Kapitalismen udkonkurrerede den landbrugsbaserede feudale økonomi, ikke fordi feudalherrerne til sidst indså, at de repræsenterede et etisk uforsvarligt system, men simpelthen fordi kapitalismen var et overlegent system.

Socialismen forsøgte at udkonkurrere kapitalismen, men mislykkedes fordi den ikke var ligeså effektiv. Socialdemokratismen lykkedes med at reformere kapitalismen fordi den byggede på en social og økonomisk overlegen model, men også fordi den spillede med på kapitalismens grundpræmisser.

Hvis vi ønsker at fjerne kapitalismen, kan vi kun gøre det, hvis vi har et overlegent alternativ. Et alternativ som alene bygger på etiske skel, og kun kan bede pænt om, at kapitalismen giver op, kommer ikke til at lykkes.

Kun fordi teknikken muliggjorde en total omvæltning af det feudale system, kunne vi udvikle det moderne industrisamfund og dermed en demokratisk orden. Vi gjorde det uden at spørge nogen om lov, ved simpelthen bare at gøre noget, der var bedre – så at sige udkonkurrere feudalismen på dens egne vilkår, ved at producere og organisere sig på måder, der bedre kunne tilfredsstille menneskelige behov.

Det samme gør sig gældende i vores tid, hvor vi nu er ved at skifte gear fra en måde at producere og organisere os på til en anden.

De nye tekniske fremskridt, bedre kommunikation, viden og sociale teknologier åbner op for helt nye muligheder, som vi ikke havde adgang til tidligere. Muligheder der kan revolutionere den måde, vi grundlæggende organiserer os på.

Her er min pointe, at den nye kreative økonomi, som så småt er ved at vokse frem af den gamle industrielle, har dette potentiale. Fordi den nye økonomi fungerer i henhold til helt nye spilleregler kan den simpelthen udkonkurrere kapitalismen – helt uden at spørge om lov eller henvise til etik.

Industriens marginalisering

Eftersom en voksende andel af den materielle industriproduktion automatiseres, samtidigt som helt nye immaterielle og vidensbaserede industrier med IT-sektoren i front vokser sig større, er de gamle industri virksomheder ved at miste deres dominerende betydning, på samme måde som landbruget gjorde for 200 år siden.

Det betyder ikke, at den materielle industriproduktion ikke er af overordentlig stor betydning, vi er stadig dybt afhængige af dens produkter. Men på samme måde som landbrugsproduktionen har mistet sin centrale position i økonomien, selvom vi ikke skulle klare os uden mad, så er industrien ved at miste sin toneangivende rolle i økonomien, simpelthen fordi det er blevet så enkelt at producere en overflod af alle de materielle bekvemmeligheder, vi behøver ved et minimum af menneskeligt arbejde.

Dagens teknologi er så effektiv, at et simpelt tryk på en knap snart kan producere det meste af det, vi behøver. Det er blevet så enkelt, at industriproduktion nu er flyttet til tidligere udviklingslande, langt fra økonomiens verdenscentrum.

Udviklingen mod et postmaterialistisk samfund kommer ikke til at mindske. Prøv bare at tænke på hvilke konsekvenser, det kommer til at få, når 3D-printere bliver bedre og billigere. Kun fantasien og miljøet sætter grænserne for, hvad vi kan gøre.

I en sådan økonomi er det ikke afgørende, hvem som har kapaciteten, til at producere fysiske varer. Dem som kommer til at sætte sig på magten i det nye økonomiske system, er derimod de, som forstår sig på ny viden og information, samt besidder evnen til, at samordne denne på hensigtsmæssige måder.

Her er det den nye kreative økonomi kommer ind i billedet.

Den nye kreative økonomi, næste niveau af markedsøkonomi

Den kreative økonomi fungerer på helt andre vilkår end den industrielle, eftersom den arbejder med immaterielle goder.

Det er ikke længere afgørende, hvem som har de største produktionsmuskler, pengekapital, fabrikker, maskiner osv., men derimod hvem som har de bedste idéer, den bedste samfundsanalyse, samt de bedste kontaktnetværk, gode venner og evnen til at samordne forskellige kompetencer.

I den kreative økonomi er det også afgørende, hvem som har den største følelse af mening og motivation med det, de laver, altså hvem som kan opbygge den stærkeste fortælling om deres formål i verden.

Det sidste er altså ikke et moralsk valg, men derimod en evne, en kompetence, man kan have mere eller mindre af.

På samme måde som den dristige industrientreprenør med rationel snusfornuft og videnskaben i ryggen var afgørende for den kapitalistiske og industrielle revolution, ligger revolutionspotentialet på næste samfundsniveau hos en bestemt personlighedstype: Den kreative, aktivistiske, idealistiske, omsorgsfulde og kunstnerisk lagte entreprenør med den seneste samfunds- og miljøvidenskab i ryggen.

Denne type kommer til, at udspille de gamle aktører i fremtidens økonomi. Først og fremmest fordi det er sådanne personer, som kan svare på de store og betydningsfulde udfordringer, vi står overfor.

Kort sagt, det er ikke den, som kan producere mest stål, biler, mikrochips, shampoo, og hamburgers, som placerer sig i centrum af økonomien og bestemmer dagsorden. Det er derimod dem, som kan udvikle konkrete og effektive løsninger på de økonomiske, sociale og miljømæssige problemer, der ender på tronen – simpelthen fordi det er dem, som kan tilbyde os det nye. vi står og mangler.

Den kreative økonomi er ikke en sektor, men en forvandling af arbejdets (produktion og distribution) og konsumtionens logik. Det er en forandring, som gradvist overfører resurser (tid, opmærksomhed og kapital) fra den kapitalistiske til den kreative økonomi.

12 dimensioner af den kreative økonomi

Det findes 12 samfundsmæssige forudsætninger for en sådan transformation. Den kreative økonomi bliver mulig gennem udvikling indenfor disse 12 områder. Det er politikkens og samfundets rolle, at aktivt og bevidst – med eksplicitte planer og mål – støtte og forstærke hver eneste af disse udviklingsdimensioner.

De 12 dimensioner bør sammen ses som en helhed. De kan påvirke og forstærke hinanden på komplekse og uforudsete måder. Og fremfor alt: Det er mønstret i de 12 dimensioner, som sammen skaber den dynamik, der her kaldes for den kreative økonomi.

1. En øget samfundsforståelse. Fordi det, som virkelig giver økonomisk merværdi for samfundet, er entreprenørskab, som løser svære samfundsproblemer, og derfor bygger på en forståelse for samfundet, som går udover almindelig handelsskole-forretningssans.
2. Grundtryghed. Når genuin kreativitet skal blomstre, så er det vigtigt, at mennesker oplever en materiel grundtryghed, sådan at de ikke tvinges til, at bruge deres tid og opmærksomhed på, at bekymre sig om deres egen velfærd, men i stedet kan bruge den på, at udvikle kreative løsninger for samfundet.
3. Postmaterialisme/kulturelt kapital. Fordi drivkraften i den kreative økonomi er mennesker, som forstår sig på de seneste kulturelle udtryk og tendenser, samt besidder en dybfølt bekymring om verdens tilstand, og en vilje til at forandre den i en bedre retning. Gammeldags borgerlige værdier har svært ved, at håndtere tidens store problemer, eftersom det kræver progressive indsigter, som går udover egennytten.
4. Stabile og gode venskaber med indhold. Fordi den kreative økonomis kerne baserer sig på relationer mellem mennesker og møder, hvor forskellige kompetencer kan kombineres, og hvor kvaliteten af det kreative arbejde er proportionelt med kvaliteten af disse relationer.
   Gode venskaber er karakteriseret af bl.a.:
1. Ikke-prestige, ikke-konkurrence
2. Gensidig tillid
3. Fælles forståelsesrammer
4. Fælles projekter og målsætninger.
5. Bredde i kontaktnetværket, mange venner. Fordi ikke blot kvaliteten af den enkeltes relationer, men også kvantiteten er vigtig for den kreative økonomi. Gennem mange relationer åbnes nye døre for flere forskelligartede projekter, og det at mange forskellige kompetencer møder hinanden gør, at helt nye potentialer bliver mulige.
6. Gode mødepladser. Fordi skabelsen af flere fysiske pladser hvor mennesker kan møde hinanden over indholdsfulde aktiviteter, kan bidrage til bedre arbejdsrammer for vidensdeling, kontaktnetværk og nystartede projekter.
7. Emotionel/social og kollektiv intelligens. Fordi mange af de udfordringer, vi står overfor, kun kan løses af mennesker med høj emotionel og social intelligens, som formår at samarbejde, dele viden med hinanden samt sætte sig ind i andre menneskers psykosociale problemstillinger.
8. Mangfoldighed af specifikke kompetencer. Fordi mennesker, som har udviklet mere specifikke kompetencer, bedre kan finde måder at samarbejde på, hvor hvert enkelt individ kan gøre noget, som de andre ikke kan. En forudsætning for dette er selvfølgelig uddannelse, men også at man har gode netværk og kendskab til, hvordan unikke begavelser kan bidrage; f.eks. er programmører og ingeniører sammen med designere og sociologer en kraftfuld kombination.
9. Enkelt at starte og drive nye virksomheder. Fordi nyetablerede firmaer på mindre skala ofte formår at løse hidtil uløste samfundsproblemer. Det er ydermere her mange af fremtidens arbejdspladser er at finde.
10. Informationsteknologi. Fordi den kreative økonomi grundlæggende er drevet af den informations­teknologiske revolution. Her er det ikke kapitel og ejerskab af maskiner, som er mest afgørende, men snarere kompetencer, viden, samfundsforståelse, entreprenørskab, fantasi/innovationer, netværk og gode/mangfoldige relationer, der kan omsættes i digitale løsninger.
11. Symbolbaseret økonomi. Fordi den kreative økonomi i alt højere grad drejer sig om, at skabe symbolbaserede værdier, og fordi det er her, den største vækst er at finde. Nye afgørende symboler får stor økonomisk vægt gennem kombinationen af videnskab, kunst/kultur og software. Det er fordi, den mest afgørende produktion er ikke-materiel, at den kreative økonomi muliggøres.
12. Bedre rammer for 4. sektors-virksomheder. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at skabe bedre rammer for de mange hybridvirksomheder. Det kan gøres ved at etablere den fjerde sektor som en officiel del af samfundet, der fungerer på egne vilkår. Forskellige institutioner og nye juridiske virksomhedsformer er vigtige elementer for en sådan etablering.

Kulturelt kapital og gode formålsdrevne netværk

Samfund som det danske kan f.eks. bruge kunst og kultur for at opnå en højere position på de globale markeder og til at fremme innovation og personlig udvikling hos befolkningen.

Kunst og kultur samspiller med de andre dele af den kreative økonomi, for at skabe vækst af høj kvalitet, mere bæredygtig konsumtion, mere kritisk sans og selvstændige borgere og medarbejdere – og netværk, som simpelthen er rigere på idéer og kreative impulser.

Kunsten og kulturen spiller nemlig en afgørende rolle både som produkt og som en måde at stimulere den symbolbaserede økonomi.

Økonomien som helhed kan have mere eller mindre kulturelt kapital. Gennem at udvikle vores kunstneriske sans og følsomhed overfor de seneste samfundstendenser, øger vi evnen til at skabe fælles forståelse, stemninger og udtryk, som mennesker i andre lande efterspørger. Der findes en reel kulturel udvikling, når mennesker bliver bedre til på mangfoldige måder at udtrykke sig, reflektere over samfundet, og skabe nye symboler.

Forbruget af kulturelle tjenester og produkter er ikke kun mere bæredygtigt, men også en meget stærk motor i den kreative økonomi. Det er noget der styrker vores lands økonomiske, sociale og politiske position i verden – i endnu højere grad end under industrialderen.

Den symbolbaserede økonomi er kulturel, hvilket er en helt afgørende indsigt, for at den kreative økonomis motor skal fungere. Kunst, design og formgivning er hårde, økonomiske valutaer.

Vi bør ikke undervurdere vigtigheden af stærke og formålsdrevne netværk med højt kulturelt kapital, for det er i og omkring noder i disse netværk, at nye projekter skabes, som formår at håndtere mange samfundsspørgsmål mere direkte end de traditionelle virksomheder er i stand til.

Derfor er den kreative økonomi industrikapitalismen overlegen

I informationsalderen er venskaber, tillid, idéer og sociale færdigheder mere magtfulde end penge, fabriksbygninger og til og med oliekilder.

Et andet udtryk, der omtrent fanger logikken i den kreative økonomi, er venskabets økonomi. Det er rigdommen af venskaber (det sociale kapital) der muliggør den politiske, sociale og økonomiske aktivisme. Relationerne er afgørende, ligesom informationsteknologien.

Og fremfor alt er idéerne og vores stadigt dybere og mere komplekse samfundsanalyse afgørende. Disse er konkrete relationer og netværk, og derfor af en anden karakter end socialismens mere abstrakte idé om solidaritet med samfundet. Solidariteten vokser, ligesom evnen til at agere i verden, gennem relationerne.

Disse dynamikker kan konkurrere med kapitalismen, eftersom vores tid og opmærksomhed i større udstrækning rettes mod samfundsforbedrende aktiviteter og bevidst skaber værdi på måder, som ’bypasser’ mange af de aktiviteter, som ellers er styret af kapitalens logik.

Den traditionelle kapitalisme bruger meget tid og kraft på, at skabe rammer for administration og bureaukrati, kontrollere medarbejdere og holde upersonlige og ofte vældigt uudviklende professionelle møder.

I den kapitalistiske økonomi stræber de fleste aktører efter at maximere profitten. I takt med at medarbejderne kræver mere i løn, bliver virksomhederne nødsaget til at øge profitten, gennem at presse frem yderligere produktionsstigninger fra medarbejderne, hvilket leder til yderligere krav om højere løn fra medarbejderne – i en uendelighed.

Incitamentsstrukturen i det kapitalistiske system kredser rundt om kapitalen: Højere lønninger og chefers bonusser er ejernes primære instrument til at få mere ud af deres ansatte, for derigennem selv at få et højere overskud. For både ansatte og ejere er kapital dermed det store overordnede mål.

I den kreative økonomi er spillereglerne imidlertid anderledes, pengene er blot et middel til at få ting og sager til at fungere rent praktisk, og selve udførelsen af arbejdet, som føles meningsfuldt og selvudviklende, er på mange måder et mål i sig selv.

Den kreative økonomi kan faktisk ’stjæle’ dele af den dygtigste arbejdskraft, da disse ofte ser lønnen som sekundær, gennem at tilbyde mere meningsfuldt arbejde, større autonomi, autenticitet og personlig udvikling – ofte til lavere løn for at klare konkurrencen.

Yderligere er det f.eks. svært for de traditionelle virksomheder, at imødegå abstrakte problemer som ’at unge ikke klarer skolen’, at ’mennesker er stressede og deprimerede’, eller at ’skabe bæredygtige landbrug’, eftersom dette ikke kan oversættes i enkel profit.

Her er de kreative virksomheder i front til at erobre store andele af samfundets økonomi.

At bryde kapitalismens jernlov

Når mennesker vælger, at bruge deres tid på aktiviteter som leder til samfundsnytte, selvom de kunne bruge den på blot at tjene penge, har vi brudt kapitalens jernlov.

Helt præcist kan kapitalens logik siges at være brudt når:

1. Vi ikke længere bruger det meste af vores tid og opmærksomhed, samt selvidentitet, på at være producenter og konsumenter på et marked ifølge visse regler og logikker om egennytte.
2. Hensynet til samfundsnytten, vores relationer og den personlige udvikling tager over, og det kulturelle og sociale kapital vinder over pengekapitalen.

På denne måde kan man sige, at den kreative økonomi udkonkurrerer kapitalismen på dens egne præmisser. Når personer vælger at arbejde sammen med hinanden pga. etiske, venskabsmæssige og formålsbaserede grunde, bliver kapitalismens logik mindre vigtig.

Grunden til at den kreative økonomi kan udkonkurrere kapitalismen, er med andre ord at den er mere effektiv.

Det er ikke (kun) for at være ’søde og rare,’ vi gør det, men fordi vi har en bedre analyse og dermed en mere kraftfuld økonomisk logik og dynamik til rådighed.

Vi behøver ikke spørge nogen om lov, ikke henvise til pligt og samvittighed. Vi behøver bare gøre det, fordi vi simpelthen kan og har lyst. Dets overlegenhed viser sig også i højere væksttal, hvor væksten er mere bæredygtig og transnationalt nyttig end industrisamfundets kapitalistiske vækst (og den socialistiske tilsvarende vækst).

Kapitalismen skal og kan ikke udkonkurreres af etiske skel alene, men af systemer og sammenhænge som er mere effektive til at tilfredsstille vores egne og andres behov.

I en kreativ økonomi er den grundlæggende mekanisme, at man udkonkurrerer kapitalistiske virksomheder gennem fire konkurrencefordele:

1. Mere innovationskraft, eftersom det er de kreative arbejdspladser, som kan tiltrække de bedste hjerner, da det er her de sjoveste og mest meningsfulde opgaver er at udføre, og som bedre modsvarer højtuddannede og innovative menneskers evner.
2. …og en mere kreativ tilgang til arbejdet. Hvilket forstærker ovennævnte mekanisme.
3. Det mindsker afhængigheden af incitamentsstrukturer som løn og bureaukratisk magt,
4. …som dermed retter opmærksomheden mod virkelige samfundsproblemer, hvilket skaber mere effektive, modstandsdygtige og bæredygtige markeds­relationer, virksomheder og jobs.

I sådanne strukturer bør der selvfølgelig anvendes mere tid og resurser på at opretholde gode relationer samt på at forstå samfundet end i den kapitalistiske.

Men i længden kan det betale sig, hvis vi ser til almennytten. Og alt dette kan med tiden gøre det svært for mange traditionelle virksomheder, at klare sig i konkurrencen.

Den kreative økonomi kan ’bypasse’ mange af de gængse ejerforhold. Ved hjælp af bl.a. sociokratiske og holarkatiske organisationsformer (dvs. mere demokrati på arbejdspladsen, som kræves for at få denne slags virksomheder til at fungere optimalt) kan den udfordre den kapitalistiske måde at organisere sig på.

I takt med at flere af denne nye slags virksomheder vinder frem, på bekostning af de mere traditionelle, forvandles økonomien og samtidigt hele samfundet i en retning væk fra det kapitalistiske.

Samtidigt er mange af de problemer, de nye virksomheder løser, samfundsproblemer, kapitalismen til dels er skyld i, hvilket yderligere øger marginaliseringen af de kapitalistiske virksomheder.

Den kreative økonomi kan organiseres på nye måder, og være mere demokratisk og inkluderende end tidligere industriarbejdspladser, hvor den største andel af medarbejderne udførte tungt og kedeligt arbejde, som man kun udførte for at få løn.

I en sådan situation er kapitalismen den eneste motor, som fungerer, får at motivere mennesker til at arbejde. Men i en kreativ økonomi, hvor mennesker udfører arbejde de brænder for, hvor de anvender deres inderste talenter for at gøre verden bedre, findes der muligheder for at organisere arbejdet på en måde, hvor mange af de gamle kontrolmekanismer og undertrykkende strukturer bliver overflødiggjort.

Til sidst bør det understreges, at den kreative økonomi fungerer på et marked, der faktisk er friere end det kapitalistiske. Det er fordi mennesker kan agere friere og mere autentisk, fordi deres entreprenørskab i mindre grad styres af kapitalen, og fordi de får nemmere ved at rette deres opmærksomhed mod relevante samfundsproblemer. Denne økonomiske model er friere end det økonomiske system, som selv de mest liberale debattører er talerør for.

Kig dig omkring, se hvor det nye sker. Den kreative økonomi findes allerede i dag midt i blandt os, og den vokser der, hvor andre virksomheder stagnerer.

Hele open-source tankegangen, de mange nye grønne iværksættere, sociale entreprenører osv., det er her det sker.

Hvor skal du købe aktier?

Emil Ejner Friis er aktiv i tænketanken Metamoderna og sympatisør af Alternativet.

Artiklen er tidligere bragt på hjemmesiden for Metamoderna, der en politisk og filosofisk tænketank for kvalitative forandringer af samfundet i en kulturelt og politisk progressiv grøn retning. Artiklen er lettere redigeret af forfatteren.