Alle mennesker har deres egen fortælling. Det er en sandhed, der forsvinder i den økonomiske debat. Portugal blev i 2013 underlagt trojka-krav for at leve op til dets kreditorers krav om ansvarlig økonomi, med håbløshed som resultat for langt de fleste portugisere.

Miguel Gomes ville fortælle historier fra krisen, sendte journalister ud for at finde fortællinger, som han med inspiration fra 1001 Nats Eventyr omformede til seks timers fabulerende kunstfilms-eventyr, hvor man aldrig ved, hvad der venter bag næste hjørne.

Til tider social-realistisk, til tider magisk realistisk, til tider rent dokumentarisk. Bag hvert et klip lurer en ny fortælling. Afslutningen af en fortælling om en morddømt fanges flugt fra myndighederne fortælles pludselig over billeder fra en spejderlejr.

Hanen har evnen til at forudsige fremtiden

En historie om myndighedernes forsøg på at aflive en hane, der galer for tidligt, ændrer karakter da områdets eneste dyresprogstalende dommer kommer for at lytte til hanens forsvar. Det viser sig, at hanen har evnen til at forudsige fremtiden og ønsker at advare om brande anstiftet af en jaloux ekskæreste - denne sekvens spilles af en eller anden grund af børn.

I en fortælling om ‘The Magnificent Swimmers’, som viser sig at handle om en tradition med at bade i havet nytårsdag, får vi fortalt tre personers historie, ganske som i 1001 Nat. Lange klip fokuserer på menneskene, der forklarer om deres problemer med arbejdsmarked og bureaukrati.

I en af de mere eksperimenterende fortællinger skal en dommer afgøre en twist, der lynhurtigt udvikler sig i absurd retning, da flere og flere personer har relevante oplysninger at byde ind med, inklusive en døv kvinde, en gruppe banditter i træmasker og en talende ko. En strøm af klager og nedrigheder får til sidst dommeren til at fælde en frustreret tåre.

Frustration over ikke at kunne udrette noget med sin film

Frustrationen går igen i filmen. Åbningssekvensen handler om Miguel Gomes’ eget frustration over ikke at kunne udrette noget med sin film - samklippet med dokumentariske passager om lukningen af et skibsværft og en skadedyrsudrydder, der har opfundet en speciel flammekaster til at brænde hvepsebo. Åbningssekvensen af del tre viser, at også Scheherazade selv var frustreret over altid at skulle fortælle historier til en morderisk konge uden selv at kunne opleve historier og møde menneskene, hun fortæller om.

Nytter det noget? Det er svært at sige. Filmen er det største udtryk for solidaritet mellem en instruktør og hans land, som jeg har set i lange tider (omend Panahi’s Taxi Teheran også gør det samme, i en noget mere koncentreret form), med lange dokumentariske passager om demonstrationer og markeringen af 40-års dagen for Nellike-revolutionen.

Børn, amatører og professionelle, journalister, filmfolk, en fotograf fra Thailand (Sayombhu Mukdeeprom), der også har filmet for Guldpalmevinderen - Apichatpong Weerasethakul -  på dennes mesterværker. Alle er de kommet sammen om at fejre Portugal. Men det ér trods alt instruktørens vision.

Vi fortæller historier for at markere, hvem vi er. Vi fortæller historier for at holde fortiden i live. Men i 1001 Nat fortæller Scheherazade også historier for at undgå at blive henrettet af en misogyn konge. Gomes sætter også filmen op, som om det er historier, han fortæller for at undgå at blive straffet af hans filmhold. Måske er det fortællinger, de fortæller for at aflede trojkaens opmærksomhed?

Besked til rumvæsener der måske lytter med

Det hele er forvirrende, rodet, for meget. Men når det fungerer, er det årets mest fantastiske film. Den ofte meget fjollede film slutter med en børnekorsudgave af Klaatu’s forfærdelige ‘Calling Occupants of Interplanetary Craft’, en besked til rumvæsener, der måske lytter med. ‘In your mind, you have capacities, you know / To telepath messages through the vast unknown’. Arabian Nights er på samme måde et kald fra en nødstedt nation til sympatiske aliens. Med en besked om at nationen, på trods af socialt skæve nedskæringer, stadig er i live. De har stadig deres telepatiske kunsterkraft.

Filmen vises igen - delt i mindre dele! - tirsdag kl 19 i Dagmar, onsdag kl 16:30 i Palads og torsdag kl 16:30 i Palads.