Kære medstuderende,
Kl. 12 lukker e-afstemningen. Jeg har spurgt to medstuderende, en der er aktiv i studienævn og institutråd og en der ikke er studieaktiv, om hvad de synes. De har begge stemt på studenterrådet, hvor I her kan se deres svar for hvorfor de har gjort det og opfordrer andre til det samme.
Amalie Bonde, K2, Arbejdslivsstudier
Har du stemt?
Det har jeg. Som aktiv studerende på mit eget fag er det rigtig vigtigt, at der er stærke kræfter i AR og UB, der ved hvad der sker hos os i studienævnene og det er universitetsvalget vores chance for at påvirke.
Jeg har stemt på Therese fra SR til UB og Signe fra SR til AR.
Hvorfor har du stemt som du har gjort?
Jeg har stemt SR fordi de er studenterråd for alle studerende. SR er bredt og dybt funderet blandt aktive studerende på hele universitetet og derfor har jeg stor tillid til at der er blik for både meget lokale problemer og de helt store trusler mod vores uddannelser som fremdriftsreformen og besparelser. Derudover har jeg læst med både Signe og Therese og kender dem begge som hårdtarbejdende, lyttende og skarpe.
Hvorfor bør andre stemme på Studenterrådet?
Jeg synes at man skal stemme på studenterrådet fordi de studerende i UB og AR repræsenterer os alle sammen ligemeget hvilket fag vi læser, hvilket parti vi stemmer på og hvor i vores uddannelse, vi befinder os. Og så er SR's kandidater studerende, der knokler for bedre uddannelser overalt på RUC, ikke bare i ledende organer - med andre ord, så er de studerende med mange flere og forskellige studerende bag sig!
Rasmus Guldager Weber, K1, arbejdslivsstudier
Har du stemt?
Selvfølgelig har jeg stemt. I en tid med massive nedskæringer og omstruktureringer som følge af bl.a. fremdriftsreformen, bør man bakke op om studerende, der kan og vil kæmpe for de studerendes sag.
Hvorfor har du stemt som du har gjort?
Jeg har stemt på Katrine Damberg fra Studenterrådet (SR). SR har klart markeret, at de aktivt kæmper imod fremdriftsreformens ensretning, markedsgørelse og acceleration – så de skulle naturligvis have min stemme. Og jeg ved, at Katrine har været aktiv i at skabe politiske og sociale aktiviteter på RUC for at skabe sammenhold mod reformen, hvorfor hun fik min personlige stemme.
Hvorfor bør andre stemme på Studenterrådet?
De har en klar ambition om først og fremmest at kæmpe imod fremdriftsreformen og sekundært at forbedre de studerendes muligheder og vilkår til trods for nedskæringerne. De gør det ikke på en flyvsk og verdensfjern måde, men med aktioner og gennemgående forståelse af studieordningernes smuthuller – en måde, hvor også jeg kan være med, selvom jeg ikke er valgt til noget.
Husk at stem på www.RUCvalg.dk!