Mere end 3600 har liket Aktivisterne fra Reclaim the Streets udtalelse på Modkraft. Det er det man kan kalde en sjat. Om de mere 3600 likes er udtryk for sympati, opbakning og tilslutning til lørdagen den 8. augusts ’Reclaim the streets’ på Nørrebro, står hen i det uvisse.

Men at en gruppe på små 200 unge mennesker kan påkalde sig at tale på vegne af Nørrebros unge, er udtryk for en negativ form for storhedsvanvid og en usund politisk subkultur. En politisk subkultur der findes hos maoistiske grupper, som den lysende sti eller filippinernes kommunistiske parti. Der påkalder sig retten til at tale og handle på folkets vegne.

Nørrebro er på størrelse med Ålborg kommune. Kan man forstille sig at små 200 unge ålborgenser bestod at de talte på alle borgeres vegne i Ålborg? Næppe!

Men mere grundlæggende. Hvad skulle det gavne kritikken af det kapitalistiske samfund, at den kobles sammen med hærværk og molotovcocktails? Hvordan gavnede hærværken og volden under aktionen, kampen for en anden boligpolitik? Hvordan styrker det bevidstheden omkring den nyliberale urbane gentrificering af København?

Hvordan medvirker denne aktion til at opbygge en bred bevægelse for at sikre boliger og udfoldelsesmuligheder også for lønmodtagere, de fattige, de unge og de anderledes i København? Hvordan kan denne aktion udråbe sig til ”radikal aktivisme” og dermed tage patent på hvad radikal aktivisme er? Spørgsmålene er mange, og svarene stårhen i det uvisse.

En ting er dog vist: Aktivisterne har fået den forventede overreaktion fra politiet og bøllebanksminister Søren Pind. Det er vel det, man kalder en kærkommen afledningsmanøvre. Så behøver man nemlig ikke svare på det formålstjenstlige i aktionen.

Alt det rager dog formentlig det såkaldte venstreradikale miljø en høstblomst.

Kernen er vel, at sagen kan forsvares, handlingerne er umulige at forsvare uden for den venstreradikale kuvøse i København. Og problemet bliver, at det såkaldte venstreradikale miljø, forbindes med resten af venstrefløjen. Det er nemlig ikke mit pis, der kommer i kog. Det er de andres. De almindelige mennesker, vi skal slås sammen med. Og måske er problemet, at dem kæmper det venstreradikale miljø ikke med. Og har formentlig aldrig gjort det.

Det lykkedes heller ikke de to venstrefløjsgæster - bloggerne på Modkraft Rune Eltard-Sørensen og Eskil Halberg - i DR2 Deadline onsdag den 13.august at forklare meningen med lørdagens "Reclaim The Street" happening på Nørrebro. Rune Eltard Sørensen klarede det gennemsnitligt trods den noget akademiske stil. Eskil Halberg fremstod dog famlende, usammenhængende og utroværdig i sit halvhjertede forsvar. Det var mildt sagt lidt svært at finde ud af, hvilken position de to gæster indtog. Måske mest af alt for dem selv.  Igen fremstår "venstrefløjen" som storbytosser.

Læren er dog nok bare, at uforsvarlige handlinger ikke skal forsvares. Alt andet er sølle bortforklaringer. Det svarer til at sige: Vi taber krigen, fordi de andre skyder igen.

Gæsternes intentioner har sandsynligvis været at signalere forståelse for sagen og frustrationerne. Det kom dog til at fremstår som et forsvar for handlingerne i stedet. En anden gang, kan det anbefales, at folk selv forsvarer deres handlinger frem for at lade sig repræsentere af mennesker, der kan forstå handlingerne.

Jeg synes helt klart også, at der bør sættes fokus på nyliberal normalisering af byen. Jeg har intet imod radikale aktionsformer, der bryder med det ”lovlige”. Arbejderklassen og fagbevægelsens har mange stolte traditioner, når det kommer til radikale aktionsformer. Men lørdag den 8.august er altså ikke indbefattet heri.

Man bør altid vælge sine aktionsformer efter, om de gavner eller skader den overordnede klassekamp. Altså et spørgsmål om strategi og taktik. Det, der skete lørdag den 8.august er kontraproduktivt. Det skaber en enorm vrede mod venstrefløjen i befolkningen som helhed, og resulterer også i fremgang for lov-og-orden-højrefløjen og øget repression og mindre frihed for politiske protester generelt.

Det er tvivlsomt om det venstreradikale miljø vil drage en lære af aktionen og lignende aktioner. Men resten af venstrefløjen bliver nød til det.

De eneste der tjener på knuste ruder er glarmestrene.