Vesten spørger hele tiden, hvad vil Putin?
Det spørgsmål beskæftiger den kendte tyske journalist Jakob Augstein sig med i avisen Der Spiegel:
»Vi spørger, hvad Putin vil, men vi skulle hellere spørge, hvad vi selv vil?«
Augstein henviser til, at NATO i to bølger (1999 og 2004) har nærmet sig Ruslands grænser efter opløsning af Warschawa-pagten.
Georg Kennan, USA-diplomaten som opfandt begrebet »inddæmning« som betegnelse for USA's politik over for Sovjetunionen efter Anden Verdenskrig, kaldte allerede udvidelsen 1998 for en tragisk fejl.
Men på trods af det ønskede USA at optage Georgien og Ukraine i NATO i 2008. –det blev kun hindret, fordi Frankrig og Tyskland gik imod det.
Vesten må forstå, at Ukraine for Rusland udgør en røde linje, som ikke må overtrædes.
Men på trods af det har USA investeret mere end fem milliarder dollars i Ukraine.
Augstein mener, at det er et skridt i en forkert – og farlig – retning. Han fremhæver at selvbestemmelse for den ukrainske befolkning ikke nødvendigvis betyder ret til medlemsskab af NATO eller EU.
Det vil i stedet gavne Ukraine at få en neutral status på samme måde, som Østrig fik efter 1945.
Den politik, Vesten fører nu, er den forkerte vej. Den er farlig for freden.