde den funktion som høringspart, som det lovforberedende arbejde normalt trækker på som led i kvalitetssikring af ny regulering og som led i en almindelig, demokratisk proces«.

Baggrunden er regeringens hastværk med at få indført ny lovgivning på asylområdet – helt konkret i lovgivning, der ændrer vilkår for midlertidig indkvartering af flygtninge.

Ministeriet sendte efter at have indgået forlig med Socialdemokraterne og Danske Folkeparti et forslag til lovændringer i integrationsloven og planloven ud fredag den 27. november kl. 21.20 til en række organisationer, institutioner og myndigheder, hvor man bad om høringssvar inden næste fredag den 4. december kl. 16.

Høringsfrister er ellers normalt fire uger.  

Læs regeringens lovforslag til ændringer i integrations- og planlovgivningen

Udelukker stillingtagen til forslagene

Den korte høringsperiode betyder, skriver Advokatrådet i sit høringssvar, det ikke kan forholde sig til lovforsalgene, fordi »materialet er fremsendt med en frist på under fem arbejdsdage til afgivelse af svar«.

Og: det »udelukker en nærmere stillingtagen til de forslag, der er indeholdt i høringsmaterialet«.

Det konkluderer derfor: »Advokatrådet har […] på grund af den korte tidsfrist ikke mulighed for at udtale sig i sagen«.

Ikke alene om kritikken

Rådet står ikke alene med kritikken om hastværk, selv om det er den eneste organisation, der af den grund opgiver at forholde sig til forslagene.

Også så forskellige organisationer som Region Midtjylland, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Socialrådgiverforening og Retspolitisk Forening beklager sig over den korte høringsfrist.

Region Midtjylland har af samme grund ikke haft mulighed for at inddrage eksempelvis sundhedpersonales ekspertice – selv om netop sundhedsaspekter er en del problematikken: Regionen finder, skriver den, »den meget korte høringsfrist problematisk, idet vi ikke har haft mulighed for dels at behandle høringen politisk eller for at inddrage relevant sundhedsfagligt personale… «.

Institut for Menneskerettigheder nøjes med »indledningsvis stærkt [at] beklage den korte høringsfrist«, men Dansk Socialrådgiverforening finder vilkårerne for høringen »yderst kritisable« og klager over »urimelig kort tid«.

Retspolitisk Forening nøjes ikke med at kritisere høringsfristen, som kaldes »helt uacceptelt«, og de konkrete lovforslag. Foreningen stempler i høringssvarets allerførste sætning også lovforslaget som et forsøg på at »få Danmark til at fremstå som et usympatisk og fremmedfjendst land«, der med det nye forslag tilføjes »særdeles utiltalende elementer«.

Læs alle høringssvar fra organisationer, institutioner og myndigheder, der var indkommet den 4. december

Lovforslagene er blevet førstebehandlet i Folketinget  den tirsdag den 8. december, kommer til andenbehandling den 17. december og ventes endelig vedtaget den 21. december.