I 2013 vedtog et bredt flertal i Folketinget en »Studiefremdriftsreform«. Reformen, der var beregnet til at få de studerende hurtigere igennem studiet, har været udsat for kraftig kritik af de studerende og undervisere. Men i stedet for at tage reformen op til revision, har regeringen valgt at skære i de studerendes transportrabat.
I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: »Bedre igennem uddannelserne – Reform af SU-systemet.« Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af Folketinget, og efterfølgende er forslag til lov om ændring af universitetsloven, samt forslag til lov om ændring af SU-loven blevet vedtaget af Folketinget.
Ændringerne af universitetsloven og de relevante bekendtgørelser går under betegnelsen Studiefremdriftsreformen, i daglig tale også kendt som fremdriftsreformen.
»"Reformen har samme effekt som Voldemort i Harry Potter-universet. Prøv at gå rundt på gangene på universitetet. Når det unævnelige nævnes ved navn, løber det koldt ned ad ryggen på studerende og professorer." Nogenlunde sådan bød Alexander Thorvaldsen, formanden for Københavns Universitets (KU) Studenterråd, for et par måneder siden sine nye medstuderende velkommen.«
Det skriver prorektor Lykke Friis på sin blog hos Berlingske, og fortsætter:
»Reformen, han refererede til, er fremdriftsreformen, som skal sikre, at de studerende fremover bliver fuldtidsstuderende, som læser på normeret tid. På forsiden af Der Nordschleswiger var kammertonen stort set den samme. Avisen betegnede nemlig reformen som et "Verwaltungsmonster".«
Læs Lykke Friis' blogindlæg »Voldemort« hos Berlingske
Nogle af de fatale problematikker, fremdriftsreformen har afstedkommet, er eksempelvis, at universitetet automatisk tilmelder studerende til kurser og prøver svarende til 60 nye ECTS-point pr. år. Hverken kurser eller prøver kan frameldes.
Tilmeldingen skal ske, uanset om man mangler at bestå prøver fra tidligere studieår – disse kommer oveni de 60 ECTS. Dumper man fag, skal man altså følge dem igen sammen med nye kurser for 30 ECTS, således at man reelt tvinges til at tage fag og eksamener, der svarer til mere end et fuldtidsstudie.
»Ved ansøgning om optagelse på en universitetsuddannelse, er man forpligtet på at oplyse og søge merit for alle tidligere beståede uddannelseselementer på samme niveau. I praksis betyder det, at man kan risikere at være frataget muligheden for at deltage i undervisning, der giver nødvendige kompetencer inden for den nye studieretning i forbindelse med et studieskift.«
Det skriver Studenterrådet ved Københavns Universitet på sin hjemmeside.
V-regeringens seneste lovforslag er, at nyoptagne studerende med langt mellem bopæl og uddannelse fremover må vænne sig til dyrere offentlig transport. Lovforslaget lægger op til at skære dybt i transportrabatten for pendlere, hvilket gør det dyrt at rejse, eksempelvis mellem København og byer som Odense, Kalundborg og Slagelse.
»Det er imponerende, hvor mange måder regeringen kan finde på at spare på uddannelse og studerende«, siger Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) til Universitetsavisen ved Københavns Universitet.
Nedskæringerne får store konsekvenser for studerende med langt til uddannelse. Bor man som KU-studerende i Odense eller omegn, vil prisen på transportkortet stige fra 607 til 1.646 kroner om måneden – altså en stigning på over 12.000 kroner i årlige transportudgifter.
Også studerende fra Sjælland vil mærke prisstigningerne. Et transportkort for studerende fra Kalundborg og Vordingborg stiger til 821 kroner om måneden, mens Slagelse-pendlere må punge ud med 741 kroner tolv gange om året.
Læs artiklen »Regeringen vil skære i studerendes transportrabat« hos Universitetsavisen
»Det er et angreb mod de studerendes mobilitet og frie uddannelsesvalg. Det ligner, at nogle regnedrenge fra Finansministeriet har siddet og skrabet millioner sammen på finansloven uden at kigge på, hvilke konsekvenser det har i virkelighedens verden. 1.000 kroner er jo rådighedsbeløbet for mange studerende, så hvordan i alverden regner de med, at unge fra provinsen kan uddanne sig med sådan en merudgift?«, udtaler SFs uddannelsesordfører Jacob Mark i samme anledning til Universitetsavisen.
Ifølge ham kan besparelserne i sidste ende betyde, at unge med økonomiske problemer helt dropper at tage en uddannelse. Og besparelser på transport er blot én af synderne i regeringens uddannelsespolitiske tiltag, ifølge ham:
»Det her er en del af en tretrinsraket designet til at gøre livet svært for studerende: besparelser på uddannelser, færre billige boliger og nu dyrere transport.«
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96