Hvad er forholdet mellem køn og kapitalisme? Hvilken rolle spiller henholdsvis kvinder og mænd i kapitalismen? Er der en nødvendig sammenhæng mellem undertrykkelse på baggrund af køn og så kapitalismen som en samfundsform? Og hvad mener vi overhovedet med ’køn’, ’mænd’ og ’kvinder’?

Jeg vil forsøge at svare på disse spørgsmål ved at kombinere en queer-teoretisk tilgang med Marx’ kritik af den politiske økonomi. Jeg mener at denne kombination vil kunne levere nogle nye og sprængfarlige svar på spørgsmålene, der vil kunne udfordre den herskende patriarkalske og kapitalistiske orden.

Kapitalisme

Det, jeg vil undersøge her, er forholdet mellem køn og kapitalisme på et helt grundlæggende niveau, dvs. hvorvidt der ikke bare på tilfældige historiske tidspunkter eller områder eksisterer en forbindelse mellem de to, men hvorvidt der er en mere nødvendig sammenhæng.

Det er derfor en god idé at starte med en kort forklaring af, hvad kapitalisme helt fundamentalt er.

Kapitalisme er en historisk form for samfund, der i modsætning til andre og tidligere samfund ikke baserer sig på direkte sociale forhold karakteriseret ved personlige magtforhold, f.eks. mellem godsejer og fæstebonde.

I kapitalismen er det derimod abstrakte, objektive principper, der bestemmer og regulerer de sociale forhold. I stedet for personlige magtrelationer er der tale om, at en upersonlig og abstrakt magt hersker over individerne og samfundet.

Denne upersonlige og abstrakte magt er kapitalen, som er det objektive princip at produktionen i kapitalismen ikke handler om at skabe konkrete ting, brugsværdier, men derimod om at skabe stadig mere abstrakt værdi i form af penge.

Kapitalen forudsætter derfor en produktion baseret på værdiproducerende arbejde, dvs. det arbejde, der producerer varer til et marked. I kapitalismen er produktionen underlagt det formål at skabe stadig mere værdi.

Kapitalismen forudsætter derfor også en klasse af individer, et proletariat, der er nødsaget til at sælge deres arbejdskraft som grundlaget for det værdiproducerende arbejde.

Det vil altså sige at kapitalismen på én gang er karakteriseret ved at abstrakte, objektive principper hersker over individerne og samfundet og forudsætter et bestemt klasseherredømme.

Som jeg vil komme ind på senere, forudsætter kapitalismen dog ikke kun det værdiproducerende arbejde men også en række reproduktive aktiviteter, f.eks. det at arbejdskraften skal reproduceres.

Der er her tale om en definition af kapitalisme på et helt fundamentalt niveau. Historisk har kapitalismen selvfølgelig set meget forskellig ud. Kapitalen har fungeret på forskellige måder og proletariatet ser i dag helt forskellig ud i forhold til i 1800-tallet.

Men, hvis vi vil undersøge, hvorvidt der er en grundlæggende sammenhæng mellem kapitalisme og køn er det nødvendigt at tage udgangspunkt i, hvad kapitalisme er på et helt fundamentalt niveau.

Den marxistiske feminisme

For at undersøge forholdet mellem køn og kapitalisme er det mest oplagte udgangspunkt den marxistiske feminisme. Denne form for feminisme er selvfølgelig ikke helt entydig. og der findes mange varianter.

Jeg vil tage udgangspunkt i den form for feminisme, jeg mener baserer sig på nogle problematiske antagelser.

Den marxistiske feminisme (se især Federici 2012) forsøgte at påvise, hvorledes kvinderne traditionelt i kapitalismen har været henvist til det såkaldte reproduktive arbejde, uden dog at dette arbejde er blevet anerkendt som værdiproducerende arbejde.

Det reproduktive arbejde refererer her til det arbejde, der reproducerer arbejdskraften, dvs. madlavning, husligt arbejde, rengøring, børnepasning etc. Alt det, som ikke foregik i den direkte produktionsproces på fabrikken eller arbejdspladsen.

Pointen var nu, at også det reproduktive arbejde skaber værdi for kapitalen, men at det kun er arbejdet i den direkte produktion, domineret af mænd, der anerkendes og dermed betales.

Derfor blæste man til kamp for, at også det reproduktive arbejde skulle aflønnes. Kvindekampen var forbundet med klassekampen, fordi kvindekampen rettede sig mod en central del af den måde, hvorpå kapitalismen fungerede.

Klassekampen skulle nu også føres i reproduktionens område, og det kunne den kun for så vidt den også blev ført som kvindekamp.

Denne form for feminisme satte altså forholdet mellem kapitalisme og køn på dagsordenen, både i form af en analyse af dette forhold, men også i form af et politisk strategisk spørgsmål.

Der er dog en række problemer ved denne tradition. Først og fremmest kan der stilles spørgsmålstegn ved den begrebslige brug af »værdi«.

Ifølge Marx er det karakteristik for kapitalistiske samfund, at arbejdsprodukterne må, for at kunne byttes med hinanden, antage form af varer med værdi. Dette sker på markedet, hvor arbejdsprodukterne i form af varer relaterer sig til hinanden via penge.

Det værdiproducerende arbejde refererer altså til den aktivitet, som producerer produkter, der antager form af varer på et marked og dermed også realiserer merværdi.

Her kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt reproduktivt aktivitet, der ikke producerer varer, som sælges på et marked, overhovedet er værdiproducerende arbejde.

Reproducerende aktiviteter, der producerer til et marked, som f.eks. private børnehaver, kantiner, rengøringsfirmaer etc. er derimod værdiproducerende arbejde.

Politisk strategisk kan der også stilles spørgsmålstegn ved den nævnte form for feminisme. Hvad frigørende skulle der være ved, at reproduktive aktiviteter anerkendes som værdiskabende arbejde og bliver yderligere integreret i den kapitalistiske værdiproduktion?

Er det overhovedet muligt for denne form for feminisme at problematisere kapitalismen og det herpå beroende værdiproducerende arbejde?

En sidste indvending retter sig imod denne feminismes kønsbegreb. Der opereres her med en almindelig forskel mellem »mænd« og »kvinder«.

Det er to kategorier, som så at sige eksisterer på forhånd, men bliver tildelt forskellige roller i det kapitalistiske samfund. Der bliver stillet spørgsmålstegn ved disse roller, men dels, som jeg netop har påpeget, måske ikke ved den kapitalistiske værdiproduktion som sådan og dels ikke ved køn og kønskategorierne som sådan.

Hvis vi vil forstå forholdet mellem køn og kapitalisme, må vi dog gå dybere til værks og undersøge, hvordan kapitalismen som samfundsform overhovedet skaber køn som kategori.

Jeg vil derfor kort skitsere, hvordan vi kan forholde os til selve begrebet køn i dag, inden jeg kommer ind på forholdet til kapitalisme.

Køn

Det er almindeligt at skelne mellem to forskellige forestillinger om køn. Enten kan køn forestilles som noget biologisk eller også som noget socialt.

Hvor det biologiske køn (på engelsk: sex) referer til noget mere eller mindre uforanderligt og naturgivent, referer det sociale køn (på engelsk: gender) til de normer og praksisser, vi tildeler de givne biologiske køn.

Hvor det biologiske ikke kunne være anderledes, er det sociale køn under konstant forandring. Det er ikke givent, at kvinder bør følge bestemte sociale normer, f.eks. gå i noget bestemt tøj eller følge en bestemt social praksis, f.eks. have bestemte jobs, og det samme med mænd. Det er socialt og det kan forandres.

Hvorimod det biologiske er fra naturen givet og mere eller mindre uforanderligt. Her er det kromosomerne der bestemmer.

Denne hårde skelnen mellem det biologiske og det sociale køn er dog også blevet kritiseret, en kritik jeg er enig i og finder nødvendig (se f.eks. Butler 1990 og Elizabeth Grosz 1994; Fausto-Sterling 2012).

Jeg vil her fremhæve de vigtigste punkter i kritikken af denne skelnen mellem det biologiske og det sociale køn.

Dels er selve ideen om et naturligt, entydigt biologisk køn blevet problematiseret på sine egne præmisser. Det er svært at sige, hvornår køn præcist opstår og hvordan dette sker.

Det biologiske køn kan inddeles i mange forskellige faser, og alle disse faser behøver ikke at være i overensstemmelse med hinanden, hvis vi med overensstemmelse forstår tilblivelsen af et helt bestemt slags køn.

Den kromosomale forskel fører ikke entydig til ’mænd’ og ’kvinder’, og der eksister mange forskellige ’mellemvariationer’ i mellem disse to.

De forskellige niveauer (kromosomale, genitale, hjernemæssige etc. forskelle) behøver ikke nødvendigvis at stemme overens (Fausto-Sterling 2012). F.eks. er det ikke sådan at kromosomale forskelle nødvendigvis fører til en bestemt brug af hjernen (Fine 2010).

Generelt er der i dag i højere grad begyndt et opgør med, ikke bare forestillingen om at den uforanderlige ’biologiske natur’ mere eller mindre direkte bestemmer vores sociale fremtrædelse og adfærd, men også at man overhovedet kan skelne så skarpt mellem det sociale og det ’naturlige’.

Vores hjerner og vores kroppe påvirkes af de sociale omgivelser, de er en del af, og er samtidig det biologiske udgangspunkt for at være en del af disse omgivelser.

Man kan endda tale om at ’naturen’ selv har gjort plads til, at den kan ændres af sociale omstændigheder (Johnston 2014) og at f.eks. vores hjerner langt fra er noget én gang for alle givet, men derimod plastisk og under konstant forandring (Malabou 2008).

Endelig er det problematisk ikke at stille spørgsmålstegn ved givne definitioner af bestemte biologiske forskelle, der endda ikke er givet én gang for alle, som i sig selv faste og uforanderlige.

Mænd og kvinder eksister ikke rent biologisk. Dvs. der eksisterer forskellige variationer af biologiske karakteristika og forskelle, men at tilskrive bestemte af disse til en kategori ’mænd’ og en kategori ’kvinder’ er ikke noget, der sker fra biologien selv, men noget der skabes i bestemte sociale praksisser.

Der eksisterer mange forskellige biologiske forskelle, men den skarpe opdeling mellem ’mænd’ og ’kvinder’ bør på flere områder kritiseres og efterlades.

Det betyder også at ’kvinder’ og ’mænd’ ikke altid har refereret til det samme. Der er diskussion om, hvor mange forskellige kønsopfattelser, der faktisk har eksisteret historien igennem.

Nogle taler om, at der med indgangen til det tidlige moderne, kapitalistiske samfund begyndte at indfinde sig en helt ny kønsopfattelse, hvor en gammel ét-køns model blev erstattet af vores nuværende to-køns model.

Dvs. at hvor kvinder før blev betragtet som en variation af manden, blev dette ændret til den nuværende opfattelse af de to kategorier som to helt forskellige køn (Laqueur 1992).

Selvom denne tese er blevet udfordret, tyder alt i hvert fald på at opfattelsen af køn har ændret sig flere gange i løbet af historien.

I sig selv betyder det også, at den måde, vi tilskriver bestemte forskelle på, hvad enten det er biologiske, fysisk-fremtrædende eller sociale forskelle, er bestemt eller indgår som en del af specifikke historiske samfund og sociale praksisser.

Derfor giver det også mening at lade være med at tage køn og kategorier som ’mænd’ og ’kvinder’ som noget givet, der så kan tildeles forskellige roller.

Vi skal ikke kun problematisere disse roller, men dykke helt ned i, hvordan selve kategorien køn bliver skabt som en del af kapitalismen som den specifikke historiske form for samfund, vi lever under i dag.

Køn og kapitalisme

For at kunne undersøge hvordan køn og kapitalisme hænger sammen, vil jeg først forklare hvilke perspektiver og teorier, jeg ikke mener kan danne udgangspunkt for sådan en undersøgelse.

Der findes nemlig en hel række forskellige teorier om, hvordan køn og kapitalisme spiller sammen, herunder de såkaldte »dual-system« og intersektionelle teorier. Pointen i disse teorier er at køn og klasse (eller kapitalistisk udbytning) er to forskellige undertrykkelsessystemer (i nogle teorier kombineret med et tredje: race), som har egen dynamik, men som alligevel filtres sammen.

Jeg vil ikke her gå ned i en analyse af disse teorier, men kort påpege, at de generelt er blevet kritiseret for ikke at kunne gøre rede for, hvordan de forskellige undertrykkelses systemer (klasse, køn, race) faktisk spiller sammen, og at der i høj grad også har manglet en forklaring på, hvorfor at ikke bare kapitalismen er en undertrykkelsesform, men at også f.eks. køn og race udgør selvstændige undertrykkelsesformer ved siden af kapitalismen med egne dynamikker og logik.

Hvis der er tale om et eget undertrykkelsessystem, hvordan reproducerer dette system så sig selv? Og hvad er forholdet til de andre undertrykkelsessystemer?

Jeg vil som sagt ikke her gå ind på en videre kritik og for en mere gennemført kritik henvises til Arruza 2014.

I modsætning til disse teorier vil jeg tage udgangspunkt i en tilgang, der lægger vægt på enheden mellem køn og kapitalisme, hvor køn ikke bliver betragtet som noget udefrakommende, men derimod som en integreret og nødvendig del af kapitalismen. Netop det er teoretisk ikke muligt for førnævnte tilgange.

Jeg vil tage udgangspunkt i, at den samfundsform, vi lever under i dag, kapitalismen, også har skabt og konstitueret kategorien køn på en bestemt måde. Det vil altså sige at køn både historisk, men også logisk er en nødvendig del af kapitalismen.

Inspirationen til denne tilgang har jeg hovedsagligt fra Valentine 2012, Scholz 2014, Endnotes 2013 og Manning 2015.

Kapitalismen forudsætter på et grundlæggende logisk niveau en opdeling mellem det værdiproducerende arbejde og ikke-værdiproducerende aktiviteter.

Værdiproducerende arbejde referer til det arbejde, der producerer varer til et marked. Ikke-værdiproducerende aktiviteter referer til alt andet. Vi kan forestille os næsten alle aktiviteter som værdiproducerende, men der vil altid være behov for en række ikke-værdiproducerende aktiviteter.

Den værdiproducerende sfære i kapitalismen forudsætter altså en sfære med aktiviteter, der ikke er direkte værdiproducerende. Dette bunder bl.a. i nødvendigheden i kapitalismen for en regulering af de enkelte kapitaler samt reproduktionen af arbejdskraften.

Enkeltkapitalerne har kun den kortsigtede værdiøgning for øje. Det kortsigtede mål må på en eller anden måde reguleres. Fordi enkeltkapitalerne altid ligger i konkurrence og kun har den kortsigtede værdiøgning for øje, må der eksistere noget, der kan udtrykke ikke deres kortsigtede, men deres samlede interesse.

Det forudsætter bl.a. en stat, der kan skabe en politisk og social sammenhæng, som enkeltkapitalerne ikke er i stand til, men som alligevel er en forudsætning for kapitalakkumulationen som sådan (se mit indlæg om staten og kapitalisme).

På samme måde som staten er nødvendig for denne regulering, er også en ikke-direkte værdi producerende sfære nødvendig (Scholz 2014). Begge sfærer indgår som led i den samlede kapitalakkumulation, men er tildelt forskellige nødvendige funktioner heri.

Den ikke-direkte værdiproducerende sfære kan vi også kalde den reproduktive sfære, fordi de ikke-værdiproducerende aktiviteter nødvendigvis må indbefatte reproduktionen af arbejdskraften og alt hvad dertil hører.

Netop her kommer køn ind i billedet. De reproduktive aktiviteter har nemlig som regel været tildelt kvinderne.

Som jeg tidligere har forklaret og kritiseret den marxistiske feminisme for, så kan vi dog ikke blot kan antage et ’naturligt’ køn, der så bliver tildelt en bestemt rolle i kapitalismen. Vi må altså gå dybere til værks.

Som jeg har forklaret giver den skarpe opdeling mellem det biologiske og det sociale køn nemlig ikke mening. Det er langt mere flydende.

Ud over denne første pointe tilføjer sig det, at køn desuden en ren social kategori, der bliver lagt ned over nogle bestemte biologiske karakteristika, foruden en masse kulturelle, adfærdsmæssige og andre sociale kendetegn.

Hvis vi et øjeblik derfor glemmer den rene biologiske definition af køn, så kan vi definere kategorien kvinder i kapitalismen, som dem, der reproducerer, og mænd som dem, der udfører det værdiproducerende arbejde.

Hvis vi altså skraber alle andre kendetegn væk, så referer køn i kapitalismen til denne opdeling.

Det er dog klart, at en social kategori, der indtager en så central funktion i samfundet, ikke kan fremtræde alene ud fra denne definition. Det kan ikke være samlende for kønnet.

Der må skabes en mere stabil identitet med flere markører og egenskaber. Vi kan derfor sige, at selve kønsforskellen bliver skabt i kapitalismen, som en del af dennes nødvendighed baseret på skellet mellem den reproduktive og den produktive sfære, men bliver hægtet op på og identificeret med dels nogle bestemt biologiske karakteristika og dels nogle bestemte kulturelle og andre sociale egenskaber, for dermed at kunne skabe egentlige, samlede sociale identiteter: kvinder og mænd.

Kvinder konstitueret i en samlet identitet som dem, der reproducerer, og som dem, der som regel har de og de biologiske karakteristika og de og de kulturelle og sociale markører og egenskaber.

En konsekvens heraf er, at personer med andre biologiske og sociale markører og karakteristika også kan befinde sig i andre sfærer.

Det ser vi f.eks. når personer med andre biologiske karakteristika end de, vi opfatter som kvinder, der samtidig befinder sig i den reproduktive sfære, bliver betegnet som »feminiserede«‹.

Vores forestilling om det maskuline og feminine er altså skabt som en integreret del af kapitalismen, hvor kvinder er de, der reproducerer, og mænd de, der producerer (her forstået som forskellen mellem ikke-direkte værdiproducerende aktiviteter og værdiproducerende arbejde). Dette er det materielle grundlag for produktionen og reproduktionen af ’kvinder’ og ’mænd’ i kapitalismen.

Vi kan dog i dag i høj grad tale om en stigende grad af opløsning mellem den reproduktive og den produktive sfære (Hardt & Negri 2009). Denne opløsning er dog ikke det samme som, at de forsvinder eller ikke stadigvæk er nødvendige. Samtidig har vi set en stadig mangfoldiggørelse af forskellige kønsidentiteter.

Det stemmer derfor godt overens med påstanden om, at køn bliver konstitueret som en grundlæggende logisk nødvendig del af kapitalismen, baseret på opdelingen mellem reproduktive ikke-direkte værdiproducerende aktiviteter og det værdiproducerende arbejde.

Historisk set er denne opdeling foranderlig, og køn bliver selvfølgelig ikke udelukkende defineret herudfra.

Der er snarere tale om, at kapitalismen konstituerer køn på denne måde, men at der er brug for en række andre definitioner ud fra f.eks. biologiske, kulturelle og andre sociale egenskaber og markører, der kan skabe mere eller mindre faste identiteter.

Vi kan derfor godt forestille os en kapitalisme med alle mulige forskellige definitioner af køn, men vi kan ikke forestille os en kapitalisme uden køn, fordi denne kategori simpelthen referer til den logiske nødvendighed af sfære med ikke-direkte værdiproducerende aktiviteter, det som netop konstituerer kategorien køn i kapitalismen.

Det betyder også, at køn har optrådt og kan optræde på forskellige måder i kapitalismens historie.

Det er også klart, at definitionen af køn altid vil blive påvirket af en lang række andre ting i samfundet, f.eks. udviklingen i biologien, forbrug og forskellige former for kønskampe.

På et helt fundamental, logisk niveau hænger kapitalisme og køn dog sammen. En antikapitalistisk kamp må i enhver konkret historisk situation altså bekæmpe den måde, hvorpå køn fremtræder og virker sammen med kapitalismen i særligt denne situation.

Den frigørende kamp imod kapitalens abstrakte magt og klasseherredømme må derfor indebære at forbinde kampene i den reproduktive og i den værdiproducerende sfære. Det bliver derfor nødvendigt helt konkret i disse kampe at overvinde og afskaffe kønsforskelle for at kunne føre en virksom antikapitalistisk kamp.

Fordi køn og kapitalisme hænger sammen kan man altså ikke bekæmpe kapitalisme uden også at bekæmpe kønsforskelle.

På samme måde kan det hele vendes om: Kampen mod undertrykkende kønsforskelle må og kan kun være antikapitalistisk. I sidste ende hænger derfor også afskaffelsen af kapitalismen sammen med selve afskaffelsen af køn.

Efterkommentar: Kvinder, mænd, køn og kapitalisme

Selve afskaffelsen af køn kan måske umiddelbart lyde mærkeligt. Men vi skal huske på, at køn i sig selv er en kategori, der er opstået på et bestemt historisk tidspunkt, og som derfor også kan forsvinde igen.

Pointen i denne artikel har været at vise, hvorledes kapitalisme og køn grundlæggende hænger sammen, og at afskaffelsen af kapitalen må hænge sammen med afskaffelsen af køn, og omvendt at kampen imod undertrykkende kønsforskelle må hænge sammen med kampen mod kapitalisme.

Det betyder selvfølgelig ikke at afskaffe forskellige måder at forholde os til hinanden som mennesker på. Tværtimod handler det om at kunne være menneske på et uendeligt antal måder.

Kategorien køn er en socialt og historisk skabt kategori, der i kapitalismen skabes på baggrund af nogle bestemte sociale funktioner, men som videre bliver hægtet op på bl.a. en række biologiske og kulturelle markører og egenskaber.

Det ligger ikke i biologien selv, at vi skal tale om køn, kvinder og mænd, det er socialt skabte kategorier, vi lægger ned over bestemte markører egenskaber.

Afskaffelsen af kapital og køn må i sidste ende handle om at frigøre os som mennesker og dermed skabe mulighed for, at vi mere frit kan forholde os til- og indgå i sociale relationer med hinanden.

Det kan f.eks. betyde, at det at identificere sig som »kvinde« bliver helt frit og hverken bestemt af en særlig social funktion, som i kapitalismen, eller nødvendigvis forbundet med bestemte kulturelle og biologiske markører eller egenskaber. En verden hvor ’kvinde’ og ’mand’ hverken er defineret på forhånd eller er de eneste måder at identificere sig på.

Vi bør stille os selv det spørgsmål, om ikke afskaffelsen af kapitalismen og køn også må indebære at selve den historiske kategori, køn, som sådan også forsvinder eller i hvert fald bør forsvinde, som f.eks. kategorien »race«, og at der i stedet må træde forskellige måder at være menneske på, hvor det at have bestemte biologiske egenskaber eller at være på en bestemt måde ikke allerede placerer dig i en bestemt kategori, og hvor sådanne kategorier ikke er funktioner i et fremmedgørende samfund som i kapitalismen.

Esben Bøgh Sørensen læser idehistorie på Aarhus Universitet.

Litteratur:

Arruza, Cinzia (2014): »Remarks on Gender« i Viewpoint Magazine, tilgængelig: https://viewpointmag.com/2014/09/02/remarks-on-gender/

Butler, Judith (1990): Gender Trouble – Feminism and the Subversion of Identity, Routledge: New York

Endnotes (2013): The Logic of Gender, tilgængelig: http://endnotes.org.uk/en/endnotes-the-logic-of-gender

Fausto-Sterling, Anne (2012): Sex/Gender – Biology in a Social World, Routledge: New York

Fine, Cordelia (2010): Delusions of Gender – The Real Science Behind Sex Differences, Icon Books: London

Federici, Silvia (2012): Revolution at Point Zero – Housework, Reproduction, and Feminist Struggle, PM Press

Grosz, Elizabeth (1994): Volatile Bodies – Toward a Corporeal Feminism, Indiana University Press

Hardt, Michael & Negri, Antonio (2009): Commonwealth, Harvard University Press, London

Johnston, Adrian (2014): Adventures in Transcendental Materialism – Dialogues with Contemporary Thinkers, Edinburgh University Press, Edinburgh

Malabou, Catherine (2008): What Should We Do with Our Brain?, Fordham University Press

Manning, FTC (2015): »Closing the Conceptual Gap: A Response to Cinzia Arruzza’s “Remarks on Gender"« i Viewpoint Magazine, tilgængelig: https://viewpointmag.com/2015/05/04/closing-the-conceptual-gap-a-respons...

Scholz, Roswitha (2009): »Patriarchy and Commodity Society: Gender without the Body« i Larsen, Neil et.al. (2014: Marxism and the Critique of Value, M-C-M’: Chicago, tilgængelig: http://www.mcmprime.com/

Valentine, P. (2012): »The Gender Distinction in Communization Theory« i Lies: A Journal of Materialist Feminism vol. 1, tilgængelig: http://liesjournal.net/